Læsetid: 4 min.

Sange fra en indædt fighter

Radioheads forsanger Thom Yorke udgav i fredags uden forvarsel sit andet soloalbum. Det er en musikalsk fornøjelse. Men det er også et økonomisk eksperiment, der raser mod overmagten
Den 45-årige englænder Thom Yorke vil omgå de herskende magtstrukturer i  musikindustrien. Han vil ikke have folk til at streame, men til at købe hans musik. Vel at mærke til yderst rimelige penge via en særlig form for download.

Thom Yorkes egen Facebook-profil

30. september 2014

Han giver ikke op, Hr. Thom Yorke. Den 17. august 2001 så jeg ham i front for Radiohead rase mod overmagten og udbytterne. »You and whose army?« sang han dengang i modstandshymnen af samme navn, mens jeg noterede mig, at skyerne samlede sig over World Trade Center ovre på Manhattan.

Efter at have fuldbyrdet deres kontrakt med den multinationale (og nu hedengangne) gigant EMI udgav Radiohead den 10. oktober 2007 selv albummet In Rainbows. I et forsøg på at omgå de gammeldags magtstrukturer og imødegå en ny tids udfordringer var det op til brugeren selv at prissætte albummet – og man måtte gerne sætte prisen til nul. Interessant nok endte de fleste med at vælge en nogenlunde normal købspris for albummet.

Der er løbet meget vand gennem informationsåen siden dengang. I mellemtiden er musikpirateriet blevet reduceret til noget, som kun de mest nidkære rettighedshavere anser for et decideret problem. Den effektive modgift ser i vid udstrækning ud til at være streaming, især via Spotify. Men Thom Yorke er uenig. I juli sidste år trak han og Radiohead-/Beck-/Paul McCartney-produceren Nigel Godrich deres musik fra Spotify, fordi de mener, at der betales for lidt til kunstnerne pr. afspilning.

»Musikindustrien er ved at blive overtaget ad bagvejen,« skrev Godrich dengang.

»Det her er de samme gamle industrikammerater, som forsøger at tage kvælertag på distributionssystemet.«

Sagen er, at de multinationale selskaber alle har store aktieandele i Spotify og således kan profitere på, at selskabet aflønner selskabernes egne musikere for dårligt. Og det strider tydeligvis mod Yorkes og Godrichs overbevisninger, at de selvsamme store virksomheder, som kæmpede mod revolutionen af musikbranchen, nu er med til at kontrollere og profitere på distributionen endnu engang.

I fredags udkom – uden forvarsel – så Thom Yorkes andet soloalbum Tomorrow’s Modern Boxes. Og endnu engang søger den 45-årige englænder at omgå de herskende magtstrukturer, men denne gang en ny tids, endda af den slags som mange har udråbt som musikindustriens frelser. Men ikke Yorke. Han vil ikke have folk til at streame, men til at købe hans musik. Vel at mærke til yderst rimelige penge.

Tomorrow’s Modern Boxes bliver solgt som en BitTorrent-pakke. For seks dollar (30 kr.) får man magnet-linket til albummet og kan downloade det via ens BitTorrent-software. Det er en økonomisk/politisk bevidst, decentral løsning. BitTorrent-teknologien trækker nemlig på computerkraft og båndbredde fra alle de private brugere, der har albummet liggende i deres offentlige mappe. Og dermed opstår lynhurtige downloadhastigheder, fordi et væld af mennesker og computere og internetforbindelser er med til at distribuere musikken.

Musikken er atomiseret ude i netværket og samles så, når man downloader den. Man »omgår de selvudnævnte gatekeepere« som Yorke og Godrich skriver i en officiel erklæring.

»Hvis det virker godt, så kan det være en effektiv måde at overgive noget af kontrollen med handel på internettet til dem, der skaber værkerne.«

Nej, han giver ikke op, Yorke.

Det virker i hvert fald upåklageligt på brugersiden, og denne anmelder har kunnet nyde det nye album problemfrit, til en lav pris, men – og dette er hovedanken – kun i mp3-kvalitet. Hvorfor ikke sælge pladen i andre og bedre lydformater såsom lossless-formatet FLAC? Ja, det virker faktisk flabet, at man kun kan få albummet i FLAC-format, hvis man køber vinyludgaven til hele 30 engelske pund (ca. 285 kr.). Det ligner nærmest en opfordring til alle hifi-entusiaster om at begå pirateri.

Nå, men, det lyder stadig godt, og det er stadig godt. I alt otte sange, hvor Yorke endnu engang folder sin krøllede hjerne ud og blæser den op som smukke sørgmodige luftballoner, der driver mod civilisationens solnedgang. »Interference« er en af disse dunkelt knugende ballader, hvor elektronikken synes at sørge, som Radiohead perfektionerede omkring Kid A og Amnesiac ved årtusindskiftet. Det var dengang Yorke sang »Ice age coming« og »This is really happening«. Klimakrisen sker stadig her 14 år senere, og nu har han lavet et houseagtigt, syv minutter langt nummer med den bittert komiske titel »There Is No Ice (For My Drink)«.

Tomorrow’s Modern Boxes er både klaustrofobisk og intim lytning, præget af en ro og en vokalproduktion, der giver en fornemmelse af at dele en sen nattetime med Yorke; fornemmelsen af at være inde i hans hoved, mens verden sover og nyhedsstrømmen er tørret ud. »The Mother Lode« er et stødende og boblende epos med stammende klaverer og keyboards og Yorke i storform, ofte strakt helt ud i falsetten og verdensrummet.

»Interference« er en fabelagtig midnatsblå postsoulsang uden et beat i sigte. Mens »Truth Ray« er en slags apokalypse-blues med papkassebeats af hiphop-varianten.

Der er ikke noget afgørende progressivt over Yorkes musik længere. De frække polyrytmer og de krøllede beats, de skrattende lydproduktioner og de skurrende basflader er for længst blevet en diskurs på linje med at slå på trommer og flå i strenge. Så vi lytter egentlig bare til en mand, der tilfældigvis foretrækker at synge sin blues i et elektronisk delta.

Men det er så også en mand, der virker klemt af maskinerne, og hvis ord bevidst forplumres af de mange partikelfiltre.

»Oh my god,« er måske de tydeligste ord sunget på hele pladen, og det er ikke en påkaldelse af en højere magt, men et blot og bart følelsesudbrud, der rækker ud efter os jordiske væsener. Fra et sted langt inde i maskinerne.

Tomorrow’s Modern Boxes er et dunkelt værk, en oplagt genstand for undersøgende lytning. En interessant spydspids i undersøgelsen af nye teknologiske muligheder. Det er ikke ligefrem hit-materialet på albummet (for der er intet), der kommer til at bryde igennem Spotifys bolværk.

Men Thom Yorkes gode navn og rygte som en indædt fighter kan måske skabe lidt forstyrrelser i magtens fuldkommenhed. Men sandsynligvis også kun forstyrrelser. Men lidt har også ret.

Thom Yorke: ’Tomorrow’s Modern Boxes’ (selvudgivet) bundles.bittorrent.com/bundles/tomorrowsmodernboxes

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • morten Hansen
  • Rene Bolvig
  • Marie Kobel
  • Adam Lajtoch-Rosschou
  • June Beltoft
  • Sebastian Andre Lykke Jørgensen
  • Mikkel Mortensen
  • Toke Andersen
morten Hansen, Rene Bolvig, Marie Kobel, Adam Lajtoch-Rosschou, June Beltoft, Sebastian Andre Lykke Jørgensen, Mikkel Mortensen og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu