Læsetid: 3 min.

Stemmer, der rammer

Sådan en operafestival kan få det fantastiske til at ske, at man lige pludselig flere dage i træk hører stemmer, der er så gode, at man havde glemt, at de eksisterede. Og så endda i dejlig festival-øjenhøjde
2. august 2014

I Teater Republique på Østerbro har Concerto Copenhagen stablet en Vivaldi-opera på benene sammen med den italienske instruktør Deda Cristina Colonna og et imponerende sangerteam. Teatret er en god operascene, hvor man er tæt på sangerne, og hvor deres ekstra fysiske indsats, sådan som Colonna kræver det, bliver tydelig for publikum. Operaen havde premiere onsdag og spiller sidste gang i morgen søndag.

Eneste danske sanger er Sine Bundgaard, operaens sexede og promiskuøse omdrejningspunkt. Sine Bundgaard sang Cleonilla, kejser Ottones kæreste, som plukker mænd som blomster. En af blomsterne er Caio (Sophie Junker), der har forladt sin kæreste Tullia (Deborah York) og i stedet har slået sig voldsomt på Cleonilla, der ved operaens start allerede har kasseret ham. Tullia er fulgt efter ham forklædt som en mand og opdager, at hun kan være Cleonillas nye blomst og derved ramme Caio. Alle figurer er sunget af kvinder undtagen lige kejserens rådgiver (Leif Aruhn-Solén). Kejserens parti er oprindeligt skrevet for en kastratsanger, men blev i mangel af disse sunget af den italienske mezzosopran Sonia Prina. Scenen var fuld af begærende, smægtende, befamlende, længselsfulde og velsyngende kvinder i en opførelse, der fristede til at antage, at kvinder er mere spændende mænd end mænd. Kejseren gider slet ikke være kejser, men vil hellere bade og vaske og skrubbe sin attråede, som hellere vil plukke nye blomster som Tullia, der hellere vil have sin kæreste tilbage, der hellere vil ligge hos Cleonilla.

Måske var det et hint til Vivaldis røde hår at udstyre Caio med en grotesk stor, rød hårpragt. I hvert fald var det Sophie Junkers stemme, der virkelig løftede operaen op i gysende højder, når hun som Caio led sig gennem operaen. Meget kækt forklarede Caio sin utroskab med »fordi kærlighed bliver til lidelse, hvis man ikke udskifter dens genstand«, og herfra blev han så selv på selvsamme spid spiddet operaen igennem med så meget lidenskab og stemmeynde, at man virkelig følte Vivaldi trænge sig på som operakomponist. Altsammen holdt oppe af Concerto Copenhagens sædvanligt inciterende puls og musikalitet.

Fransk og storslået

På pladsen foran Torvehallerne midt i Hverdagskøbenhavn fungerede den store friluftsscene som scene for et møde mellem to så store stemmer som Jean François Borras og Patricia Petibon. Begge franske, men ellers fra hver deres verden. Hun dybfølt, petit, en barokstemme sprunget ud i den kokette, sene franske opera – han en kæmpe stemme, lidt svær at nå, men synger sig langsomt og sikkert varm, så der ingen ende er på det. Hun sang Manon Lescaut og han hendes elsker, Le Chevalier des Grilleux, i Jules Massenets opera Manon. Kevin Greenlaw sang Manons fætter, og ellers var resten af holdet danske solister akkompagneret af Malmö Operaorkester og Malmö Operakor under ledelse af Robert Reimer.

Igen måtte man glæde sig over det kunstneriske niveau. Patricia Petibon har et usædvanligt kunstnerisk nærvær, der føltes som en meteor på Israels Plads mellem hundebjæf, mågeskrig og ladvognslarm, og Borras med sine noder på en iPad og en lidt anden stil var bare en fornøjelse i sin stemmepragt i en opera, der kunne have været forfærdelig lang at komme igennem, hvis det ikke var for solisternes ophøjelse af den og for selveste operafestivalleder Michael Bojesens fine indsats med at recitere handlingen som en voice over til musikken i stedet for kedelige talescener.

Det har i det hele taget været dejligt at opleve en festival med godt værtskab. Et stærkt team, der får det til at køre og sørger for vand og vifter, og en leder, der ikke bare sørger for morgensang, men også gider forklare handlingen og at øve sig på det og formår at kanalisere en usnobbet kærlighed og glæde, der gør opera folkelig, men ikke vulgær.

Vivaldi: ’Ottone in Villa’. 30. juli - 3. august kl. 20.00. Teater Republique.

Jules Massenet: ’Manon’. Store Scene, Torvehallerne. 31. juli kl. 17.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu