Læsetid: 4 min.

Ibsen var en kristen digter

Samtiden og eftertiden har læst Henrik Ibsen som en dramatiker, der i særlig grad gav tankerne fra det moderne gennembrud et kunstnerisk udtryk. Forfatteren selv var skeptisk over for den tolkning. Ny norsk biografi læser Ibsen, som han gerne selv ville læses
Samtiden og eftertiden har læst Henrik Ibsen som en dramatiker, der i særlig grad gav tankerne fra det moderne gennembrud et kunstnerisk udtryk. Forfatteren selv var skeptisk over for den tolkning. Ny norsk biografi læser Ibsen, som han gerne selv ville læses
15. august 2014

Da Henrik Ibsen efter 27 år i selvvalgt europæisk eksil vender hjem til Norge, skal der selvfølgelig holdes fest. Året er 1881, og Ibsen er blevet en verdenskendte forfatter, hvis dramatik læses som særlig emblematisk for mange af det moderne gennembruds tanker om det individuelle menneske og dets udfordringer. Derfor er de første navne på gæstelisten selvklart andre medlemmer af det radikale, moderne miljø med danske Georg Brandes som omdrejningspunkt. Da Brandes skal holde skåltalen, noterer han sig, at det kun er Skandinavien, der for alvor har forstået, hvor radikal en forfatter Ibsen er. Men Ibsen, der blev regnet som Brandes’ våbenbror i kampen for nye tider, ryster på hovedet. Ibsen var ikke enig, og feststemningen forsvandt, som Brandes’ tale skred fremad. Allerede i sin samtid mente Ibsen i receptionen og i forskellige instruktørers opsætninger af sine dramaer at se, at han blev misforstået.

Det er den norske litterat Jørgen Haugan, der har skrevet mammutbiografien Dommedag og djevlepakt, hvori Henrik Ibsens forfatterskab læses i sin helhed. Præcis som Ibsen selv opfordrede til, at det blev gjort i stedet for den tradition, der var opstået, for kun at læse nogle enkelte stykker som udtryk for Ibsens samlede oeuvre. Som hovedpersonen selv udtalte, da han samlede værker udkom »Min venlige henstillen til læserne er derfor, kort og godt den, at man ikke vil lægge noget stykke foreløbig til side, ikke foreløbig springe noget over, men at man vil tilegne sig værkerne – gennemlæse og gennemleve dem – i den samme rækkefølge som den, hvori jeg har digtet dem.«

Afgørende fejllæsninger

En tradition, der ifølge både Ibsen og Haugan har ført til afgørende fejllæsninger af de senere realistiske værker, da det kristent-romantiske værdigrundlag, der spiller en så afgørende rolle i det tidlige forfatterskab, ikke uden videre kan ignoreres i det senere forfatterskab, som Brandes og co. ellers gerne ville. »Han er blitt tatt til inntekt for mange holdninger: brandesianer, sosialist, feminist, melankoliker. Han er blitt utropt som ’ambivalent’ og postmoderne ’flertydig’, han er blitt dekomponert. Alle vil gjerne bruke ham, men de færreste stiller spørsmålene: Hva ville Ibsen selv? Hvem var Ibsen?« som Haugan spørger.

Ibsen var Ibsen. En dramatiker, der følte et kunstnerisk kald, som han gennem hele sit forfatterskab spekulerede over, hvor kom fra. Et kald, der nok skifter karakter med tiden, men vedbliver med at være et kald, som udspiller sig i en grundlæggende kristen kontekst.

Uanset hvor meget Brandes mener, at have forstået Ibsen som radikal realist.

I den første fase af forfatterskabet kommer kaldet fra Gud. Kunstneren skal udbrede gudslys og søge det skønne og det sande. Men som Haugan noterer, er Ibsen en forfatter, der konstant holder dommedag over sig selv. Den kunstneriske pagt med gud bliver i løbet af forfatterskabet til en djævlepagt.

»Kunstneren som der løftet seg opp på viddene til Guds lys, har nå endret posisjon fra å være Guds utsendte til å være en utsending fra helvete,« skriver Haugan. Efter en periode på cirka 20 år med romantisk-idealistisk digtning, som eftertiden har ignoreret, fører kunsten ikke længere ind i himmelen, men langt ned i helvede. En bevægelse, der for alvor bliver tydelig fra og med Gengangere fra 1882.

Ligesom den idealistiske og utopiske kærlighed fra forfatterskabets start forbliver det kristne ideal, som alle personer og konflikter i dramaerne forholder sig til. Og som det tidlige forfatterskabs metafysiske arv gør det muligt for Ibsen at sprænge den realistiske ramme og inkorporere elementer fra den oldnordiske litteratur, da forfatterskabet udvikler sig i symbolistisk retning. Det er naturens elementer, der i de realistiske og symbolistiske stykker repræsenterer det ubevidste, der styrer det moderne individs handlinger i forfatterskabets sidste symbolistiske stykker. Inden Freuds begrebsapparat sætter ord på det ubevidste.

Svær at forstå

Det er derfor ikke i de enkelte faser, men i overgangene, Ibsen for alvor er spændende, mener Jørgen Haugan. De overgange, der for Ibsen-forskningen har været så svære at forstå. Hvorfor bevægede han sig fra realismen til symbolismen, har man spurgt og ikke fundet svar. Svaret ligger forude i forfatterskabet, påpeger Haugan. Metafysikken vender tilbage, da Ibsen erkender, at den realistiske fortællemodus har sine begrænsninger. Forfatterskabet skal derfor også ses som et fikspunkt. Som en prisme, der kaster lys over sig selv og forbinder sig selv efter af samtiden og eftertiden at være blevet revet fra hinanden og misforstået. For at forstå udviklingen i det senere forfatterskab, kan man ikke ignorere det tidlige. Haugans centrale pointe er, Ibsen fortsat er en kristen digter, selvom karakteren af kristendommen ændrer sig efterhånden som tiden går. Og når Ibsen selv opfordrede læserne til at læse ham fra ende til anden, var det ifølge Haugan ikke kun af pertentlighed, men også fordi der i den diakrone læsning ligger en forståelse af det enkelte værk, som Georg Brandes overså.

»I Ibsens påpekning av den kronologisk fremadskridende erkjennelse ligger en forestilling om progresjon, om erkjennelsesmessig vekst. Man kan ikke vilkårlig bytte om på rekkefølgen i hans erkjennelsesgang, dvs. bytte om på forfatterskapets faser. Det er faktisk en utbredt praksis og en stor feilkilde.«

’Dommedag og djevlepakt’, Jørgen Haugan Norsk Gyldendal, 609 sider

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu