Læsetid: 4 min.

En kritik af borgerskabets fordomme

Zola dyrkede det farlige sind, tilsat en stadig kritik af borgerskabets fordomme. Nu har forlaget Vandkunsten fortjenstfuldt indlemmet denne klassikers noveller i serien 'Verdensforfattere i lommeformat'
Émile Zola (1860-1902) blev tidligt opdaget og diskuteret i Danmark i forbindelse med det moderne gennembrud, af brødrene Brandes og af den purunge journalist Herman Bang.

Émile Zola (1860-1902) blev tidligt opdaget og diskuteret i Danmark i forbindelse med det moderne gennembrud, af brødrene Brandes og af den purunge journalist Herman Bang.

Scanpix

5. september 2014

Den lille, antologikendte novelle om drengen »Store Michu« handler om, hvordan han arrangerer en protest mod skolens elendige og monotone bespisning. Han er stor, stærk, og trods sult og fattigdom får han kammeraterne med i en fælles sultestrejke, men afsløres som hovedmand. Den velbegavede Michu bortvises og mister derved enhver chance for uddannelse og sin drøm om at blive advokat. En lille lektion i klassekamp, som Émile Zola anskueliggjorde den.

Zola er nok mest omtalt for sit journalistiske anklageskrift J’accuse i den berygtede straffesag mod den jødiske officer Alfred Dreyfus, hvor en krigsret i 1898 dømte ham til livsvarigt strafarbejde på en falsk anklage for landsforræderi. En sag, der langvarigt delte opinionen i Frankrig i to vildt fjendtlige partier. Med den autoritet, Zolas omfattende og omstridte forfatterskab havde, vendtes sagen til anklagedes fordel. Hans romaner blev i den grad læst og diskuteret for deres oprørske karakter med lanceringen af begrebet naturalisme. Det blev betegnelse for et provokerende kunst- og menneskesyn, der med positivistisk filosofi lagde vægten på biologi, arv og miljø i modsætning til romantikkens natursyn og metafysik.

Klassekamp

Émile Zola (1860-1902) skrev denne novelle, en af de første, i en atmosfære af folkelige protestbevægelser i tiden op mod Pariserkommunen og blev berømt og berygtet for sin store romanserie Les Rougon-Macqart, en vidtforgrenet slægtssaga gennem i alt tyve bind 1868-93 om arbejderklassens elendighed, et samfundsbillede, i forlængelse af forgængeren Balzacs kæmpeværk med fællestitlen Den menneskelige komedie. Zola omkom under mystiske omstændigheder, sandsynligvis et hævnmord. Han blev tidligt opdaget og diskuteret i Danmark i forbindelse med det moderne gennembrud, af brødrene Brandes og imponerende nok af den purunge journalist Herman Bang, der som 22-årig udgav sine artikler netop om gennembruddets mænd, danske og franske, i Realisme og Realister (1879), og det med Zola som helten.

Siden er der blevet mere stille om Zola, også i den litterære kritik, bortset fra en opblussende interesse for ham i forbindelse med socialrealisme og arbejderlitteratur en hundred år senere og endelig med frankofilen Eric Danielsens omfattende biografi om Zola, En borgerlig rebel (2009). Nu har forlaget Vandkunsten meget passende indlemmet ham i sin fortjenstfulde serie ’Verdensforfattere i lommeformat’ med fem noveller, præsenteret og valgt af oversætteren Annette David blandt de i alt 100 stykker, han skrev, mindst lige så tonerige og kritiske som den lidt yngre samtidige Maupassants mere velkendte, som nu den, der har givet titel til udvalget, For en nats kærlighed.

Vinduet

Den er bygget over det velkendte motiv: pigen i genbovinduet, hvor den fattige postarbejder Julien forelsker sig i det skønne væsen, der engang imellem lader sig skimte i det adelige palæ over for hans ydmyge bopæl. Mens han i årevis smægter fløjtespillende og i romantiske drømme, har hans nederdrægtige arbejdsfælle Colombel sin gang i den fine familie som barndommens legekammerat, den tilbedte Therese. Og vi får fortalt, at disse to nu har vilde elskovslege for – udmalet af naturalistens viden om animalsk brunstighed. Imidlertid lokker hun en skønne aften den henrykte Julien til sig og lover ham en nats kærlighed, hvis han vil gøre alt for hende. Her tager fortællingen til i gys og forvorpenhed. Den forfjamskede Julien skal fjerne liget af Colombel, der i begærets tummel har slået hul i hovedet, og han må i nattens mulm og mørke transporteres væk og kastes i floden. Det kan kun ende helt galt – undtagen for den snu Therese. Hun er i øvrigt navne- og karakterbeslægtet med den skammelige hovedperson i romanen Thérèse Raquin, hvor Zola forkyndte naturalismens program. I novellen har han omformet et skrækromantisk sceneri til et antiidealistisk eventyr til demonstration af menneskets grove natur under kulturen – hvad vores egen Blicher også viste med En landsbydegns dagbog i en lignende konstellation.

Satire

De tre andre, lange noveller er forskellige satiriske situationer, spinkle af handling, men uhyre grundige i maleriske beskrivelser af landskaber, miljøer og stemninger, mere analytiske end romantiske, men med masser af detailsymbolik. Figurerne er til gengæld mere skematiske, som nu i den overgivent komiske »Skaldyr til monsieur Chabre«, nemlig ham, der som en sat, lidt ældre borgermand af sin læge får denne gode kostplan for at kunne besvangre sin yndige, unge kone. Ved Bretagnes klippekyst lykkes det en ung, smart gentleman at benytte indviklede udflugter under parrets ferie ved Bretagnes skaldyrsrige klippekyst til at komme den naive ægtemand i forkøbet.

En anderledes trekanthistorie møder den animerede læser med »Olivier Bécailles død«, hvor titlens jegfortæller er erklæret død og snart ligger i kisten, men ved fuld bevidsthed uden at kunne vise det. Det er et detaljeret og udpenslet mareridt, hvor den sørgende hustru trøstes af en vis geskæftig, ung mand, hvad den døde sørgmodigt observerer. Læseren på pinebænken er lige ved i lettelse at kunne acceptere hans fantastiske, selvhjulpne redning og accept af nye vilkår.

En regulær spøgelseshistorie afslutter denne velkomponerede præsentation af en raffineret og insisterende fortæller, der lirker nye og andre analyser ud af gamle standardmotiver og temaer i en videreudvikling af den menneskeopfattelse, som kendes fra romantismens dyrkelse af det farlige sind, tilsat en stadig kritik af borgerskabets fordomme. Gjort med stilistisk verve og saftig morskab.

Émile Zola: For en nats kærlighed, Oversat og med efterskrift af Annette David og tilrettelagt af Aase Eg    Jørgensen, Vandkunsten, 180 sider, 200 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu