Læsetid: 5 min.

Krigens lukkede rum

Det er noget af en bedrift at lave et museum om Første Verdenskrig i Danmark, hvor der jo rent ud sagt ikke skete så meget. Men det nye museum Mosede Fort lykkes med at formidle de konsekvenser, krig har – også for de, der helst ikke vil være med. Dog har man overset, at Første Verdenskrigs konsekvenser ikke stoppede i 1918
I Greve er det nye museum Mosede Fort åbnet. Selv om det byder på en hypermoderne formidling af Første Verdenskrig i Danmark, glemmer det dog, at krigen var meget mere end egentlige krigshandlinger i årene 1814-18.

Tor Birk Trads

18. august 2014

Det er på en måde meget passende, at det nye museum Mosede Fort gør meget lidt væsen af sig. Hvis man dukker op før åbningstid er der ikke synlige tegn på, at her ligger et nyt og meget moderne museum – interaktivt og sanseligt. Græsvoldene er af den slags, som ser ud til at have været der altid. Vokset sammen med karlslundeborgernes strandpark med bordbænkesæt drysset hen over sig og en iskiosk med falmede skilte i det ene hjørne. Men voldene har ikke været der altid. De blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet for at beskytte landet og hovedstaden mod en fjendtlig landgang ved Køge Bugt. Det er faktisk ikke længere siden.

Det er lokale ildsjæle og Greve Museums fortjeneste, at Mosede Fort nu er andet og mere end en god udsigtspost udover den ofte ildelugtende strand ved Karlslunde. Et museum om Danmark under Første Verdenskrig er netop åbnet her i den gamle kasemat i voldanlæggets indre. Det er et projekt under udvikling, og derfor bliver der nok heller ikke ved med at være så stilfærdigt på græsvoldene og den tomme kanonstilling.

Men det er som sagt meget passende: Danmark slap nådigt gennem Første Verdenskrig. Vores neutrale stilling holdt os ude af de blodige kampe. Derfor har Danmark været svær at få øje på i fortællingen om Den Store Krig. Og den bemandede Tunestilling, som Mosede Fort var en del af under krigen, kom aldrig i spil. Invasionen kom aldrig. Men det er ikke ensbetydende med, at krigen ikke havde stor indflydelse på danskernes hverdag, og at Danmark ikke havde en rolle at spille i krigen. Alene det at opretholde en neutral stilling som et lille land med en strategisk vigtig placering, har været en enorm udfordring. Det er derfor helt på sin plads, at der nu findes et museum med det fokus. Og hvilket museum! Man tror det som sagt ikke, når man står uden for den undseelige kasemat med de jernlågedækkede vinduer, men man træder ind i en hypermoderne form for museumsformidling.

Organiseret kaos

I første rum vader man rundt i Første Verdenskrig. På gulvet er et europakort med røde pletter, man kan træde på. De udløser stumme filmklip fra de forskellige lande, så man får en fornemmelse af den krig, der raser i skyttegrave og på hesteryg i resten af verden, inden man træder ind i det neutrale Danmark, som er udgangspunktet for resten af museets rum.

Rummene er små, for det er de nu engang i voldanlæg, men det giver en fortættet stemning. Intet bliver uoverskueligt på den måde, og det er en bedrift, for Første Verdenskrig er et af de mest uoverskuelige og komplicerede kapitler i nyere historie. Krigens forløb er tilstede, men udstillingen er båret af tematiske nedslag i fortællinger om for eksempel soldaternes hverdag, pressens forhold, udenrigsminister Scavenius’ balancegang mellem tyske og britiske krav, hjemmefrontens udfordringer og Tunestillingens betydning for lokalområdet.

Meget er organiseret i skuffer og skabe, så man selv kan styre oplevelsen. På denne søvnige onsdag formiddag er der flest grupper af efterlønnere og pensionister, men udstillingen er også for børn. Soldaterstemmer i baderummet fortæller om iskoldt vand, i sovesalen kan man lægge sig i en hængekøje og lytte til en soldats erindringer via lyd i hovedpuden, og man kan også komme i arresten. I mørke.

Mest vellykket er de gamle KTAS-telefoner, der er opstillet i rummene. Her kan man løfte røret og blandt andet få Politikens nyhed om krigsudbruddet læst op: »Ring 8511 for at høre Politikens krigstelegram. Det koster 10 øre.« Statsminister Zahle giver også et ring samt en officer fra Nordre Kanonbatteri, der orienterer Kaptajn Bang om, at en tysk zeppeliner er observeret i området: »De må straks telegrafere til krigsministeriet,« siger den nervøse officer i røret, der vil vide, om de skal affyre løse eller skarpe skud. »Men, Kaptain, hvis vi skyder, er vi vel i krig?« afslutter han samtalen. En meget effektfuld formidling af de dilemmaer, som forskellige danskere stod i.

I et rum er også et stort lykkehjul, som man kan dreje for at få tildelt en skæbne som enten gullaschbaron, husvild eller andre trin på den sociale rangstige. Herefter kan man i korte tekster læse om, hvordan de alle som én blev påvirket af den krig, som ikke var deres.

Sønderjyllands ofre glemt

I Danmark er historien om Første Verdenskrig dog først og fremmest historien om de sønderjyder, som kæmpede en kamp, som ikke var deres. Omkring 5.000 sønderjyder faldt i krigen på tysk side. Og den fortælling virker sært fraværende. Det nævnes, ja, og det er selvfølgelig forståeligt, at Greve Museum er mere fokuseret på krigen, som den påvirkede lokalområdet. Men Første Verdenskrig fik ødelæggende konsekvenser for Sønderjylland og sønderjyderne. Dér måtte gårdene ikke bare tåle, at have fem-seks soldater fra sikringsstyrken indkvarteret under hele krigen, dér mistede gårdene deres sønner. Man må som museum prioritere, men når museets undertitel er Første Verdenskrig 1914-1918, kan det undre, at sønderjydernes historie fylder så lidt.

Et museum, der endda i sin titel angiver årstal, risikerer også at formidle den misforståelse, at krig skulle være en særlig historisk lomme. At noget begyndte i 1914, men det holdt heldigvis op igen i 1918. En undtagelsestilstand er det selvfølgelig, men det betyder ikke, at tilstande før eller efter er uden betydning eller er upåvirkede.

Meget mere end en krig

Den danske stat ville måske ikke være så stor, hvis ikke det var for Det Radikale Venstres og Socialdemokratiets tætte samarbejde under Første Verdenskrig – statsmagten altså. På grund af verdenskrigens konsekvenser for danske forhold – både økonomiske og sociale – indførte regeringen under statsminister Zahle markante statslige reguleringer, der fik betydning for fødevarepriser, sociale ydelser, erhvervslivet, ja, samfundsøkonomien generelt.

Men det var ikke kun statsmagten, der voksede på grund af Første Verdenskrig. Det gjorde staten faktisk også, og her vender vi tilbage til de fraværende sønderjyder. Det var Versailles-freden, der gjorde genforeningen med Sønderjylland mulig. Polemikken omkring genforening nord eller syd for Flensborg førte endda til Påskekrisen, hvor kongen afsatte Zahle. Den største parlamentariske krise i danmarkshistorien. Statskup, blev der råbt! Republik!

Og her har vi selvfølgelig forklaringen på, at man bliver nødt til at starte et sted og slutte et andet. Historien er aldrig afsluttet, selv om nogen påstår anderledes, og så meget plads er der heller ikke i kasematten ved Køge Bugt. Men alligevel er det ikke uvæsentligt, at man lægger vægt på, at alt har en årsag. Man kunne jo forledes til at tro, at den slags sker af sig selv. Det er så fristende en tanke. En kasemat er måske nok et lukket rum. Det er en krig ikke.

Mosede Fort, Greve, åbent alle dage 10-17

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Set i perspektiv til hvordan danskerne har vendt rykken til soldater i dansk udenrigs aktivisme og blidt ofrene ind at de gjorde en forskel, a la Fjog Racemusen

ret beset:
Set i perspektiv til hvordan danskerne har vendt ryggen til soldater i dansk udenrigs aktivisme og bildt ofrene ind at de gjorde en forskel, a la Fjog Racemusen.

Det er måske lidt for nemt sådan bare at hævde, at de sagkyndige bag museumsudstillingerne decideret har "glemt" krigens senere perspektiver og internationale dimension; ressourcer og tidsbegrænsninger spiller meget ind i at stable sådanne mindre lokale museer på benene. Men som konstruktiv kritik kan indsparket måske medvirke til mulige forbedringer eller særudstillinger i fremtiden.

Tyskerkursen

Museumsgæsten kunne nu også godt have nævnt, at bl.a Mosede Fort blev anlagt efter diplomatisk pres fra Tyskland – og det med neutraliteten er en historisk fordrejning senere stemplet Tyskerkursen – hvor Danmark blev presset til at udlægge søminer visse steder i Øresund og i Bælterne – Tyskland ville hindre englænderne i at besætte de strategiske danske kyststrækninger af hensyn til deres flådestation i Kiel og deres Hochseeflottes manøvremuligheder …

John Rohde Jensen

@Jan Weis,
Historien er fyldt med den slags ubekvemme detaljer, som bliver begravet hurtigst muligt.

Danmark er en lilleput nation og så skal der sluges kameler for at holde næsen oven vande og for at profitere når lejligheden byder sig. Vi er på godt og ondt en nation af kræmmere. Men fanen holdes altid højt når vi efterfølgende marcherer bag sejrherreren.

@John Rohde Jensen - det er vel også derfor man stadig har noget, vi kan kalde Danmark - men den gang var det ved at gå galt - englænderne have faktisk planer om at besætte de danske kyster, men deres traumatiske erfaringer fra Gallipoli fik marineminister Churchill til at droppe planerne ...

Morten Dreyer

Da Verdenskrigen brød ud blev der straks indkaldt en sikringsstyrke på flere hundrede tusinde.
Derved havde Danmark mere end 200.000 mand under våben.
Prisen for et angreb ville blive for højt for en angriber.

Da 2. Verdenskrig brød ud havde vi haft radikale og socialdemokratiske regeringer i 20 år, så der var ikke reservister at indkalde. Så prisen for at besætte Danmark var overkommelig for tyskene.