Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Tættere på Kafka

Franz Kafkas første romanfragment, ’Amerika’, er en barok komedie henlagt til et stereotypiseret USA med chaplinagtige vagabonder og fattige elevatordrenge. At romanen også er umiskendelig kafkask, har Karsten Sand Iversen med sin nyoversættelse gjort endnu tydeligere
Kultur
6. juni 2014
Franz Kafkas første roman ’Amerika – Den Borteblevne’ er munter og absurd. Og måske ikke helt så kafkask som de efterfølgende værker.

Munterheden og sprællet er større i Kafkas første roman, Amerika, end i de senere og bedre kendte Processen og Slottet. Kafka er ikke blevet rigtig kafkask endnu, vil nogen måske synes. Endda var det ifølge vennen og udgiveren Max Brod Kafkas tanke, at den ufærdige bog skulle have haft en lykkelig slutning og hovedpersonen genfinde, hvad han undervejs havde mistet. Ganske vist skulle det ske »som ved et paradisisk trylleri«, altså ikke helt efter romanens ellers dystre love, men stadig heller ikke ligefrem pr. kafkatradition.

Men hvis Kafka ikke kommer an på graden af dysterhed, men snarere på motivernes og stilens vandmærke, så er Amerika nu alligevel umiskendelig kafkask. Og med Karsten Sand Iversens nyoversættelse endnu mere end tidligere (på dansk).

Det sidste vender vi tilbage til.

I et stereotypiseret USA

Karl Rossmann anløber sytten (ifølge andre udgaver seksten) år gammel New York efter at være blevet forført af og have besvangret en tjenestepige i det fædrene hjem i Prag. Den Borteblevne, som titlen på romanen også lyder, er altså på én gang den nu bogstaveligt talt hjemløse Karl og den, der som en berømt bibelsk søn er fortabt, faderdømt og uden for nådens rækkevidde.

Her mangler ikke noget på kafkabarometeret, kun er skyldens årsager trukket lidt tydeligere og mere realistisk op. Noget lignende gælder stedet, Karl ankommer til, og personerne, han møder.

Romanens USA er et stereotypiseret USA, modernitetens og det kapitalistiske hierarkis kødhakkemaskine, som Kafka aldrig selv besøgte, men måtte læse om og digte sig til. I den første korte tid nyder Karl rigmandens privilegier – klaverspil, ridning, læsning, lediggang – hos en stenrig onkel og i behagelig afstand af metropolens snavs og larmende trafik. Stående ved vinduet i sit luksuriøse logi er han bogstavelig talt hævet over det. Så forbryder han sig på ny, denne gang ved ikke at adlyde onklens ønsker, og må nu indlede immigrantens rejse gennem fattigdom og ydmygelser med et tilsyneladende udsigtsløst håb om at arbejde sig op.

Lovenes kvælende hængedynd

Den side af romanen er roadmovie, pionerrejse, den er også en forlængelse af turen gennem den amerikanske kulisseverden. Karl vagabonderer med et par andre fattige indvandrere, han tager hyre som elevatordreng, en tid må han lide den tort at være de vagabonderende banditters og en overfed sangerindes tjener, inden han slutter sig til et omkringrejsende teater som teknisk medarbejder. Det er i det teatermiljø og et sted ude i det vestlige USA, at Kafka forestillede sig, at Karl til slut skulle »genfinde stilling, frihed, støtte, ja endog hjem og forældre,« som Max Brod skriver et sted.

Det er altså stereotypen, USA som barok-realistisk ramme om et af modernitetens troskyldige og håbløst gammeldags, ja høviske ofre: Evigt ædle, evigt ydmyge Karl. Max Brod har sammenlignet romanen med en Chaplin-film. Det passer på nogle af tableauerne og på de faste figurer (vagabonden, politimanden, direktøren, i det hele taget den autoritære figur). Men Karl er ikke som Chaplins vagabond, han losser ikke betjenten i røven. Karl er en god dreng, han er ikke nogen gavtyv.

Hvor slapsticknumrene hører op eller gemt i dem, er så igen det særlig kafkaske, kun lidt anderledes belyst af munterhed og absurd komik.

Det ligger i striben af tumultagtige scener, hvor Karl sættes under anklage og forsvarer sig med en meningsløs retfærdighedssans og med fornuftens ørkesløse ræsonnementer. Det ligger i hans uforanderlige naivitet og blindhed eller bredere endnu; i en træghed på både sprogets og handlingens plan. Man kommer virkelig ingen vegne, man bliver virkelig ikke klogere, til gengæld vokser desperationen, også læserens, mens verden antager de mærkeligste skikkelser.

Her bliver elevatordrengen Karl til klassisk Kafka med stort (Josef) K.

Romanens kafkaske træghed bidrager Karsten Sand Iversens nyoversættelse til på i hvert fald tre måder, sammenlignet med Birte og Jørgen Elbeks oversættelse fra 1964. (Se de sammenlignende uddrag her på siden).

Nyoversættelse tættere på Kafka

For det første følger Iversen ret konsekvent originalens periodelængde (sætninger fra punktum til punktum) og hakker ikke som forgængerne perioderne op i mindre mundfulde.

For det andet tillader han syntaksen at bære spor af det germanske forlæg. Iversen skriver »det allerede langsomt sejlende«, Elbek dansknormaliserer til »Skibet sejlede allerede langsommere«.

For det tredje og fjerde er Iversen mere bogstavtro. Det gælder verbalsubstantiver (navneord omdannet fra udsagnsord, som Elbek helst går uden om), og det gælder usædvanlige ord og konstruktioner (som Elbek helst tilpasser noget normaldansk). Iversen oversætter til »[hun] bød ham sit bryst til samme lytten«, Elbek omskriver til »så at også han kunne lytte«. Iversen oversætter Hilfsbedürfigkeit til »behov for hjælp«, mens Elbek tilpasser til »hjælpeløshed« (ordbogen foreslår ’nød’, ’nødstilstand’).

Med til forskellen hører i øvrigt, at Karsten Sand Iversen kan støtte sig til Dansk Sprognævns anbefaling og udelade kommaet foran (ikkeparentetiske) ledsætninger. Det får ophobningen af ledsætninger til at flyde lettere. Elbek må derimod følge sin tids norm og sætte hakket noget oftere eller gribe til udglatning (f.eks. flere punktummer og flere hovedsætninger) og fordanskning af syntaksen.

Metoden, Karsten Sand Iversen går frem efter her, kunne i andre sammenhænge være et skud ved siden af. Men Kafka rammer den så rent, som det måske er muligt.

Franz Kafka: ’Amerika – Den Borteblevne’. Oversat af Karsten Sand Iversen. Gyldendal, 272 sider, 299,95 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her