Læsetid: 5 min.

Masken som eneste ansigt

Nielsen triumferer som prosaist i skæbneroman, som dog mere er stilopvisning end gyldig fortællekunst
21. august 2014

Da Karen Blixen, 50 år gammel, i 1935 udsendte Syv fantastiske Fortællinger, var værket allerede for længst en etableret verdens- succes. Ikke desto mindre fik bogen af den hjemlige kritik to vidt forskellige reaktioner. Nogle modtog den som en litterær åbenbaring, en skatkiste af skønhed og visdom; men andre syntes, stilen var lige så udvendig og skabagtig, som indholdet var perverst: »Hendes Bog er Literatur paa Literatur, og ikke Digtning om Liv og Sind,« skrev anmelderen Richardt Gandrup i Aarhuus Stiftstidende.

Sådan kan det også meget vel gå Madame Nielsen (alias Claus Beck-Nielsen) og hans roman Den endeløse sommer. For den er på den ene side en klassisk skæbnefortælling og på den anden side en stilopvisning af en overmåde selvbevidst og formbevidst skribent. Hvad er da ansigt, og hvad er maske? Eller skal man sige med Blixen, at på din maske skal jeg kende dig?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu