Læsetid: 4 min.

Tja, der sker i hvert fald ikke noget ved at prøve

Hybride og grænsesøgende musikformer stortrives i den danske undergrund. Der er skiveskårne lydeksperimenter og finurlig fordybelse fra TS Høgh, To\To og Roger Döring/Konrad Korabiewski og konceptuelle rundtosserier fra ØØ
TS Høeg eller Dane TS Hawk, som han også kalder sig selv. Gennem mere end 30 år har outertaineren med dadaistisk naivitet sprunget vidt omkring som saxofonist, digter og kulturpersonlighed.Foto: tshoeg.dk

TS Høeg eller Dane TS Hawk, som han også kalder sig selv. Gennem mere end 30 år har outertaineren med dadaistisk naivitet sprunget vidt omkring som saxofonist, digter og kulturpersonlighed.
Foto: tshoeg.dk

14. juli 2014

Der findes musikere, der får kløe over hele kroppen ved tanken om genrekonventionernes nationalstatslignende afgrænsningslogikker.

Musikere, som ikke holder op med at prøve at finde en Nordøstpassage rundt om jazz, rock, lydkunst og elektronisk musik. Og nytænkende og grænsesøgende musik lader i det hele taget til at have det ufatteligt godt i landet lige nu, i forhold til for blot ti år tilbage.

Godt nok er der ikke mange tilbage af den uddøende slægt af offentlige prototyper som Wilhelm Freddie og Jens-Jørgen Thorsen, der aldrig fik nok af at moone det borgerlige etablissement.

Men til gengæld stilles der mere subtile krav om æstetisk fornyelse i en vildtvoksende musikkultur, der giver eksperimentet forrang. Og de krav lever i bedste velgående, selv når borgerskabet har forvandlet sig til en kreativ klasse i farvestrålende limited edition-sneakers, der ikke forarges, men tværtimod kaster bifaldende håndtegn til kulturlivets excentrikere, selv om de er langt over de 40.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

Første sætning sluttes med: "genrekonventionernes nationalstatslignende afgrænsningslogikker".

Så er tonen lissom slået an. Jeg er sikker på, at resten af anmeldelsen har været fremragende, men når man lægger ud med et lixtal SÅ lavt, så gider jeg ærligt talt ikke spilde min tid. For alle ved, at musik skal intellektualiseres i røven bagfra, hårdt. Med store, stive ord.