Læsetid: 5 min.

Identitetslege på internettet

I ’Catfish’ er jagten på kærlighed befriet for kroppen, som den ser ud i virkeligheden. Og der bliver knust nogle hjerter, når realityshowet ’Catfish’ afslører løgnerne bag suspekte online romancer
Nev og Max modtager en mail fra en, der mistænker sin online-flamme for at være falsk. De har aldrig skypet, videochattet eller mødtes med de udkårne i virkeligheden, og nu vil de have afklaring.

Nev og Max modtager en mail fra en, der mistænker sin online-flamme for at være falsk. De har aldrig skypet, videochattet eller mødtes med de udkårne i virkeligheden, og nu vil de have afklaring.

MTV Networks

4. september 2014

En catfish er en person, der giver sig ud for at være en anden på de sociale medier. Det er også et tv-program om at møde mennesker online, om at ønske sig at være en anden og om at håbe på det bedste og tro på det meste. Programmet er baseret på en dokumentarfilm fra 2010 af samme navn. Her bliver Nev Schulman, der nu er vært for tv-showet, filmet af sin bror og dennes ven, mens han roder sig ud en romance på Facebook med en kvinde, der viser sig at være af en anden, ældre og mere skingrende støbning i virkeligheden end online.

Filmen følger Nevs opklaring af den mystiske elskedes egentlige identitet gennem en masse internetresearch, og det samme gør tv-programmerne. Opbygningen er simpel: Nev og medværten Max modtager en mail fra en, der mistænker sin onlineflamme for at være falsk. De har aldrig skypet, videochattet eller mødtes med de udkårne i virkeligheden, og nu vil de have afklaring. I virkeligheden er det oftest catfishen selv, der har henvendt sig til programmets producere for at få syndsforladelse og/eller berømmelse, men man har altså valgt ofrenes synsvinkel.

Nev og Max møder den mistænksomme og googler sig så frem til nogle spor. Sandheden kommer for en dag, når den muligvis (men ikke i alle tilfælde) bedragede, værterne og kameraholdet konfronterer mennesket bag brugernavnet. Det er typisk en meget ynkværdig skurk, som allerede har fået sat en mikrofon på, inden vedkommende åbner døren, og facaden krakelerer. Programmets producere opklarer sagerne på forhånd, skriver kontrakt med de medvirkende og lader så Nev og Max fumle sig frem. Efter optagelse bliver alle medvirkende tilbudt psykologhjælp. Det virker rimeligt.

Der fiskes efter følelser

I de to tidligere sæsoner af Catfish handlede bedraget typisk om at finde kærlighed online, befriet for de (typisk tykke) kroppe, bedragerne ikke følte sig tilpas i. Her var onlineforholdet en mulighed for at blive forelsket uden at blive set.

Tredje sæson præsenterer svindlere med nye motiver, der ikke er så direkte forbundet med lavt kropsligt selvværd. Det bliver det ikke mindre nedslående af, og værterne Nev og Max mister som noget helt nyt besindelsen, skælder ud og smider løgneres mobiltelefoner i vandet. Bedragerne virker umiddelbart mere afstumpede end de første sæsoners ulykkeligt forelskede løgnere; nogle er ude efter penge, andre er ude efter hævn. Men det virker stadig – nu bare på en mere dyster, creepy måde – som om, kernen i catfisheriet er at indgå i følelsesmæssige forhold pr. fiktiv stedfortræder. Det er forskelligt, hvilke følelser, der fiskes efter, når programmets ynkelige skurke konstruerer falske identiteter. Men omsorg, anerkendelse og begær er i høj kurs.

At bestyre et alter ego

Der er blevet fisket følelser på falsk grundlag længe før internettet. I den gamle DR radiomontage Hvorfor ringede hun ikke igen (1997) opstøver Lisbeth Jessen en pige, der gik under radaren efter at have fortalt Tine Bryld i radioprogrammet Tværs om sine mere og mere usandsynlige kvaler. De ting, det viser sig, at hun ikke har oplevet alligevel, bør ingen mennesker opleve. Men i stedet for at blive lettet, får man en frustrerende følelse af, at hun med sine løgne anbringer sig uden for rækkevidde af en medlidenhed, hun godt kunne have brug for.

Det er ikke nyt, at man tilfører verden lidt spænding ved at sløre, hvem der egentlig er hvem. Det nye er, at man på sociale medier kan komme temmelig meget længere med sit alter ego end i mere uddaterede identitetslege som maskeballer og telefonfis.

Her skrider det lidt i svinget for bedragerne i Catfish. Det begynder måske som et hurtigt ønske om hævn, underholdning eller penge, men de fleste af de såkaldte catfishere synes at være blevet kuppet af forestillingen om at kunne være et andet menneske.

At en falsk internetidentitet også er et slid at opretholde, kan man høre i udsendelsen Jack and Ellen fra den amerikanske podcast Love + Radio. Jack er en køn, homoseksuel dreng under den seksuelle lavalder, der skriver frem og tilbage med en masse interesserede voksne mænd. Ellen er den purunge kvinde i pengenød, der har opfundet Jack, fundet hans profilbilleder på nettet, vedligeholder hans facebookprofil samt hans lige så fiktive facebookvenner og deres indbyrdes interaktioner, der skal til for at gøre den troværdig. ’Jack’ er en lokkedue, der på forskellige datingsider tiltrækker mænd, der får at vide, at han er 15 år gammel. Når korrespondancen så udvikler sig i så eksplicit seksuel en retning, at det kan gælde for et seksuelt overgreb på en mindreårig, afpresser ’Jack’ sine flammer.

Ellen fortæller helt nøgternt om at være professionel afpresser. Følelsen af magt og kontrol afløses efterhånden af sliddet med at passe det kontorarbejde, som afpresning også er, og slæbet med at retfærdiggøre det. »Bare fordi, det jeg gør, er umoralsk, betyder det ikke, at det er sådan, jeg er,« insisterer hun. I den anbefalelsesværdige montage I et forhold med... fra det internetbaserede radiomagasin Third Ear kommer der kød på historien om et online forhold. Også her deler fascinationskraften sig ligeligt imellem den omstændighed, at nogen har lyst til at lyve så heftigt, og at det overhovedet kan lade sig gøre.

Moralens kække vogtere

Det kan i Catfish godt virke lidt omsonst at se den ene vært kigge på den anden med et snu detektivblik og sige: Lad os google navnet/telefonnummeret/adressen! Og især at se den anden nikke imponeret. Det virker konsekvent komisk, at Max hele tiden holder et lille lommekamera, hvis optagelser sjældent kommer på skærmen, foran sig for ligesom at vifte med programmets autentiske dokumentariske nerve.

Det virker også unødvendigt at se Nev give gaver til artige børn, der ved, at man ikke må skrive grimme ting på internettet, og at se ham grinende dyrke yoga på vej ud af badet. De afslørede, men allerede indforståede catfisheres overraskelse sidder heller ikke lige i skabet. Men det er altid fascinerende at se, hvor langt man kan komme (ud) med en blanding af løgn og ønsketænkning.

Tredje sæson af ’Catfish’ vises søndage kl. 18.05 på MTV.
’Jack and Ellen’ kan høres på loveandradio.org eller itunes.
’Third ear #27: I et forhold’ med er tilgængelig på thirdear.dk og itunes.
’Hvorfor ringede hun ikke igen’ er tilgængelig på dr.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu