Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Til kamp for aftenmåltidet

Forsker Johannes Andersen har skrevet en informationsrig og tankevækkende politisk opsang om fællesspisningens samfundsmæssige nødvendighed
Illustration fra bogen: Michael Sowa. Efter aftale med Forlaget Hovedland

Illustration fra bogen: Michael Sowa. Efter aftale med Forlaget Hovedland

Kultur
19. september 2014

Der er noget helt særligt ved bøger, som ’går meta’ – altså hæver sig op over de almindelige daglige gøremål. Det kan være dybt intellektuelt, som da Roland Barthes med sine Mytologier kastede sig ud i strukturalistiske analyser af en række franske hverdagsobjekter fra Citroën DS til steak frites. Eller når man forbavses over universaliteten i Marguerite Duras’ faste indkøbsliste i Det Materielle Liv.

Men faktisk var det engang temmelig almindeligt at ’gå meta’ i helt almindelige husholdningsbøger. Gennem mange år har denne skribent fisket adskillige eksemplarer af den slags op af kasser på loppemarkeder og slæbt dem med hjem: bøger fra starten af det tyvende århundrede, der ikke blot giver opskrifter på mad, men forklarer, hvordan et ’moderne’ køkken bør se ud, med indviklede anvisninger på, hvordan man på en rationel måde bevæger sig rundt i det. Der kan også være råd om borddækningens kunst både til hverdag og fest og indretningen af et fadebur. I et af mine yndlingsværker af den art er der en række fotografier af, hvordan man bør placere sin krop korrekt i hverdagssituationer: Hvordan man skal sidde, når man taler i telefon. Især fotografierne af, hvordan man ikke skal sidde, er forrygende. Det gælder f.eks. den sortklædte kvinde, der med krydsede ben og arme vrider sig på en skammel og nærmest indtager en positur som modellen på et maleri af Lucian Freud.

Lille, lækkert værk

Nu er min reol beriget med et splinternyt værk, som synes at være en krydsning af alle de andre. Samfundsforsker Johannes Andersen har skrevet et lille, lækkert værk på glittet papir med titlen Rundt om bordet. Den solide lille bog er rigt illustreret med både nye og gamle fotos samt en række løjerlige malerier, især af en vis Michael Sowa. Og lad der ikke herske tvivl om, at Johannes Andersen er ude i et ærinde: Han ønsker fællesmåltidet rehabiliteret, fordi det har både social og politisk betydning. At spise sammen er et civiliserende projekt, som modvirker, hvad han kalder »egoisme«. Egoisme er, når man følger sine instinkter og hver for sig spiser for at opretholde livet, som dyr gør det, forklarer Andersen. Illustrationen er et fotografi af en løve, der er ved at guffe en luns blodrødt kød i sig, og billedteksten lyder: »Byttet fortæres i ensom majestæt«.

Man skal lige vænne sig til Andersens tone, der langtfra kun er beskrivende, og det er måske det, som får mig til at tænke på mine gamle husholdningsbøgers løftede pegefingre.

»Burgeren er sindbilledet på spisekulturens forfald,« skriver Andersen med dommedagsrøst.

Der øses af historisk og sociologisk viden. Der er et stort kapitel om, hvordan middagsmåltidet i familiens skød overhovedet blev udbredt historisk set. Fra dengang, der simrede ’søbemad’ med samtlige ingredienser blandet sammen over ilden, og alle greb til samme fad. Om hvorledes kniv og gaffel og egne tallerkener kom til, hvilket spredte sig fra de højere klasser til almindelige borgere. Teknikken spiller en væsentlig rolle: Med komfurer følger muligheden for at koge ingredienser adskilt, kød med sovs og kartofler er et fremskridt, for før var det én pærevælling. Køkkenmaskinen af mærket KitchenAid nævnes som et variationsfremmende fremskridt så mange gange i Andersens beskrivelse, at man studser over om det mon er product placement. Der findes dog andre køkkenmaskiner, Kenwood eller Braun for eksempel. Men måske er KitchenAid bare en ny mytologi, helt i Barthes ånd.

Rundt om bordet kan med fordel nærstuderes over morgenkaffen – endelig ikke ved aftensmaden, for aftensmaden skal være fredet – og over længere tid, for den når meget langt rundt om bordet. Som når Andersen i et indigneret kapitel når helt ud til fødevareproduktionen og forklarer, hvordan vores mad gradvist er blevet plastificeret i takt med udviklingen af supermarkeder. Det gælder ikke kun indpakningen, men selve produktets tekstur. Golden delicious-æblet er, som Andersen tørt konstaterer, hverken særlig gyldent eller særlig dejligt. Men det kan holde sig, ikke mindst under transport.

Måltidets fjender

De gode fællesmåltider trues således indefra af produkternes ringe kvalitet, der bevirker, at der intet er at respektere på den tallerken, der ellers omsider var blevet opfundet.

»Hvorfor stable et fællesskab op omkring noget, der dybest set opfattes som plastik?« Men fællesmåltidet er også truet udefra, og en af de helt store fjender er ikke så overraskende skærme. Danskere ser i gennemsnit 4 timers tv hver dag, og så er der alle de andre skærme, der nu sidder med til bords og forhindrer samtale.

Med fine skemaer i en svag grøn tone, der minder om køkkenfarver fra midten af forrige århundrede, krydser Andersen så måltid, selvværd og selvtillid eller viser, hvorledes der kan skabes gode cirkler med bedre hverdag og bedre mad. Grunden til, at det er så vigtigt, at vi får slukket skærmene og sat kvalitetsmad på et fælles bord, er ikke blot noget så banalt som næringsværdi. Nej, det er ud over det personlige velvære selve demokratiet, der er på spil.

»Måltidet er kort sagt det ideelle sted for indlæring af nogle grundlæggende demokratiske elementer,« slår Andersen fast.

Bogen er uden tvivl den ingrediens, som manglede i min metahusholdningsbogsamling.

Rundt om bordet – Trængte måltider og moderne livsformer
Johannes Andersen
Forlaget Hovedland
214 sider
249 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her