Læsetid: 4 min.

Sitcom med dybere mening

Canadiske John Green er et godt eksempel for nørder. Som forfatter og videoblogger minder han om, at man ikke bliver lykkelig af høj IQ og videbegær, men man kan leve med det
24. juni 2014

Så cool er Miles – fortælleren i Gåden om Alaska – at han, selv da han befinder sig under vandoverfladen i en sø indbundet i gaffatape, fortsætter sin cool fortællerstil. Døden nær bevarer han sit distancerede blik på omverdenen og ikke mindst sig selv. Drengen er ved at drukne, og stadig fyrer han tørre jokes af. F.eks. finder han det komisk, at han, der samler på ’berømte sidste ord’, ser ud til selv at skulle forlade verden med et ynkeligt: »Vil I ikke godt lade være?«

Turen i søen er indvielsesritualet på kostskolen Culver Creek. Det plejer dog at foregå uden gaffatape, men de gimmicks og hævnaktioner, eleverne udøver mod hinanden, bliver hele tiden grovere og grovere. Den modsatte vej kan det i sagens natur næppe gå.

Det er anden gang, canadiske John Greens Gåden om Alaska udkommer i Danmark, og det er i grunden helt på sin plads, for der er sket noget med forfatteren og hans publikum siden 2006, hvor romanen første gang udkom på dansk. (Den engelske original, Looking for Alaska, er fra 2005.) Eller der er sket noget med nogle forfattere og deres publikum siden sidst. John Green er en af den slags forfattere, der bruger nettets kanaler ved siden af bøgerne til at komme i kontakt med læserne. Det er interessant at se, hvordan ønsket om at kommunikere med omverdenen og sætte tanker i gang, allerede var en af Alaska-gådens store kvaliteter.

Sitcom-stil

Romanen er skønlitteratur, velkomponeret og veldrejet, og dens analytiske tilgang til verden går fint i spænd med John Greens og hans bror Hanks videoblog Brotherhood 2.0. Både når lillebror Hank bruger 3,32 minutter på forskellen mellem the soggy technique og the crunchy, når det kommer til kaneltoasts, og når storebror John bruger 3,45 minutter på forskellen mellem verdens rige og fattige ud fra de første fire kapitler i Katherine Boos bog Behind the Beautiful Forevers om den økonomiske ulighed i Indien. Hans ærinde er ikke polemiske statements, men at prøve at forstå kompleksiteten i vel nok verdens største problem. At de rige behøver de fattige for at kunne fortsætte med at være rige. John taler ikke om fattigdom ud fra følelser, men ud fra viden. Og viden er ikke bare viden, i sin speedede talestrøm når han også lige at få udpeget forskellen mellem CliffsNotes (hurtige genveje til viden) og så den viden, man selv tilegner sig gennem fordybelse.

Flere gange har jeg hørt mig selv sige, at de gode børnebogsforfattere og -illustratorer er dem, der kan huske, hvordan det var at være barn. Greenbrødrenes målgruppe er de unge, og jeg forestiller mig, at de ikke så meget husker, men nok nærmere tidligt var en slags voksne spærret inde i barne- og teenagekroppe, indtil deres interesser kom til at passe med en alder, hvor man bliver lyttet til.

Viden tynger, og uden humor kan man ikke holde den ud. Gåden om Alaska er kæk sitcom-stil på overfladen med vedkommende tankegods om at elske og miste og interessere sig for verdens uligheder lige nedenunder. Gåden Alaska Young er matematiknørd, lærer digte udenad, hun ryger og drikker, er feminist, og så elsker hun sex. Ikke så underligt at den overbeskyttede jomfruelige Miles bliver forelsket, vel?

Citerbar

John Greens romankarakterer er typer snarere end mennesker af kød og blod. Det kan man betragte som et af situationskomediens genretræk – sammen med de højst citerbare one-liners. Her er Miles til sin egen afskedsfest arrangeret af moren, der bilder sig ind, at hendes søn har venner:

»Det eneste, der er værre end at holde fest hvor ingen kommer, er at holde en fest hvor der kun kommer to helt og aldeles uinteressante mennesker.«

Og her har Miles’ værelseskammerat opdaget, at en af hans fjender har brugt hans sko som toilet:

»Du tror du kan gå på vandet, men så viser det sig at der bare er én der har pisset i dine sko.«

Miles’ yndlingslærer hedder dr. Hyde og underviser i religion. Han har kun en lunge, så tiden er knap. Hans forståelse af faget religion er jagten på mening:

»Hvad vil det sige at være menneske? Hvad er den bedste måde at leve på som menneske? Hvordan er vi blevet til, og hvad bliver der af os når vi ikke længere er her? Kort sagt: Hvad er spillets regler, og hvordan kan vi bedst spille det?«

Måske ikke så mærkeligt heller, at Hydes timer bliver Miles’ yndlings, vel? De spørgsmål, Hyde her formulerer, er også romanens spørgsmål, og de kædes raffineret sammen med Alaskas forsvinden. På den måde kommer Gåden om Alaska ned under overfladen på det typecastede persongalleri og de hurtige replikker. Og nå ja, så er kostskoleelevernes rapbattles oversat af selveste Per Vers. De flyder godt sammen med Nanna Gyldenkærnes sikre oversættelse.

John Green: ’Gåden om Alaska’. Roman. 256 sider. Kr. 129,95. Høst & Søn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu