Læsetid 3 min.

Beyoncé på digt

Stein har jo sagt det: ’You are all a lost generation’, men netop derfor er enhver generation interessant. Og dens digtere! Eller i hvert fald den digtergeneration, der er lost lige nu
3. oktober 2014

I Informations bogtillæg den 12. september kunne man læse et generationsportræt i en reportage fra en oplæsning i Møllegades Boghandel på Nørrebro i København, hvor det norske forlag AFV Press, der låner bogstaver af America’s Funniest Home Videos, præsenterede nogle af deres udgivelser. En af udgivelserne var Addicted to your light (Beyoncéhaikus) skrevet på svensk og bokmål af Hanna Rajs Lundström, Isis Mühleisen og Tom W-O Silkeberg. Den købte jeg helt New York-agtigt en sen aften på Rådhuspladsen i Politikens Boghal for et stykke tid siden, og den måtte jeg hive frem fra reolen efter at have læst reportagen, som jeg nød at læse, men som også fik mig til at tænke, at der måske er mere at sige om den unge generations brug af popkulturelle referencer i poesien end det, en reportage lige kan nå at få med.

Journalist Emil Eggert Scherrebeck talte med flere af den yngste generations digtere undervejs i arrangementet og citerede bl.a. danske Oscar Sjøgren (født 1986), der sagde: »Popkultur er in. Også inden for akademia. Det er noget, som er sket op igennem nullerne, og det er helt afgørende lige nu.« Og Scherrebeck citerede Tom W-O Silkeberg (som altså er en af Beyoncéhaiku-digterne), der sagde: »Jeg forsøger at undgå at skabe hierarkier imellem de ting, som er i verden. Altså, Coca-Cola findes, og derfor får Coca-Cola lov til at være med i mine tekster. For mig handler det om at skrive om det, der findes omkring mig.«

Der er nok sket noget op igennem nullerne, men dét er så sket flere gange, popkultur i kunsten og i den akademiske verden er ikke nogen ny ting. F.eks. skete det også lige efter Susan Sontag skrev sit essay »Against interpretation« (1966), hvor hun opfordrede alle til at se mere, høre mere og føle mere i mødet med kunsten og litteraturen – og til ikke at skelne mellem høj og lav kultur. Det affødte en hel del universitetsopgaver om Batman bl.a.

Spørgsmålet må være: Hvad sker der denne gang? Når et lille kollektiv af tre digtere lader en japansk digtform møde Beyoncé?

My darkest night

For ligesom Coca-Cola findes, findes Beyoncé: »varför fick jag ej/biljetter till Beyoncé?/regnet liknar gråt« og »Beyoncé vaknar/säkert alltid skittidigt/min mage värker«. Beyoncé og billederne af hende – er hun for real – og med lår lige til at bide i og en stemme, der lyder ulykkelig og lykkelig på én gang: »I can feel your halo/I can see your halo/Hit me like a ray of sun/Burning through my darkest night/You’re the only one that I want/Think I’m addicted to your light.« Den sang, »Halo«, er så meget bare præcis, ’hvad den er’, hvilket jo faktisk er det fine ved den.

Sådan er det også lidt med Beyoncéhaikuerne, men de viser samtidig hen til noget mere. Jeget (som henviser til mindst tre jegers erfaringer) fremstår som et lille, afmægtigt jeg, en komisk figur – specielt set i lyset af et popikon som Beyoncé: »Beyoncé är på/reklam över hela stan/jag borde städa« og »våknet nå nettopp/med foten i chipsskålen/if I were a boy.« Poppen kører som soundtrack til ensomheden.

Det ensomme menneske er ældgammelt i poesien, men måske er oplevelsen af ensomhed blevet en anden i et onlineliv? Når de andre både er der og ikke er der – hele tiden. Når det offentlige rum smelter sammen med det intime. Og når man ikke skal bevæge sig ud af sengen for at opleve hverken popkultur eller Adorno.

Det populære og det ensomme står side om side: »Beyoncé har typ/inga vänner har hon sagt/träd längtar till skog.« Beyoncé overholder popsangens krav om rim, haikuet er en endnu strengere form, der får ordene til at stivne. Minder den stivnen om døden? I hvert fald minder »Halo« os om døden. Samtidig er den ren fløde og er på den måde samtidigt ubekymret over døden. Beyoncé behøver man ikke selv vælge, hun er der bare. Ligesom regnen, der »ligner gråd«. Beyoncé plus haiku plus en ny lost generation findes. Som lys, mørke og en dødedans, der ligner en ungdomsfest.

Addicted to your light (Beyoncéhaikus)
Hanna Rajs Lundström, Isis Mühleisen og Tom W-O Silkeberg
AFV Press
20 sider
50 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu