Læsetid: 4 min.

De malende damer

Efter 100 års arbejde er der stadig brug for, at Kvindelige Kunstneres Samfund spørger, hvordan ligestilling kan opnås på kunstens område
Kvinder havde indtil 1888 kun adgang til Det Kgl. Danske Kunstakademi i skikkelse af modeller. Og først fra 1924 blev der etableret fællesundervisning for begge køn i akademiets modelklasse. 
 Maleri: Édouard Dantan, ’Støbning efter levende Model’, 1887, olie på lærred, Göteborg Konstmuseum.
15. oktober 2014

Det er en både vigtig og prægtig publikation, Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) udgiver i anledning af deres nært forestående hundredeårsjubilæum. Mere end 400 sider med dokumentation, historieskrivning, anekdoter og refleksioner får man i det digre værk, som også er spækket med flotte reproduktioner af vigtige kunstværker og fascinerende indblik i sjældent arkivmateriale.

Over 20 forfattere – kunstnere, kunstkritikere, kunsthistorikere og arkitekter – har bidraget til bogen, som dermed på alle måder bliver en værdig og værdifuld manifestation af det jubilæum, som er dens anledning.

Da KKS blev oprettet i 1916, var det først og fremmest som en reaktion på den åbenlyse uretfærdighed, at kvindelige kunstnere ikke havde adgang til at sidde i de magtfulde komiteer og juryer i Akademirådet. Kvindelige kunstnere var der nemlig mange af, og de deltog aktivt i udstillingslivet, ligesom de siden 1888 havde haft adgang til at uddanne sig på Det Kgl. Danske Kunstakademi på lige fod med deres mandlige kolleger. At der alligevel – et år efter at danske kvinder havde opnået stemmeret ved Folketingsvalg – ikke var adgang for kvinder på de mest betydningsfulde poster inden for kunstlivet, fremstod derfor som et så tydeligt demokratisk underskud, at det kunne forene kvindelige kunstnere i en fælles sag.

Dokumentationen af denne historie samt dens lange forhistorie er hovedsigtet med bogen 100 års øjeblikke. Historien bliver belyst kalejdoskopisk gennem en række forskellige perspektiver. Blandt andet den kvindepolitiske vinkel der anskuer KKS i lyset af kvindernes kamp for ligeberettigelse. Den receptionshistoriske vinkel der betragter kvindeudstillinger ud fra den kunstkritiske modtagelse, som de gennem historien har fået. Den kønsteoretiske vinkel der reflekterer over kønsdiskriminationens årsager på kunstfeltet. Den biografiske vinkel der fortæller historien gennem den enkelte kunstners skæbne og produktion. Og som en variant over sidstnævnte kategori er der også den personlige fortælling om bogstavelige og åndelige slægtsbånd mellem kunstnermødre og kunstnerdøtre.

En uafsluttet proces

Bogens mange forfattere får ad disse forskellige veje tegnet et facetteret kort over en proces, der begyndte for længe siden, og som er drevet af lige dele personligt engagement, social indignation og kunstneriske skæbnefællesskaber. En proces, som vel at mærke ikke er overstået. Jubilæet, som bogen markerer, tilhører den slags, man må omfatte med en vis ambivalens. For vel er det fint, at KKS har eksisteret så længe og kæmpet så ihærdigt for ligestilling på kunstområdet, men at kampen – og dermed organisationen – stadig er nødvendig, er vel egentlig knapt så muntert. Og selv om kampens karakter har ændret sig i takt med, at kvinders vilkår på kunstscenen er blevet bedret, så er den stadig nødvendig.

Det belyser ikke mindst professor Hans Dam Christensens bidrag, som allerede har dannet baggrund for en del debat i aviserne. Hans undersøgelse af danske kunstmuseers indkøbs- og udstillingspolitik sammenholdt med, hvem der bestrider museernes poster som ledere og formidlere, viser, at værker af kvindelige kunstnere stadig både indkøbes og udstilles signifikant mindre end værker af deres mandlige kolleger. Og det på trods af, at der i museerne i dag er et flertal af kvindelige museumsledere, og at samtlige formidlingsansvarlige på de omhandlede museer er kvinder.

Kønsbevidst optik

Det får Dam Christensen til at konkludere, at den individuelle museumsdirektør eller formidler uanset køn og uagtet alle gode hensigter er indspundet i »diskurser og praksisser, som privilegerer mandlige kunstnere«.

Ja, det er der nok noget om. I hvert fald bliver den pointe bekræftet i Anne Lie Stockbros fine analyse af de argumenter og begreber, som historisk er blevet brugt af kunstkritikere over for kvindelige kunstneres værker.

Stockbros artikel viser, at det genkommende spørgsmål over for udstillinger af kvinders kunst i snart 100 år har været, om og hvordan den adskiller sig fra mænds kunst. Kvinders kunst er med andre ord altid blevet mødt med en forventning om at være anderledes og på en eller anden måde identificerbar som kvindelig. ’De malende damer’, som kvindelige kunstnere nedladende blev kaldt i slutningen af det nittende århundrede, er altid blev identificeret ved deres køn, hvor mandlige kunstnere har været bekvemt fri for dette.

Den videre analyse kunne tage fat dér. For hvis der kan udledes én hovedkonklusion af det store arbejde, som KKS har bedrevet i snart hundrede år, og af al den tekst som deres jubilæumsbog lægger sider til, så er det, at kampen for ligestilling mellem kønnene ikke er enkel, og at den ikke kan sættes på nogen simpel formel. Der er mere arbejde at gøre

Hans Dam Christensen anbefaler »kønsbevidst optik« på kunstmuseers indkøb. Ja tak. Det kunne være en god begyndelse. Og som en lovfæstet forpligtelse, ikke en venlig henstilling.

For inden for det ligestillingspolitiske område viser al erfaring, at høflige henstillinger og fromme håb er så godt som nyttesløse.

Arbejdet med at sikre ligestilling på kunstens område er således langt fra færdigt, og KKS har uden tvivl rigeligt at gøre de næste mange år. At de er tålmodige og stædige, har de allerede bevist. At deres indsats lønner sig, demonstrerer denne publikations møjsommelige opregning af de forandringer, der trods alt er sket.

Og ja, publikationen er selv et smukt og ansporende bevis på KKS’ betydning, vægt og vigtighed.

Man får lyst til at ønske pøj pøj med det videre arbejde og sige tak for denne fantastisk flotte dokumentation af de første hundrede års arbejde!

Charlotte Glahn og Nina Maria Poulsen (red.): ’100 års øjeblikke. Kvindelige Kunstneres Samfund’. Forlaget SAXO. 408 sider. 348 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu