Læsetid: 4 min.

Aktivismens drøm og mareridt

Musikduoen The Knife og kunstnergruppen Ful opførte deres antinationalistiske kabaret ’Europa Europa’ på Malmø Festivalen. I en cocktail af musik, komik, inderlighed og belæring fik Fort Europa, almissehumanismen og højrenationalister sig nogle gevaldige stryg
18. august 2014

De kreative aktivisters drøm: at alle forlader den politiske performance oplyste, indignerede, inspirerede, aktiverede til selv at engagere sig og for pokker gøre noget. Med en balstyrisk elektricitet i hele det moralske og politiske register.

De kreative aktivisters mareridt: at alle forlader den politiske performance tilfredse, uberørte, uoplyste, mætte, pacificerede. Strøget med håret og SÅ klar til en softice.

Eller mjukglass, som det hedder i Sverige. Det er lørdag, der er Malmø Festival på den anden side af sundet, og her midt i folkemageligheden skal publikum aktiveres og samtidig modtage en lektie i europæisk selvfedme, uretfærdighed og racisme.

Det virker passende at stå i en lejlighedsvis grill-os fra boderne udenfor det fyldte telt og se vores almissehumanisme blive udleveret i den såkaldt antinationalistiske kabaret Europa Europa. Skrevet og instrueret af Nasim Aghili og spillet, danset og sunget af kunstnergruppen Ful og musikduoen The Knife – der også har nykomponeret til stykket.

En stor blå EU-kage skæres ud. Aktørerne får et stykke hver. Leder efter nogle udlændinge blandt publikum, som fortjener en bid. Men de er alle forkerte. En ser for glad ud. En anden kan ikke bevise, at lidelsen har været stor nok. En tredje har fået et stykke kage et andet sted, som hun så bør rejse tilbage til. Det foregår i en talkshowstil, i en ironisk parafrase over velgørenhedsshowets kaffe-og-kage-give-og-tage.

»Grænserne er ikke dine at tage, Europa. Det er dine grænser, der er kriminelle,« lyder det i et musical-teaterstykke med fokus på EU’s grænsepolitik og ikke mindst Frontex, der står for grænsekontrollen omkring vores indre marked. »Ingen grænser, ingen nationer, stop deportationer,« bliver der råbt igen og igen. Og de fem kvindelige skuespillere/dansere/sangere samt The Knife arbejder med en præfigurativ politik. Udlev din politiske utopi i dit eget liv – også på scenen, hvor man synes at befinde sig i et queer territorium af mangfoldige etniciteter og flydende køn. Påmalede overskæg, freeform makeup og unisexede designerdragter. Og Knife-søskendeparret Karin og Olof Dreijer med samme signifikante frisure.

Hyldest til heltene

Europa Europa kan også ses som et partsindlæg leveret med kun en måned til Riksdagsvalget i Sverige. Men timingen er desværre også akut sørgeligt perfekt. Samme lørdag morgen har havnearbejdere fundet 35 sandsynligvis indiske flygtninge i en skibscontainer på Tilbury Docks i Essex. En var død. De overlevende bliver behandlet for dehydrering og hypotermi, flere er i livsfare.

Europa Europa er en hyldest til alle heltene, der kæmper sig over grænserne under ekstreme omkostninger. Det er ikke for sjov, man forlader sit hjemland og søger asyl i fjerne lande. Det sker ofte – som vi også ved fra druknekatastroferne i Middelhavet – under livstruende omstændigheder. Man havner i et fremmed land, uden økonomiske midler og menneskeligt netværk, men til gengæld med masser af skepsis, vrede, måske endda had fra de – ofte primitive – indfødte.

»Kriminel. Illegal. Byrde. Parasit. Løgner,« som det dræbende smædevers lyder showet igennem. Og så gøres der meget passende nar ad højrenationalisters ømfindtlighed over for at blive kaldt racister. Ja, en hel sang driller lederen af Sverigesdemokraterne, Jimmie Åkesson. Aghili har lagt svensk tekst på en M.I.A.-sang: »Du har fascistiskt cred/Men jag är inte rädd/Och jag står här beredd.«

Ingen spørgsmålstegn

The Knifes tre nykomponerede sange (med tekster af Aghili) er også strålende, især »Frontex« og »För Alla Namn Vi Inte Får Använda«, der forlener Europa Europa med en ekstatisk melankoli. Her kan både grines og grædes. Og det river i denne anmelder ved at høre Karin Dreijer oplade sin mageløse røst på noget så sjældent som sit modersmål.

I en blanding af politisk satire, fællessang og -dans, dirrende vidnesbyrd og simuleret talkshow står det desværre også klart, at vi ikke kommer til at tænke afgørende nye tanker med Europa Europa. Vi synes alle at være omvendte og enige her i teltet, og dem, der måtte være bare en smule uenige, finder ingen plads til diskussion. Åh, Europa Europa!

Det er i perioder faren ved den politiske kunst, som bliver genopført dér oppe på scenen. Der tales ofte fra en belærende position, som burde være blevet efterladt i 70’erne. Fra en position som ikke aktiverer, kun pacificerer. Parolerne får lov at dundre, og spørgsmålstegnene er en by i Rusland. Alt kan pludselig stå i sort og hvidt midt i den multietniske, panseksuelle mangfoldighed.

Store dele af stykket virker også som slørede improvisationer til en teaterøver, mere end som et færdigt show. Men der bliver også slået homeruns. Allerbedst et barns takketale – fortalt af alle fem skuespillere – til sin far. Tak for, at han kæmpede for at få barnet med ind i Fort Europa. Gennem ild, vand, vold og seksuelle overgreb. Takketalen leveres to gange og udstiller dermed den udmarvende gru i flygtningens rejse mod, dét, der skulle have været et bedre liv. Her dundrer implikationerne ved EU’s indvandringspolitik elektrisk gennem os via den empatiske handling, som ord og skuespil kan være. Og dét kan mærkes i kroppen.

I et telt på et torv i en mellemstor by i et af verdens mest forjættede lande gennemlever vi således både aktivismens mareridt og drøm.

Europa Europa – En antinatio-nalistisk kabaret. Manuskript og instruktion: Nasim Aghili. Musik: The Knife. Gustav Scenen, Malmø Festival, Malmø, lørdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu