Læsetid: 3 min.

Havfruens ultimative MGP på Holmen

Disneys musical Den Lille Havfrue på Operaen skaber dramaturgiske skvulp, så det klasker mod molen på Langelinie. Hos Disney vandrer havfruen ikke på knive. Til gengæld har hun vidunderligt glimmer på brudekjolen
21. juli 2014

Nej, selvfølgelig er det ikke til at holde ud, at Disney har skabt en ’happy end’ over Den Lille Havfrue. Hele pointen om længslens umulighed forsvinder jo så.

Men sådan er det ude på Operaen. For Disneys dramaturger har fermt blandet både Svanesøen og Askepot ind i havfruehistorien, så heltindens ydmygelse alligevel belønnes med gengældt kærlighed til sidst. Dette handy skift skete allerede i tegnefilmen fra 1989 – og det blev videreført til musicalversionen fra 2008, som Fredericia Teater nu præsenterer med udsigt til Eriksens beskedne statue på Langelinie.

Det er bizart, hvordan Disney har forandret dette eventyr. Andersens havfrue har så mange smerter over at gå på de nye ben, som om hun gik på knive. Men Disneys havfrue stirrer bare ned på sine nye fødder med kæk nysgerrighed – og så lader instruktøren og koreografen Lynne Kurdziel Formato hende ellers bare vakle omkring som et muntert barn, der skal lære at gå. For eksempel.

Charme for tweens

Alligevel har den azurblå opsætning på Operaen en charme, som ikke er til at stå for. Især kostumerne rammer den helt rigtige tegnefilmskunstighed med glimmer, som småpigerne elsker – med Michael Nøhrs glitrende, klokkeformede brudekjole som et nyklassisk hit. Scenografien og videoprojektionerne har dog været udsat for så mange forlorne tegnefilmsfarver, at det er komisk. Og Ariels hemmelige souvenirskab kunne stå i Toys ’R’ Us; det er gyseligt.

Men sådan er det måske, når den æstetiske målgruppe er tweenspigerne. Faktisk er Den Lille Havfrue allerede blevet kult hos skolestarterne. I fredags kom den ene otteårige tilskuer efter den anden trippende i havfrueantræk med diadem …

Nu med næseklemme

Havfruen selv synges af Kristine Yde og Bjørg Gamst. Jeg så forestillingen med Bjørg Gamst, der har et skønt smil og en havfruekåd krop med en bobleglad stemme. I første akt lød hun, som om hun sang med svømmenæseklemme på, men det forsvandt, så snart prinsen kom inden for rækkevidde.

Som prinsen har Christian Lund en god blanding af ungdommeligt oprør og nysgerrighed – og så kan han faktisk se vildt forelsket ud, mens han ubesværet synger om sin forsvundne redningskvinde.

Mest imponerende er dog Peter Jorde, der optræder som havfruens far Kong Triton med nøgen overkrop og guldmalet sixpack! Ikke noget med affældigt algeskæg til denne havkonge. Og Peter Jordes flotte klang har en moderne faderpsykologi over sig, der er imponerende her i Disneys klichéverden.

Skrækindjagende heks

Den vildeste figur er den onde havheks Ursula. Sara Gadborgs ondskabsmatrone har en naturlig musicalstemme, så hun både kan synge og tale med samme mørkekraft. Og hun har en befriende humor i sin hævntrang – så meget, at publikum pifter lige så meget af hende som af havfruen. Man kan sagtens forstå, at Patrick Terndrup og Jacob Andersen slimer sig så tæt op ad hende som forestillingens to skønne, opportunistiske tjenerål.

Desværre gemmer kapelmester René Bjerregaard Nielsen sig bag bagtæppet sammen med hele 14 musikere, der spiller energisk og visse steder faktisk også ganske poetisk. Det havde været sjovere at kunne se dem undervejs.

Nu med konkurrence

Skeptikere ville nok mene, at det dramatiske havfruepotentiale stadig er udmattet efter hyldeståret for H.C. Andersen i 2005. Ikke mindst efter Martin Tulinius’ og Katrine Wiedemanns Havfruen, der foregik på en enorm vippeplade med akrobatiske nycirkus- effekter – og efter John Neumeiers ballet Den Lille Havfrue, hvor det faktisk var H.C. Andersen, der blev hovedpersonen.

Men Disney-musicalen kan noget helt andet. Den kan ikke mindst få det til at virke helt musicalnaturligt, at prinsen i dag vælger sin brud ved en SANGKONKURRENCE – som verdens mest attraktive havfrue-MGP. Og derudover kan forestillingen åbenlyst bekræfte Fredericia Teaters position som det teater i Danmark, der flirter voldsomst med pengestærkt merchandiseteater fra udlandet. Med guldglimmerlaktryk på logoets havfruehale – og bølgekrusninger med selvsikkert hybrismønster.

Men denne Den Lille Havfrue kan måske også få tilskueren til at tro på, at kærligheden vitterlig belønnes med ’happy end’. En sjælden gang.

’Den Lille Havfrue’. Frit efter H.C. Andersens eventyr fra 1837. Baseret på Disneys tegnefilm fra 1989. Musical fra 2008 af Alan Menken. Tekst: Howard Ashman, Glenn Slater og Doug Wright. Iscenesættelse: Lynne Kurdziel Formato. Scenografi: Anders D. Jensen og Jens Frausing. Digital scenografi: Marie Jørgensen. Kostumer: Emil Bang Hoffmann, Michael Nøhr og Lotte Kriegbaum. Fredericia Teater på Operaen til 17. august og herefter på Fredericia Teater 28. august – 1. oktober

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu