Læsetid: 4 min.

Forrygende svensk københavnerroman

Ulf Peter Hallbergs ‘Det store tivoli’ er en vidtspunden skildring af, hvordan store kunstnerpersonligheder iscenesætter sig over for hinanden med den lidenskabsbesatte Strindberg i centrum i hans københavnerår
Ulf Peter Hallbergs ‘Det store tivoli’ er en vidtspunden skildring af, hvordan store kunstnerpersonligheder iscenesætter sig over for hinanden med den lidenskabsbesatte Strindberg i centrum i hans københavnerår

Sofie Holm Larsen/iBureauet

10. oktober 2014

Ulf Peter Hallberg er en forfatter, der sætter litterære genrer i spil mod og med hinanden i bøger, der kræver et vist intellektuelt medarbejde af læseren, al den stund han udnytter det europæiske dannelsesprogram som ingrediens og aktør i essayistiske romaner. Virkelighed og kunst, dokument og fantasi, biografi og filosofi er dansepartnere i labyrintiske koreografier, betroelser om skabende arbejde, bl.a. om at realisere den bog, man læser, som tilfældet netop er i den nu oversatte roman fra 2012. På svensk er titlen Strindbergs skugga i Nordens Paris, på dansk i en i øvrigt fortræffelig oversættelse af Anne Marie Têtevide Det store Tivoli.

Denne dobbelthed afspejler udmærket bogens indhold, som er behændigt udtrykt i omslagets tvedeling, øverst et fotografi fra verdensudstillingen i København i 1888 med dens folkemængde og pavilloner langs Vesterbrogade, nederst et portræt af August Strindberg med et brændende, mistænksomt blik. Billederne bekræftes til fulde af romanens livfulde skildring af den eksplosive storbytrang, som skabte geskæftighed i gründer-periodens forlystelsessyge København. Flanørens blik, hedder en anden af Hallbergs bøger med et udtryk, som også ville passe til Herman Bang. Ham får man et par glimt af, da han på det tidspunkt lige har skrevet sin beslægtede roman Stuk om den voksende by. Virkeligheden anskues hos Ulf Peter Hallberg til stadighed i forhold til kunst, ganske som i hans egen fiktionaliserede samtale med skuespilleren og forfatteren Erland Josephson, Livets mening og andre bekymringer.

Det store Tivoli er en vidtspunden skildring af, hvordan store kunstnerpersonligheder iscenesætter sig over for hinanden med den lidenskabsbesatte Strindberg i centrum i årene 1887-89, hvor han søgte ly i København efter skandaler i Sverige med sit kvindehad i fortællingerne Giftas. Og det kun for at skabe nye personlige og kunstneriske skandaler under ophold i Taarbæk og især som lejer af Skovlyst i Holte, mens han skrev Frk. Julie og stræbte med at etablere en skandinavisk forsøgsscene. Rivninger med ægtefællen Siri von Essen, affære med tjenestepigen, falsk politianmeldelse af tyveri, teaterstridigheder, alt sammen velkendt stof, bl.a. via Per Olov Enquists versioner i biografien og tv-serien Strindberg. Et liv og skuespillet Tribadernes nat.

Grusom komedie

Hermed er Strindberg formelt udnævnt til bogens hovedperson, uden at portrættet vel bringer noget egentligt nyt for dagen, hvad det sceniske arrangement til gengæld retter op på. Den hele grusomme komedie er gestaltet med finurlighed i en art kinesisk æske, materialiseret som et metalskrin, der er gået i arv til familien Hallberg. Det indeholder aktstykker vedrørende Strindberg og er forfattet af en vis Knud Wiisby, der har ageret i tiden som sekretær for Strindberg, naivt og velmenende også som spion for Politikens redaktør Edvard Brandes og hans mondæne sladderspalter.

Forfatteren er maskeret som fortæller og skyggemenneske med fornavnet Ulf. Han beskæftiger sig med sine familieanliggender, erindringer og efterforskning af metalskrinets materiale samt sine egne kunstnerambitioner gennem en årrække i USA som mislykket manuskriptforfatter i Hollywood. Hans kursiverede afsnit virker som kontrapunkt i forhold til den kronologiske fortælling om livet i de københavnske snirkler. Det nye skandinaviske Panoptikon står som et grotesk symbol på figurgalleriet her i konservatismens og radikalismens kamptid, hvor brødrene Brandes er store dyr i modernitetens åbenbaring. Georg er stadig i gang med de sensationelle forelæsninger på Universitetet, hvor blandt de talrige kvinder befinder sig den ekstatisk beundrende svenske forfatter Victoria Benedictsson. Hun indleder en opslidende kærlighedsaffære med den grumme forfører.

Den tragiske historie føres detaljeret igennem og gør hende nærmest til en bevægende hovedskikkelse, et af ofrene for de skabende ånders vampyriske brug af mennesker som materiale. Hendes fortvivlede selvmord på Hotel Leopold i Hovedvagtsgade er symptomatisk som billede på en eksistentiel ensomhed og moderne hjemløshed – en virkning, der forstærkes af hendes tilfældige møde i Paris med en amerikaner, en besat hotelentusiast. Således spiller et tekstligt mosaikarbejde sammen i et motivisk og figurligt ensemblespil.

Fortællingen er livligt refererende og farverig i miljøtegningen af København som Nordens Paris, mens kritikken florerer i fortællerens privatunivers. Her finder vi træk og portrætter af denne Malmø-families medlemmer, der genkendes fra andre af Hallbergs bøger, således hans far, der dyrker kunst og æstetik i den elskede naboby København, som Ulf kommer til at kende fra barnsben. Her er frie spring i tid og sted og et selvfølgeligt kendskab til byens seværdigheder og gadenet. Hans fars generelle begejstring dæmpes til gengæld af hans skeptiske søster, Fasse, der giver ham tørt på. Hun er dværg, telefonistinde, gøgler, mimiker og den fortrolige opdrager af drengen med sine fabuleringer, parodier, klovnenumre, sin kritik og uhyre belæsthed.

Melankolsk cirkus

Hendes fyldige, kommenterende tilstedeværelse giver romanen karakter af skrøne, af myte, af melankolsk cirkus, af nordisk indestængt længsel parret med hektisk aktivitet. Den svenske titel om Strindbergs ’skygge’ i Nordens Paris hentyder direkte til omtalte Knud Wiisbys diskrete, hjælpende rolle over for familien Strindberg, hans afmægtige elskerrolle over for en skøn skuespillerinde og hans hemmelige notater om hele menageriet, afleveret til efterverdenen. Men skyggen er også den, som Strindberg kaster over sine nærmestes liv og generelt om det programmerede skygge- og magtspil blandt tidens idoler – mere forsonligt kaldt Det store tivoli. Romanens litterære maskerade, panoptikon og pantomime er en forestilling, generøst foræret et dansk publikum.

Ulf Peter Hallberg
Det store tivoli
Oversat af Anne Marie Têtevide
Batzer & Co

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu