Læsetid: 6 min.

Popstjerne i løbetid

Med en kæft som en havnearbejder og et show, der skød med skarpt i alle retninger, lykkedes det Miley Cyrus at overbevise om sin disciplin, frækhed og sangstemme. Men et syndigt rod, det var det alligevel
Miley Cyrus har tydeligvis ikke tænkt sig at tage stilling til nogle af alle de problematikker, hendes show rejser, for eksempel i feticheringen af den sorte kvinde og mand. Hos hende handler kønskampen vist mest af alt om retten til at gnide sit køn mod hvad som helst

Miley Cyrus har tydeligvis ikke tænkt sig at tage stilling til nogle af alle de problematikker, hendes show rejser, for eksempel i feticheringen af den sorte kvinde og mand. Hos hende handler kønskampen vist mest af alt om retten til at gnide sit køn mod hvad som helst

Peter Palsnov

6. juni 2014

Det kan måske lyde lidt mærkværdigt for en udenforstående, men det virkede altså helt naturligt, at Miley Cyrus afsluttede den ordinære del af sin koncert onsdag aften med at forlade scenen på en to meter lang hotdog.

Hun startede koncerten med at rutsje ud ad munden på sig selv (altså fra en enorm skærmprojektion), så vi vendte på en eller anden måde tilbage til et oralt territorium i en overraskende klar cirkelslutning.

Der gik ikke mange minutter, før vi havde vænnet os til at være vidner til en form for X-rated udgave af Toy Story med overdimensioneret legetøj. Det var et ekstatisk og lystigt og vildt selvironisk freakshow, der væltede over scenen i Forum på Frederiksberg. En legeplads, hvor alt var overflade, og intet havde dybde eller mening. Eller måske sagde denne vilde overflod af tegn netop, hvad der skulle siges om ung flugt: At den er forvirret, usammenhængende og uden dybere mening. Og at det er en dybere mening i sig selv. At ungdommen netop gør op med tidligere tiders sammenhæng, at rebeller altid scrambler signaler til morgenmad.

Ligesom en elektron ikke kan beskrives på én måde, forekommer det umuligt at sige noget entydigt om denne 21-årige amerikanske dame. Man kan godt sige, at Miley Cyrus og hendes produktionsteam er rodehoveder af Guds nåde, fordi de skyder med skarpt i alle retninger. Men man kan også sige, at de er beriddere af en ny kompleksitet, hvor lir og inderlighed, popart og country-tradition støder sammen for fuld frydefuld hammer. Man kan sige, at Miley Cyrus falbyder sin aerodynamiske krop til laveste fællesnævner. Men man kan også sige, at hun er en stolt paradefigur for ung kvindelig libido. Man kan sige, at hun er en rablende showmester, der overdøver alt – også musikken – med sit bakkanal af et sceneshow. Men man kan også sige, at hun tager sin musik alvorligt og giver den god plads, når det er betimeligt.

Her er lidt noter fra anmelderblokken fra showets første halvdel, der bragede løs med dansere/aktører, rekvisitter, band, storskærm, lysshow, frk. Cyrus:

»Læber på røv. Gigantisk kvinde. Twerking. Spanking. Dansere i teddybjørne-plys. Absurd rodeo. Ternet hest. Parental Advisory-advarselsskilt. Bikinilinje. Pimp. Kjole af $-sedler. Guldkæder. Ejakulerende champagneflasker. Sorte jern i guldsvøb. Rider imaginær tyr. Dværg m. politiblink på hjelmen. Rapper m. kæmpe dukkehoved. Brændende joints. Rød buttplug. Ananas af guld. Løsrevne lemmer. Bong med guldfisk. Petting m. menneskestr. banan. Onaniskumfinger.«

Rockautentisk intermezzo

Måske bemærker De, ærede læser, at der ikke er så mange noter om musikken. To grunde: 1) Det visuelle show overdøvede alle andre sanser, endda i en sådan grad at man undgik indre blødninger under de skrigende teenagepigers højfrekvente tortur. 2) At lyden var dårligere end denne signatur nogensinde før har hørt i det ellers ikke ligefrem sublimt klingende Forum. Vokalerne forvrængede konstant og led en uskøn druknedød i en biksemad af kvaste instrumenter.

Men fokus blev flyttet til musikken, da protagonisten cirka midtvejs flyttede op på en lille ø i den anden ende af Forum sammen med sit band. I et intimt sæt demonstrerede Cyrus, at hun er en fin sanger. Ret så grovkornet og kantet, jovist, men med blodigt alvorlige udbrud op i de højere luftlag. Og hun demonstrerede, at lyden og den musikalske udfoldelse lå hende på sinde. Det viste sig, at der ikke var lyd i hendes øresnegl, og at hun dermed kæmpede med at gætte, hvad hun selv sang. Det resulterede – udover intoneringsproblemer (uden at det var katastrofalt) – i en regulær bøf mellem hende og band, en tyvstart. »It sounds like shit. It’s not my fault,« sagde hun. Men så galt var det nu ikke fat, heller ikke under hele tre coverversioner – af Dolly Partons »Jolene«, Rolling Stones’ »Wild Horses« og Lana Del Reys »Summertime Sadness«.

Dette var det rockautentiske intermezzo. Med showets pludselige fokus på musikken og det interne samspil kunne musikanmelderne endelig få noget spidskompetent nedfældet på blokken. Man kunne med kendermine holde Cyrus’ præstation op mod originalerne, og det intime setup gav lejlighed til at veje hendes medmusikere, hvor ingen faldt igennem. »Jolene« gik dog usundt hurtigt, men det klædte den, at Cyrus tilføjede følgende linjer: »You stupid slut, I fucking hate you, bitch!«. »Wild Horses« blev for skingert sukret. Mens »Summertime Sadness« strålede og markerede et drævende melankolsk fraseringsfællesskab mellem Del Rey og Cyrus.

Her gjorde Miley Cyrus sig virkelig umage med sin sang. Og så var det tilbage i cirkusset på hovedscenen. »Ecstasy-bamser. LOL-kat. EDM i denim. Fastelavn.«

Seksuel rollemodel

Der er mange grunde til at være utilfreds med Miley Cyrus. Hun har noget selvretfærdigt over sin ungdommelighed. Da Sinead O’Connor kritiserede hende for at sælge sin krop til musikindustrien, svarede Cyrus ikke igen af samme mønt, men retweetede i stedet O’Connors skøre ord fra hendes offentlige nervesammenbrud på Twitter.

Cyrus har tydeligvis ikke tænkt sig at tage stilling til nogle af alle de problematikker, som hendes show rejser, for eksempel i feticheringen af den sorte kvinde og mand. Vi befinder os i en intersektionel Matadormix, hvor man åbenbart godt må klappe den sorte dames store numse. Og hvor kønskampen vist mest af alt handler om retten til at gnide sit køn mod hvad som helst. Cyrus synger, at hun er en rebel, men i en moderne vestlig verden kan det godt være svært at hidse sig op over en kvindes interesse for sin klitoris. Og så er det alligevel i denne offensive seksualitet og liderlighed – med mindelser om Madonnas store provokationsår i 80’erne – at hun er en bemærkelsesværdig performer.

Det er med tungen ude af munden, en kæft som en havnearbejder og en bred vifte af – i hvert fald imaginære – seksualpartnere, at hun har gjort sig selv til en seksuel protagonist. Og er blevet slutshamet for det.

Hendes optræden ved MTV Video Music Awards 25. august sidste år satte især amerikanske sind i kog, og det gjorde den især, fordi hun opførte sig, som om hun var i løbetid. Og det er hun vel også. Hun er ung, for pokker! Og stolt af sin seksualitet, akkurat som alle andre mennesker burde være. Og det er interessant, at hun er ved at blive en seksuel rollemodel, når man erfarer, hvordan hendes seksualitet arter sig i mange retninger, i hvert fald på scenen. Nogle gange dominerende dikterende. Så kærlighedskælen. Så lystigt pettende. Så hardcore pumpende. Og undervejs i showet også i et mærkværdigt infantilt og alligevel yderst vidende univers. Hvad Miley Cyrus’ krammebamser og plyskaniner dog ikke har måttet overvære af polymorft perverse fornøjelser.

Og der gemte sig et kækt ligestillet rolleskifte, da hun i en pause talte til publikum – en udveksling, der involverede en del »fucking« og »motherfucker« – og drak vand. »You guys want some of this?« spurgte hun så drengene på de forreste rækker. Svaret var ja. Hvorefter hun tog nogle gevaldige slurke. Og i flere omgange sprøjtede ud over dem.

Godt kæmpet

Men Cyrus vil altså også anerkendes for sin musik. Og heldigvis blev lyden bedre undervejs. Bandet gled ind i et gedigent mix med resten af ramasjangen, måske allerbedst under den gnistrende coverversion af Beatles’ »Lucy In The Sky With Diamonds«. Og til sidst i showet var det en fin pointe, at Cyrus sang »Wrecking Ball« – i blufærdigt modlys. Så vi kun kunne se hende i silhuet – slukke for øjenorgiet og liren for en stund koncentrere os om sangen. Desværre var Miley Cyrus efter to timers optræden flad. Eller i hvert fald mekanisk i sin fremførsel af hvad der ligner hendes fremtidige signatursang.

Så da røgen og glitteret havde lagt sig over Forum, var det tydeligt, at det kontroltab og den legesyge, som har gjort Cyrus til en interessant antitese til koreografimanikere som Madonna og Beyoncé, ikke kunne formuleres over en to timers maraton. Det var det simpelthen for krævende et show til. Damens umiskendelige disciplin lyste igennem – og slukkede for det kontroltab, som er så centralt for, at lysten kan lyse. På den led kom showet også til at handle om, at Miley Cyrus i hvert fald delvist er et produkt af en industri, og at hun måske også blotter kød for karrierens skyld. Det var i hvert fald tydeligt, at det var hårdt arbejde at være Den Liderlige Miley Cyrus™ i to stive timer.

Men det var dæleme godt kæmpet af damen.

Også overskrævs på hotdoggen.

Miley Cyrus- Forum, Frederiksberg, onsdag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

I 50'erne var elvis' hoftevrik det hotteste og mest provokerende - og hvad med dengang, synet af en dames ankel var porno ... hvorfor mon den unge dame ikke kan nøjes med at udstille sin musik, men også vælger at dyrke pornopop og udøse sin libido i stride strømme ... ekshibitionisme, umodenhed, penge eller en blanding? En katalysator for sit publikums behov for at udleve sligt.

Provokerende? Men det er stadig jazzmusik og tegneserier der fordærver ungdommen.

Morten Balling, Torben Arendal og Flemming Madsen anbefalede denne kommentar

Hun cementere bare, at der ikke er penge i musik, kunderne kan ikke rumme det, så er det bare, at komme i gang med, at sprede ben, ellers kommer man ikke i aviserne.

Karsten Aaen

Burde vi måske ikke hellere diskutere hvorfor barnestjerner som Miley Cyrus og Britney Spears - i en amerikansk kontekst - åbenbart skal vende og vride sig næsten nøgne på biler mm. og mv. for at folk får øjnene op for at de er blevet voksne - og er kvinder nu. Og burde vi ikke også diskutere om det er kvindefrigørende at gøre dette.....er det netop ikke lavet for at også (voksne) mænd skal synes Miley Cyrus som ung (tilgængelig) seksuelt aktiv er attraktiv....

Pointen er denne her:
I vores del af verden, specielt måske i Norden, i Vesteuropa mm. og mv., ja der har vi efterhånden i mere end 40 år været vant til at kvinder er seksuelt udfarende og kan lide at optræde på alle mulige måder og i alle mulige former. Her klinger Lady Gagas ord om at kvinder bliver presset ned i bestemte måder at være på hult. Og specielt da at hendes forestillinger, filosofisk?, er en udfordring af dette. For mig at se passer dette ikke - Lady Gagas forestillinger er en cementering af mandens blik på kvinden....især kvinden som den tilgængelige attraktive person ift. manden....og hans forestillinger om kvinden...

randi christiansen

Kvinder har en libido - we get it - men offentlig porno er altså påtrængende - skal vi så bare se uden om ? Undrer mig over den enorme ekshibitionisme på, hvad jeg troede, var meget intime områder

Nic Pedersen

MKN
Ja, det kan være, men man bør måske ikke helt underkende muligheden for, at en ung begavet kvinde bare er ved at rykke op blandt de "store slemme kapitalister" eller i hvert fald blandt de "rige" med de midler, som hun nu har at bruge? ;-)

Rigtig mange store formuer blev grundlagt med metoder, som næppe ville være blevet anerkendt i et nonnekloster, hvis man studerer lidt "rødder" der.

Ingen nævnt, ingen glemt - men eksemplerne er legio!

Michael Kongstad Nielsen

Nic, de damer, du har i tankerne, er næppe så uskyldige, som den her fremstillede "stjerne", selvom Randi ovenfor er klar til at give hende den store moralske nedsabling. Tiden må vise, om "stjernen" er levedygtige.

Morten Balling

Jeg er "ked af" at bringe evolutionen, biologien og "æstetikken" ind i billedet igen, men tingene giver nogen gange bedre mening med lidt bidrag fra dem i de hvide kitler.

I et forsøg på at finde ud af om æstetik var andet end bare subjektive holdninger og brølende egoer, ledte jeg efter noget vi allesammen kunne være enige om var smukt. Udover sommerfugle og blomster, tænkte jeg at der var en vis form for fællesnævner blandt mænd (og kvinder) ift. hvad vi opfattede som smukke kvinder.

Min konklusion blev, efter at have studeret emnet ret grundigt, at det der sker når "mænd kigger på damer" er at underbevistheden og evolutionen tager over. F.eks. kan man tegne en graf over kvinders østrogen indhold i blodet ift. talje/hofte mål, og en over mænds præferencer mht. talje/hofte mål. Begge kurver topper omkring det samme talje/hofte forhold. Der er nok ingen som tror at mænd kan se på kvinder om de er mere eller mindre frugtbare, men det har evolutionen fixet i form af noget, som kører helt underbevidst i mænds hjerner.

Tilsvarende er ting som symmetriske ansigtstræk, veltrænethed, svulmende bryster og ungdom, ting der tænder en mands forplantningstrang (for dermed føre hans gener videre), helt uden at han er klar over det. Man står ikke på baren og tænker at "hende der har supergode gener" men mere "at hun er lækker, hende kunne jeg godt tænke mig at ordne".

Når frk. Cyrus, hvis hormoner tydeligvis er godt oppe og køre (det var mine nu også i den alder) ligger og slanger sig på køleren af den gyldne bil, sætter hun derfor nogle biologiske mekanismer igang, og tro mig, det er der helt sikkert nogen som har luret og tænkt at det kunne de tjene en "klatskilling" på.

Personligt er jeg efterhånden så gammel (og realistisk), at jeg godt ved at jeg ikke længere kan score en som Miley Cyrus, men jeg er ikke i tvivl om at hun har gode gener.

Nic Pedersen

MNK,

det VAR nu faktisk mest nogle mænd, som jeg havde i tankerne! ;-)

F.eks. ØKs stifter HN. Andersen, som ganske vist ikke forargede borgerskabet med benspredning, men dog (i fl. firmaets interne myte) startede med en ladning øhm umoralsk anskaffet træ.
(ikke alt og slet ikke umoral handler om sex)

Flemming Madsen

Morten Balling,
tror du ikke, at en titel eller tegnebog med den rette volumen kunne skaffe dig et trofæ i Miley Cyrus *ahem* klassen?

Morten Balling

@Flemming

Nu er jeg ikke særligt rig og titlerne har jeg takket nej til, så istedet satser jeg benhårdt på at blive reinkarneret som George Clooney ;)

Flemming Madsen

“If there is reincarnation, I'd like to come back as Warren Beatty's fingertips.” -- Woody Allen

Karsten Aaen

Ja, unge mennesker har en libido. Og unge kvinder har også en libido. We get it! Og det har vi gjort i Europa i de sidste 40 år! USA og visse andre steder er altså ikke nær så langt i at anerkende at også unge kvinder har en libido og en stærk kønsdrift. Signalet hun sender, denne Miley Cyrus, om at ja, hun er kvinde, og ja, hun har en kønsdrift, er altså mere beregnet på samfundet i USA end samfundene her i Europa.

Katrine Visby

Miley Cyrus, Rihanna, lady Gaga og alle de andre, er marionetdukker i et stort million-foretagende.
De har pengene til at promovere dem overalt med masser af merchandise og PR.
Sex sælger altid. Den er sikker hver gang. Det appellerer til vores grundlæggende og stærkeste drift.

De bliver tit ofre i et stort kynisk spil om penge, hvor de kommer ud på den anden side ødelagte af stofmisbrug og en berømmelse, der har gjort dem totalt forskruede.

randi christiansen

Fri porno, tino - det visuelle rum er ligesom det auditive i høj grad ubeskyttet. Når den mennesket iboende samvittighed > medviden, om hvorledes det er hensigtsmæssigt at forholde sig til naturens lovmæssigheder, er så uudviklet, som tilfældet er, bliver vi ofre for upassende regulering og overvågning og som reaktion herpå følger ditto upassende sidespring og udfordringer af denne lovregulering, som er hjælpeløs ifht menneskers egl behov.