Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Historier om blindhed

Gudrun Hasle sætter fokus på ordblindhed, mens Søren Thilo Funder skildrer en kulturel forblændelse af penge i nyt videoværk
De diskrete sætninger, der udgør Gudrun Hasles stedsspecifikke intervention i Frederiksberg Hovedbibliotek, er præget af Hasles ordblindhed.

Ditte Valente

Kultur
20. oktober 2014

Midt mellem emneordene ’Naturvidenskab’ og ’Krimi’ i voksenudlånet på Frederiksberg Hovedbibliotek står der »Jeg føler mig ensom«. Med de samme typer og på den samme grønne baggrund som de øvrige emneord. Umærkeligt glider det mærkelige og malplacerede udsagn ind i mængden af ord i bibliotekets indretning. Det er både svært at få øje på og iøjnefaldende.

Det er også den eneste sætning i Gudrun Hasles (f. 1979) stedsspecifikke intervention i Frederiksberg Hovedbibliotek, der er stavet rigtigt. Resten af de diskret indskudte sætninger er præget af Hasles ordblindhed, ligesom udstillingstitlen, Indskut værdag, er det. Ordblindhed må være et svært handicap, hvis man »hader at indrøme en farl«, som Hasle skriver hen over sektionen med kunstbøger. »Jeg er altid useker«, kan hun derfor med god ret skrive ved decimalklassedeling 79, ’Leg, Spil og Sport’.

»Jeg smilger når jeg er navøs«, hedder det andetsteds. Det afvæbnende kan ligne en strategi hos Gudrun Hasle, der i mange år har anvendt sit personlige sproglige handicap, ordblindheden, som et redskab i sin kunst. Den famlende fonetiske stavning er derfor nærmest blevet et kendetegn for hende. Sammen med folkloristiske materialer såsom broderier og andre tekstilarbejder danner den karakteristiske fejlstavning et udtryk af hjælpeløshed og sårbarhed, der er charmefyldt, rørende og aggressivt pågående.

Jeg skal være klåv

Det nervøse smil er nemlig ikke mere usikkert eller nervøst, end at det anvendes som en kalkuleret strategi. Ligesom ordblindheden. I stedet for at gemme sig i skammekrogen vælger Hasle at gøre svagheder til styrker, at anvende selvudleveringen som en selvafstivning og at dele sine besværgende besættelser med os alle. »Jeg skal være klåv«, som der står i musikafdelingen.

Akkurat med den aktuelle placering i bibliotekets perfekte orden, hvor alfabetisering danner så vigtigt et grundlag for opstillingerne, virker Hasles indgreb og demonstrative udsagn ekstra passende. De uanseelige, men alligevel ganske slående interventioner i bibliotekets orden får deres egen poetiske fylde her, hvor de kaster grus i meningsmaskineriet og skubber DK5’s klassifikationer til side til fordel for kejtede brudstykker fra en indre monolog, et extended remix af trodsige teenagebekendelser.

At der er tale om en kunstudstilling, går nok hen over hovedet på mange besøgende, for der skiltes ikke synderligt med det. Men værkerne virker måske så meget desto bedre af samme grund: som mystiske budskaber uden nogen afsender, små forstyrrelser i et univers af systematisk orden, anonyme og dybt personlige på samme tid. Og måske netop derfor af en universel gyldighed.

En dunkel allegori

Til den aktuelle Traneudstilling har Søren Thilo Funder (f. 1979) produceret et 14 minutter langt videoværk med titlen The Vanishing Table. Det lyse biblioteksrum på Gentofte Hovedbibliotek er omdannet til en provisorisk og svævende black cube af sorte lameller, i hvis indre man finder lærredet, hvorpå videoen projiceres. Som vanligt hos Thilo Funder er den tekniske kvalitet perfektioneret ned til mindste detalje, og man suges uvægerligt ind i billedernes suggestive dyb af fascinerende skønhed.

The Vanishing Table handler om penge og værdi. Den kan ses som en dunkel allegori over den finanskrise, vi aktuelt befinder os i, samt ikke mindst pengenes forvandling fra ædle metaller til immaterielle digitale cifre. Eller luftpenge uden lugt, men fulde af simuleringens tomme stråleglans, som imidlertid afsætter højst reelle virkninger i form af konkurser, fallitter og personlige derouter. Thilo Funders værk består af to scenarier, der er omtrent lige besynderlige.

Det ene er et tableau af fem mænd i nydelige jakkesæt, der sidder omkring et bord og koncentreret gransker en række yderst sjældne mønter. Som imidlertid ikke er til stede som andet end titelskilte, der projiceres ind på billedet. Mændene sidder og håndterer usynlige penge, imaginære ædelmetaller, som de påpasseligt og ærbødigt lader gå på omgang imellem sig. Mændene er mønteksperter fra auktionshuset Bruun Rasmussen, som Thilo Funder har overtalt til at deltage i det, der mest af alt ligner en spiritistisk seance eller et bizart initieringsritual hos en esoterisk loge.

Belåning af fremtiden

Værkets anden del er en animation, der viser en abe i jakkesæt, en glat finansspekulant, der lidt fumlende reciterer et digt af – den i øvrigt ordblinde – Lewis Carroll, mens han står i et anonymt kontorlandskab. Digtet handler om vennerne Peter og Paul, hvor den første er fattig, og den sidste er rig. Den fattige Peter får lov at låne 50 pund af Paul, men får ikke pengene udbetalt, inden lånebeviset er oprettet, og snart derefter er tilbagebetalingsfristen overskredet, hvorved gælden eskalerer ukontrolleret ud i det absurde.

Det humoristisk-moralske digt bliver i munden på forretningsaben endnu en allegori over en kultur af spekulanter og skyldnere, der afdrager deres gæld ved at optage nye lån, en verden i krise på grund tårnhøj belåning af en fremtid, som egentlig tilhører fremtidige generationer. Thilo Funders værk undersøger dette krisetema på flere planer, men videoen er først og fremmest en dragende, drømmeagtig og overraskende fortælling, der handler om sammenbrud, kollaps og krise i et poetisk-abstrakt formsprog.

Værkets titel knytter sig til den allegoriske skildring af fællesskabets kollaps, som finder sted, da bordet, de fem mænd er samlet omkring, pludselig forsvinder. I et enkelt, men effektfuldt billedsprog udmaler Thilo Funder således en dystopisk og klaustrofobisk vision, hvor den stærkeres ret triumferende fejer enhver solidaritetsfølelse af bordet, og den tilbageværende sammenhængskraft næppe er mere end en illusion, en sølle imaginær rest fra en svunden fortid.

Gudrun Hasle: ’Indskut værdag’. Frederiksberg Hovedbibliotek. Falkonerplads 3. Indtil den 30. december.

Søren Thilo Funder: ’The Vanishing Table’. Traneudstillingen. Gentofte Hovedbibliotek. Ahlmanns Allé 6. Indtil den 6. december

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her