Læsetid: 3 min.

Sprogets store kulde

Peter Laugesen går som digter til årvågen yderlighed – og stiller sit eget hold til VM
13. juni 2014

Skal man tro Peter Laugesen, er det bedre at læse en god kriminalroman end at sidde og kede sig med en elendig digtsamling, som nogen har sagt var ’finere’. Tilsvarende er det bedre at læse en god digtsamling end at sidde og kede sig med en dårlig krimi, som nogen har bildt én ind var mere ’folkelig’.

Nuvel, jeg har læst Peter Laugesens nye digtsamling og langtfra fundet den kedelig, og ingen har for øvrigt bildt mig ind, at den var folkelig eller fin. Den er sådan set bare prototypisk Laugesen, dvs. mere end rigtig god. Og det gode ved den er, at digtene så konsekvent forholder sig undrende over for sproget og skeptisk over for virkeligheden.

Hans gennemgående fremgangsmåde må kaldes nysgerrigt eksperimentel og består, sagt med samlingens egne ord, i:

»at begynde igen
at undersøge
at tvivle«

Hvad han bedriver, er en art ’poetisk fundamentalontologi’, kredsende bl.a. om verbet ’er’ og om ordet ’det’, som både kan være pronomen som i »Det skal passe sammen« og en indholdstom sætningsindleder som i »Det blæser« og »Det er vinter«, hvor det’et sådan set bare bruges til lige at sikre, at grammatikkens regler bliver overholdt, alt imens der tales eller skrives om hændelser og tilstande, der ikke behøver noget subjekt.

Subjektløshed er vel sådan set også, hvad der proklameres med samlingens flotte titel, der opsat som haiku ser sådan her ud:

»Der er ingen til
stede kun ordene i
flok som dyr på vej«

Dermed signaleres en digterholdning givet hen til ordene selv, til »sprogets store kulde / der gør lyds krystal hørbart«. En holdning, der bringer digteren i båd med bl.a. nordmanden Olav H. Hauge, finlandssvenskeren Björling, irske Joyce og irsk-franske Beckett – et omhyggeligt udvalgt kompagni, som om sig selv kunne sige,

»at vi var
de sidste af de nye
og de første
af de gamle«

Hov, det bliver søreme også et nydeligt bitte haiku, hvis ellers man læser »nye« som »ny«.

Når Peter Laugesen skriver, som han her gør – henkastet men sikkert, og prægnant men tæt på tavsheden, i ord, der ligesom falder drypvis, skønt de har så inderligt brug for hinanden – er det, fordi han vil manifestere en åben tilgang til poesi:

»Det er på tide at vende tilbage
til en årvågenhed,
og gåen til yderlighed,
der engang var naturlig.«

Tja, det er den vel stadigvæk, naturlig, i sin søgen efter noget »uforudset irrationelt / og meningsløst«? For i hvert fald forekommer årvågenheden fortsat ganske ægte, fordi den tydeligvis går hånd i hånd med troskab over for materialet: »almindelige sætninger bestående af almindelige ord.«

Så skål da!

Jeg har i det ovenstående mest samlet mig om at indkredse digtsamlingens delvis uudtrykte eller implicitte poetik, hvis eller man kan tale om en sådan (i ental). Tilbage er kun at nævne, at Laugesen, velsagtens som en opvarmning til VM, i tre sammenhørende tekster har samlet et imposant fodboldhold bestående af seks københavnere, en englænder, to irere, en tysker og to thyboer.

Det er én for mange. Han hedder for resten Jens og kan være en Økologisk Humle eller en Limfjordsporter. Den anden thybo kan til gengæld kun være J.P. Jacobsen. Københavnerne hedder Klaus (Rifbjerg? Høeck?), Jørgen (Leth?), Flemming (Palle Jacobsen, alias F.P. Jac?), Tove (Ditlevsen eller Meyer?), Dan (!) og Rudolf (Broby-Johansen).

Lad mig nu gætte videre. Londoneren hedder Wystan (Hugh Auden?), irerne hedder Brendan (Behan?) og Seamus (Heaney?). Tyskeren hedder Emmy (Ball-Hennings, berømt dadaist), har patentprop og fungerer som spilfordeler, »de tomme flaskers Beckenbauer«. Jamen, så skål da! Drikkes alle elleve (eller tolv) i tråd, bliver man vist rimeligt subjektløs.

Peter Laugesen: ’Der er ingen til stede kun ordene i flok som dyr på vej’. Digte. Med vignetter af Jens Birkemose. Gyldendal. 81 sider. 175 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu