Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Dødens høst

Visuelt fås det ikke meget bedre end i Frank Miller og Robert Rodriguez’ ’Sin City: A Dame to Kill For’. Historiemæssigt kunne det dog godt være lidt mere spændende
Der er enkelte lyspunkter og glimt af håb midt i al det miserable, men for det meste skinner Frank Millers misantropiske væsen igennem, mens man søles til i blod og andre kropsvæsker og væmmes over, hvor ondt mennesker kan gøre hinanden

Der er enkelte lyspunkter og glimt af håb midt i al det miserable, men for det meste skinner Frank Millers misantropiske væsen igennem, mens man søles til i blod og andre kropsvæsker og væmmes over, hvor ondt mennesker kan gøre hinanden

SF Film

Kultur
28. august 2014

Kvinderne er stadig forførende og farlige, politikerne og politiet bundkorrupt og heltene mildest talt anløbne i Frank Miller og Robert Rodriguez’ Sin City: A Dame to Kill For, der er baseret på Millers tegneserie og en opfølger til makkerparrets egen Sin City (2005).

Og lad det være sagt med det samme: Visuelt er Sin City: A Dame to Kill For fantastisk. Det er sjældent, at det lykkes så godt at få overført så særegen en tegneserie – sort/hvid, enkelte iøjnefaldende farver, en slående, minimalistisk grafisk stil – så flot til levende billeder.

Den hyperstiliserede æstetik, der ligner en blanding af animation og live action, og den sorte, sorte humor passer perfekt til filmens stort set illusionsløse udforskning af menneskets mørke sider. Den betændte storby, Basin City, titlens syndens by, som historien foregår i, er skiftevis en drøm og et mareridt af snuskede barer, sexede kvinder, brutale øretæver, voldsom død og tvivlsomme muligheder for at tjene penge.

Jessica Alba er blot én af Basin Citys hårdtslående femmes fatales, der er gjort af samme stof som mange mænds hedeste drømme. Og der er en vis tilfredsstillelse i at se Marv tæve en flok af Roarks gorillaer til lirekassemænd. Men det bliver paradoksalt nok også lidt kedeligt i længden.

SF Film

Det er bogstavelig talt film noir og hårdkogt krimi, og man konstaterer, at hverken Dashiell Hammett, Raymond Chandler eller Howard Hawks – nogle af genrens ypperste fortolkere – har levet forgæves, selv om de måske alligevel vil have lidt svært ved at genkende sig selv i Miller og Rodriguez’ voldelige visioner.

Mere af det samme

Sin City: A Dame to Kill For mangler dog den første films slagkraft. Teknologien bag de innovative filmiske og digitale tricks er blevet bedre på de ni år, der er gået mellem de to film, men man har groft sagt set det hele før og får nu blot mere af det samme.

Også film nummer to er en antologifilm, hvor forskellige af Basin Citys beboere, nogle af dem kendt fra den første film – og alle hentet fra Frank Millers tegneserie – forsøger at overleve i den kloak af en by, de mere eller mindre frivilligt har valgt at slå sig ned i. Dwight (Josh Brolin, der overtager Clive Owens rolle fra den første film) opsøges af den smukke, men upålidelige Ava (Eva Green), som forlod ham til fordel for en rigmand, men som nu har brug for hans hjælp – siger hun.

Dwight får hjælp af kæmpestore Marv (Mickey Rourke, endnu engang maskeret til ukendelighed), der elsker at dele øretæver ud, især til strømere, og er den smukke stripper, Nancys (Jessica Alba), skytsengel. Og den ulykkelige Nancy danser for Basin Citys bundskrab, men drømmer kun om at pløkke den magtfulde, skruppelløse senator Roark (Powers Boothe), der i Sin City dræbte hendes elskede, kriminalkommissær Hartigan (Bruce Willis). Endelig er der spilleren Johnny (Joseph Gordon-Levitt), et af Roarks mange uægte børn, som også er ude på at få sin modbydelige far ned med nakken.

SF Film

Uinteressante personer

Og sådan flettes de ofte kranke skæbner sammen i Sin City: A Dame to Kill For, der om noget er et studie i depravation, vold og mord. Der er enkelte lyspunkter og glimt af håb midt i al det miserable, men for det meste skinner Frank Millers misantropiske væsen igennem, mens man søles til i blod og andre kropsvæsker og væmmes over, hvor ondt mennesker kan gøre hinanden – og forundres over, hvor nemme vi er at tage røven på, når vi er forblindet af kærlighed eller noget, der ligner, og som måske snarere bare er begær.

Ud over, at man ikke for alvor får fortalt en ny historie, har Sin City: A Dame to Kill For nogle af de samme problemer som Sin City. Antologifortællingens svaghed er, at den ikke for alvor har tid til at folde sine personer ud, og her udmønter det sig i, at man heller ikke for alvor er interesseret i dem. Måske lige bortset fra Joseph Gordon-Levitts frygtløse gambler med en stor høne at plukke.

Bevares, Rosario Dawson, Jaime King, Eva Green og Jessica Alba – blot nogle af Basin Citys hårdtslående femmes fatales – er gjort af samme stof som mange mænds hedeste drømme. Og der er en vis tilfredsstillelse i at se Marv tæve en flok af Roarks gorillaer til lirekassemænd, mens han taler om, at det er som »juleaften«. Men det bliver paradoksalt nok også lidt kedeligt i længden.

Dwight er i Josh Brolins skikkelse ikke noget videre karismatisk bekendtskab, og indimellem tog jeg mig selv i mere at nyde al den visuelle lir i stedet for at følge med i historien, og det er vel trods alt ikke (kun) meningen.

’Sin City 2: A Dame to Kill For’ Instruktion: Frank Miller og Robert Rodriguez. Manuskript: Frank Miller. Amerikansk (En lang række biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her