Læsetid: 4 min.

I seng med Ken Follett

Den britiske forfatter har med afslutningen af sin slægtskrønike taget det store kørekort i romanskrivning og triviallitteratur. Han tager os med ind i krinkelkrogene i Det Hvide Hus og Kreml, og vi er ved ringside under store historiske begivenheder som Cuba-krisen, Watergate-skandalen og Berlinmurens fald
Som bestsellerist er Ken Follett nærmest pr. definition ugleset i nogle litterære miljøer. Det sproglige er, hvad det er. Litterært set er navnlig kærligheds- og sexscenerne bestemt ikke noget at råbe hurra for, men det er til gengæld tidsbillederne, historieskrivningen og forfatterens evne til at levendegøre personer.

Anders Birger

19. september 2014

Hvis man pludselig får en tagsten i hovedet, bliver bidt af en løve eller blot pådrager sig en almindelig influenza og derfor må tilbringe et par uger på langs i sengen, så er Ken Folletts På kanten af evigheden en særdeles velegnet bog at tage med som sengekammerat. Den er let at læse, men svær at lægge fra sig. Romanen er på 1.100 sider, så hvis man rationerer sig og læser cirka 100 sider om dagen, kan man tage en pause i weekenden. Hvis man altså kan. Forfatteren bruger de samme greb, som ses i tv-serierne med en cliffhanger som afslutning på hver eneste kapitel, efterfulgt af et krydsklip til en anden historie i historien, og dem er der mange af. Der er tale om tredje og afsluttende bind i et storslået romanværk om politik og privatliv i det 20. århundrede og dermed et omfattende stykke næstennutidshistorie i en blanding af fiktion og historiske fakta. De to første bind, Giganternes Fald og Verdens vinter, havde henholdsvis Første og Anden Verdenskrig som fikspunkter, mens det nye bind har Den Kolde Krig i centrum. Det giver historierne en tyngde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu