Læsetid: 3 min.

Smertesmuk krigsdans uden ben

Soldaterballetten ’I føling’ på Skuespilhuset er den barskeste fremvisning af soldater med smadrede kroppe i armene på nænsomme dansere med stærke rygge
4. juni 2014

Selvfølgelig blev det dybt bevægende: Tre Afghanistan-soldater med smadrede kroppe og sjæle kan ikke undgå at gøre indtryk, når de står lige dér på scenen og fortæller om deres livs fatale øjeblikke. Men blev de tre soldaters fortællinger så også til kunst, når de blev sat sammen med Den Kongelige Ballets perfekte danserkroppe?

Ja, det blev de. I hvert fald i visse af de voldsomme dansescener med koreografi af Esther Lee Wilkinson og Tim Matiakis. Den lidt mystiske titel I føling dækker nemlig over en danseforestilling, som er iscenesat af Christian Lollike – og tydeligvis inspireret af hans WAR-festival på Café Teatret sidste år. Den består både af soldaterfortællinger og af dans. Og derudover har Peter-Clement Woetmann skrevet nogle politisk korrekte krigstekster, der dog ikke formår at blive fysisk overbevisende.

Uden støvlen

Soldaternes egne beretninger fra eksplosionerne sætter sig til gengæld straks i maven, i øjnene, i hjertet – og i benene. For mens soldaterne fortæller, løfter de op i deres militærbukser, så man kan se, at deres lægge er erstattet af metalliske proteser. Og man gyser ved tanken om den sorg, det må have været at stirre ned og opdage, at støvlen ikke fulgte med … og man bliver helt stille indeni ved tanken om alle smerterne og alle de nødvendige operationer – og alle de træningstimer, det må have kostet at blive fortrolig med proteserne, så benene faktisk kan bevæge sig rundt, så andres øjne ikke lægger mærke til noget …

Blik for kontraster

Her opstår kropskunst. En danserinde kommer hen til den høje soldat med den stærke overkrop og de to benstumper, og hun begynder at danse med hans arme og løfte hans krop. Og straks udfører et balletdanserpar nøjagtig de samme bevægelser – blot med deres uskadte kroppe med lange ben. Dybt respektfuldt og inderligt.

I denne menneskekærlige spejlingskoreografi afslører Wilkinson og Matiakis deres koreografiske format. De har simpelthen blik for kontraster, som bliver til effektfuld dans. Og de vælger noget musik fra Beethoven til Ben Frost, der forløser de komplekse følelser, som soldaternes livssmerte udtrykker.

Uhyggelige albuer

I Thomas Holm Radils heftige videoscenografi på nogle store, hvide trampolinlærreder vises en uhyggelig skudscene fra Afghanistan. Som tilskuer kan man ikke helt forstå, hvad der sker. Men kameraet ryster, og der lyder råben, og linsen får pludselig øje på en mand, der ligger alt for stille i en sump – på maven med den ene albue skubbet op foran sig.

Denne uhyggelige kropsstilling overtager koreografien. Masser af dansere kaster sig på gulvet med albuen skubbet op, og koreograferne lader danserne komme til live igen, rulle rundt, forsøge at rejse sig – og dog ende igen på maven med opskubbet albue. Her danses døden, og det er voldsomt.

Identifikationen med de overlevende soldater og deres amputerede kroppe og løse proteser er dog den stærkeste. Så når koreograferne har udstyret nogle af danserne med ekstra ben og arme, der forlænger deres egne lemmer, så forskubbes tilskuerens blik. Pludselig kommer man til at se de amputerede soldaterkroppe som de ’almindelige’ – og de langbenede dansere som ’anderledes’. Originalt og overrumplende.

I Den Kongelige Ballets magre repremieresæson føles I føling som en stor sejr for koreograferne Esther Lee Wilkinson og Tim Matiakis – med en overbevisende ensembleenergi for de 33 dansere i underkompagniet Corpus.

Så jo. Lige nu er det altså balletten, der byder på tidens hotteste politiske scenekunst.

’I føling’. Idé og iscenesættelse: Christian Lollike. Koreografi: Esther Lee Wilkinson og Tim Matiakis. Musik: Beethoven, Ben Frost, Bellini m.fl. Tekster: Peter-Clement Woetmann m.fl. Scenografi: Thomas Holm Radil. Lys: Anders Poll. Corpus fra Den Kgl. Ballet på Skuespilhuset. Ekstraforestillinger indsættes forhåbentlig. www.kglteater.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu