Læsetid: 3 min.

At snyde øjet

Lena Andersson har skrevet en roman om kærlighed. Tilsyneladende om kærlighed, den er også en parodisk omgang med den besværlige størrelse ’kunstnerens samfundsansvar’
22. august 2014

Den ankommer til Danmark fra Sverige med et ordentligt skub i ryggen i form af ’Augustpriset’ 2013, Lena Anderssons Brugstyveri. En roman om kærlighed. Den er hermed en undtagelse fra reglen om, at komedier aldrig bliver belønnet med priser.

Den svenske originaltitel er en juridisk term: Egenmägtigt förfarande – direkte oversat »egenrådig fremgangsmåde«. Romanens motto er fra Sveriges Riges Lov, 8. kapitel, § 8: »Den som uberettiget tager og bruger eller på anden måde tilegner sig en ting der tilhører en anden, straffes for brugstyveri …«.

Paragraffen sættes så i forbindelse med forelskelse og kærlighed. Især forelskelse. Men kan man tale om brugstyveri, når et menneske i et svagt øjeblik af forelskelse udnyttes af et andet menneske, der ikke er forelsket? Lena Andersson svarer ikke på det spørgsmål med sin roman, men med den titel og det motto, giver hun historien om digteren og freelanceren Ester Nilssons forelskelse i videokunstneren Hugo Rask en kras undertone – og slipper gækken løs. Ester udsætter sig selv for et langvarigt selvbedrag, sådan noget er svært at lovgive om. Sammenstillingen af brugstyveri og historien om en ældre mand, der går i seng med en yngre kvinde, fordi han kan, ikke fordi, han har noget ønske om at indlede et forhold til hende, kunne lyde som et ekko af de romaner, min mor læste i engelsk på enkeltfags-hf i 80’erne sammen med andre kvinder, Puffball og Praxis, men Lena Anderssons roman er mere optaget af afstanden mellem ordene og ideerne på den ene side og så den virkelighed, vi som små og selvoptagede mennesker har det med at byde hinanden. At den ene selvoptagede i Brugstyveri så er en overvurderet videokunstner med hang til Stalin, og den anden en nærved ukendt digter er klart lidt letkøbt, men det her er ikke realisme. Hugo Rask arbejder som billedkunstner med trompe l’æil, at snyde øjet. Fik I den?

Så godt og præcist

Brugstyveri er en parodi på menneskets idealer og menneskets opførsel. Romanens essayistiske fortæller siger det sådan her: »Den afstand mellem tanke og ord, vilje og udtryk, virkelighed og uvirkelighed samt det som vokser i dette mellemrum, er hvad denne fortælling handler om.«

Ester Nilsson har læst filosofi, hun er tilhænger af samtalen og præcision i sproget. Kroppen bruger hun egentlig bare til at løbe maraton. ’Egentlig’ er i øvrigt et ord, hun tager afstand fra, for hvad mener man, når man skubber et ’egentlig’ ind i en sætning? »Aldrig har nogen udenforstående forstået mig så godt og præcist,« siger Hugo Rask til Ester Nilsson, efter hun har holdt et foredrag om hans liv og værk på et seminar, der også indeholder en paneldiskussion om »kunstnerens samfundsansvar«. Allerede under forberedelserne til sit foredrag er Ester betaget af kunstneren:

»For hver dag hun skrev på foredraget voksede følelsen af slægtskab med genstanden. Følelsen gik fra respekt søndag til ærbødighed tirsdag og hen imod torsdag en gnavende længsel, om fredagen et tungt savn.«

Jeg har læst Ebba Witt-Bratströms debatindlæg »Skammen är inte kvinnans« i Dagens Nyheter, 1. august, 2014, hvor hun med udgangspunkt i Lena Anderssons roman påpeger, hvordan sexradikalismen med al dens netporno osv. er i gang med at ødelægge det feministerne allerede i 1800-tallet og siden igen i 1970’erne kæmpede for, nemlig, at det altid er kvindens egen skyld, hvis hun bliver udnyttet seksuelt. Witt-Brattström ser Ester Nilsson som et ideal, fordi hun nægter at tage skammen på sig, fordi hun kræver en forklaring af Hugo Rask, fordi hun stiller ham til ansvar og anklager ham for brugstyveri.

Sådan læser jeg ikke romanen. Hugo Rask er en fiduskunstner, og Ester Nilsson er ikke en modig feminist, hun er møghamrende irriterende. Hun kan ødelægge ethvert socialt samvær ved at insistere på en indgående diskussion om Stalin, Taleban, moral og ansvar. Nogle gange er der bare ikke nogen forklaring på, at vi gør, som vi gør, det må vi leve med. Og le ad.

Lena Andersson deltager i Louisiana Literature fre. 22., lør. 23. og søn. 24. august

Brugstyveri. En roman om kærlighed
Lena Andersson
Oversat af Anne Marie Têtevide
Batzer & Co
192 sider
248 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu