Læsetid: 5 min.

Baglæns modvind

Der trækkes vod i kunst- og billedhistoriens ocean af skatte i Christian Vinds inciterende udstilling på Overgaden, som belønner sit publikum med velgørende eksistentiel søsyge
Foto fra udstillingen/ Anders Sune Berg
1. september 2014

Livet må forstås baglæns, citeres Søren Kierkegaard ofte for at have skrevet. Den mindre citerede sætning, der fulgte efter lyder: »Hvilken Sætning, jo meer den gjennemtænkes, netop ender med, at Livet i Timeligheden aldrig ret bliver forstaaeligt, netop fordi jeg intet Øjeblik kan faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: baglænds.« Vi er med andre ord henvist til ikke at begribe vores eget liv fuldt ud.

Det var i 1843, Kirkegaard noterede dette i sin journal. Samme år vandt marinemaler Anton Melbye den Neuhansenske Præmie for sit maleri »Skibe krydsende for Modvind«, hvilket Kong Christian 8. bemærkede. Melbye blev derfor inviteret med på en nyerhvervelse til den danske flåde, det engelskbyggede 637 ton tunge hjuldampskib Hekla, på en rejse til Gibraltarstrædet og Marokko under kaptajn K.E. Mouriers ledelse. På den baggrund malede Melbye blandt andet sit måske bedst kendte værk, det dramatiske værk »Eddystone Fyrtårn« fra 1846, som i dag befinder sig på Statens Museum for Kunst.

Året forinden, i 1842, havde H.C. Andersens udgivet sine rejseskildringer fra Europa og Orienten i bogform under titlen En Digters Bazar. I et afsnit heri beskrev H.C. Andersen i malende billeder, hvordan han oplevede rejsen fra Napoli til Sicilien på et dampskib: »Tunge Skyer omhylle Toppen af Vesuv, de hænge ned til Eremitens Hytte, men det brænder derinde i Bjerget, det brænder dybt under Havet, som det brænder midt i vort Skib og midt i mit Hjerte; Alt er Vulkaner!«

Deliriske associationer

I en dedikeret udgave af En Digters Bazar har H.C. Andersen skrevet til Anton Melbye: »Kjære Melbye. I Hjertets Bazar er ikke saa slet/Der hænger ogsaa Deres Portræt«.

Forbindelsen mellem H.C. Andersen og Anton Melbye udgør et centralt element i Christian Vinds (f. 1969) aktuelle separatudstilling, Dr. Topic, på Overgaden. Hele Vinds udstilling er konstrueret ud fra delirisk associative principper, hvor én ting kobles til en anden ud fra obskure analogier, snarere end ud fra konventionelle årsagssammenhænge.

Et stort tekstværk i udstillingens bageste lokale leverer en slags nøgletekst til den svimlende malstrøm af tekster, billeder og genstande, som Vind i Overgaden har bragt sammen fra sit personlige arkiv. »Brev fra Sverige« hedder tekstværket, som helt i ånden fra H.C. Andersens rejseskildringer, beretter om Vinds personlige rejse over Stockholm til Uppsala i efteråret 2013. En rejse, Vind foretog for at afhente en lille marine, mindre end et A4-ark, fra 1866 af Melbye, som nu udstilles side om side med Vinds tekstværk.

I tekstværket beskriver Vind, hvordan han på sin togrejse læser om forlæggeren Ejnar Munksgaard, der i 1920 i et antikvariat tæt på Paris fandt en række originalmanuskripter af H.C. Andersen, blandt andet Den lille havfrue og Kejserens nye klæder, som digteren i sin tid havde foræret til Anton Melbye, der døde i Paris i 1875. Munksgaard købte manuskripterne og solgte dem til H.C. Andersens Hus, hvorfra de imidlertid blev stjålet i juli 1992 og aldrig siden er dukket op.

Drømmenes logik

Ja, alt lyder som noget fra et uendeligt eventyr, når man bevæger sig ind i Christian Vinds kunstneriske univers, hvor fortællingerne knopskyder viltert og uhæmmet, mens de transformeres fra billede til genstand til tekst til tanke i subtile og skæve og vilde forskydninger. Eller måske er det ikke eventyrets, men drømmenes logik, Vind baserer sine værker på. I hvert fald skal man være beredt på uventede sammenstillinger og løjerlige krydsninger, der mest af alt minder om raritetskabinettets kuriøse udstillingsæstetik spædet op med en pæn portion surrealistisk collagesensibilitet.

At Anton Melbye – sømanden, der på grund af nærsynethed aldrig kom til at sejle, men i stedet blev marinemaler – er en ankerfigur i udstillingen, giver god mening, for så vidt som netop det flydende, det drivende og det gyngende også kendetegner Vinds metode. Der er høj sø hele vejen igennem, og selv om Vind til forskel fra Melbye arbejder på tværs af en række kunstneriske medier, så kan man godt betegne ham som en postmoderne marinemaler og ikke så lidt af en romantiker, men frem for alt en underfundig humorist.

De to første værker, der påkalder sig ens blik, når man kommer ind i Overgadens stueetage, er et fotografi af ordet ’SLEEP’ stemplet i ler og et stort oliemaleri, der i en slags op-art-æstetik antyder en dør på klem – måske med et vink til William Blakes berømte brug af døren som en metafor for et overgangsstadie til uendeligheden i The Marriage of Heaven and Hell fra 1793:

»If the doors of perception were cleansed every thing would appear to man as it is, infinite«.

At ingenting helt er, som det tager sig ud, er nemlig et gennemgående tema i Vinds udstilling. Samlet bliver Dr. Topic et imponerende og meget stringent udsagn om, at al betydning er labil, flydende og oceanisk i sin uendelige vælde, der mestendels består i usynlige, men mærkbare understrømme. Samlerens og arkivarens drøm om at systematisere alting, emneinddele hele verden, kommer på en prøve, når et falmet firkløver pludselig deler montre med et brugt stykke viskelæder og en gammel ragekniv. Som affektgenstande med sammenhængskraft i Vinds personlige liv stråler tingene imod én med en næsten magisk impuls, uden at man nogensinde helt kan gennemskue deres betydning.

Bundfældet glemsel

Som Melbye døjer også Vind af en øjenlidelse, hvilket publikum konkret konfronteres med flere steder i udstillingen. Man stilles over for scanninger af kunstnerens nethinder eller apotekets etikker med anvisninger i det daglige antal øjendråber mod grøn stær. Men man stilles også bogstaveligt talt over for synets grænser og indsigtens begrænsninger. Som når Vind fotograferer dørskiltet på brevsprækken hos Dr. Topic i Zagreb og lader os kigge ind i et sort intet.

Eller når han i »Buried although« (destilleret bundfald) laver en størknet, monokrom kage af »makulerede tegninger, collager, ubærlige papirer, breve og fotografier begravet i jord, gips, fugemasse og akryl«, som materialebeskrivelsen lyder. Eller når han i det 38,08 minutter lange videoloop »ENTER the Loop« lader en lignende form for bundfældet glemsel aftegne sig i form af en uendelig og nærmest hypnotisk billedstrøm. Kursen er på denne måde i alle Vinds værker sat mod permanent afdrift og det er meget forførende at lade sig glide med på disse brusende bølgeture af fascinerende associationer.

Selv om Dr. Topic er den første større præsentation af Vind, er han et velkendt navn på kunst-scenen. Han har ikke kun markeret sig som en entreprenant kunstner med flere selvudgivne kunstnerbøger af høj kvalitet bag sig, men også som en unik kurator af udstillinger. Tidligere på året blev han således tildelt Kunstkritikerprisen for sin medvirken til at lave den roste udstilling Café Dolly på J.F. Willumsens Museum i 2013.

Mange vil desuden kende Vind fra hans værk »Post Scriptum«, et 16-kroners frimærke med hans fingeraftryk, lavet til Post Danmark i 2012. Med Dr. Topic demonstrerer Vind, at han med økonomiseren og præcision kan overvælde – han får meget ud af ganske lidt. Udstillingen er desuden én stor opvisning i, at man ikke på noget tidspunkt får ro til at indtage stillingen: baglæns, og at intet nogensinde ret bliver forståeligt.

’Dr. Topic’. Christian Vind. Overgaden – Institut for Samtidskunst. Overgaden neden Vandet 17. København. Indtil den 26. oktober.

Artist talk med Christian Vind på Overgaden søndag den 31. august kl. 14-15

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu