Læsetid: 2 min.

Lev og lad dø

Det japanske remake af Clint Eastwoods western ’Unforgiven’ gungrer løs på de melodramatiske tangenter – uden at miste nuancerne i de menneskelige tragedier
Japanske Lee Sang-il har fået tilladelse til at lave et remake af Clint Eastwoods Oscar-belønnede og skelsættende western ’Unforgiven’ – om forbrydelse, straf og kampen i mennesket mellem godt og ondt

Japanske Lee Sang-il har fået tilladelse til at lave et remake af Clint Eastwoods Oscar-belønnede og skelsættende western ’Unforgiven’ – om forbrydelse, straf og kampen i mennesket mellem godt og ondt

Cinemateket

21. august 2014

Regnen hamrer i lårtykke stråler i det tjæresorte mudder, vinden flår i alt, der vover sig udendørs. Begivenhederne løber løbsk. Og der findes ingen frelse fra det uafvendelige, fra menneskets destruktive adfærd i Unforgiven.

Japanske Lee Sang-il har fået tilladelse af Clint Eastwood til at lave et remake af dennes Oscar-belønnede og skelsættende western (på dansk De nådesløse) om forbrydelse, straf og kampen i mennesket mellem godt og ondt. Det er klædeligt, at Asien erobrer lidt amerikansk kulturgods efter utallige amerikanske remakes af især japanske film – ja, Eastwoods egen karriere blev faktisk skudt i gang med Sergio Leones spaghetti-remake af Kurosawas Yojimbo.

Her i Lee Sang-ils fuldfede, følelsesfulde eastern sker erobringen med magt og vælde. Naturen er en hævnende kraft, men også en nådegave, og den præsenteres i episk smukke panoramiske fotograferinger. Volden er desperat og grum. Hovedpersonernes indre kampe dyrkes i nådesløse close-ups og halvtotaler. Og mennesket er hævntørstigt og har ikke engang en snebolds chance i helvede for at forandre sin livsbane. Men har til gengæld mulighed for at ændre – eller afslutte – andres.

Skammens sværd

Vi er på øen Ezo (nu Hokkaido), Japan i 1880 (i Eastwoods original var vi i Wyoming samme år). En prostitueret kvindes ansigt skamferes, efter at hun har leet ad størrelsen på en kundes manddom. Den lokale sherif straffer de formastelige ved at idømme dem en bøde på seks heste, betalt til ejeren af bordellet. Altså nul godtgørelse til selve offeret. Så glædespigerne udlover i fællesskab en dusør på de to gerningsmænds hoveder.

Ken Watanabe spiller med senet styrke eks-samuraien Jubei Kamata. Han undslap klapjagten på ham og hans kolleger, da shogun-styret kollapsede i 1869 og lever nu som fattig bonde og alenefar. Konen, der elskede volden ud af ham, er død af sygdom, og da høsten er ved at slå fejl, lader han sig lokke til en sidste opgave: at dræbe de to voldsmænd og indløse den klækkelige dusør.

Jubei graver bogstaveligt talt sit sværd op af jorden, sværdet som er samuraiens sjæl. Det er rustent og vil næsten ikke forlade sin skede. Det er et deprimeret og skamfuldt sværd, der har taget alt for mange liv.

Forlægget hviler tungt over manuskriptet til den nye Unforgiven, men Lee Sang-il instruerer til gengæld med et mere svulstigt temperament, hvor skuespillet tit rammer de melodramatiske tangenter. Og han vover sig også ud i nogle slapstick-humoristiske stilbrud.

Lydsiden er stærkt medvirkende til intensiteten. I træhusene giver alt sig. Døre, gulve, vægge klager og vånder sig. En stressende larm, der fortæller os, at menneskenes moralske fundamenter er ved at give efter for vægten af hævntørst og overlevelsesinstinkt. Og således bliver de heftige virkemidler også til vigtige komponenter i nuanceringen af de menneskelige tragedier.

’Unforgiven’ Instruktion: Sang-il Lee. Manuskript: David Peoples Webb og Sang-il Lee. Japansk. (Cinemateket, den 21.-31. august)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu