Læsetid: 4 min.

Naturens muntre steder

Flot bog fortæller med glæde om artsrigdommens pletvise genkomst i Danmark
10. oktober 2014

Mennesker nærer sig ved naturen. Bogstaveligt derved, at de spiser og drikker dens ydelser. Oveni kommer, at naturen kvæger sjælen. Fuglesang, stemningsfyldte landskaber, sjove dyr og planter er kilde til glæde over livet. Som salmedigteren Brorson udbryder: »Op al den ting, som Gud har gjort.«

Hvis man fortæller sørgelige historier om naturen, fylder det ikke nødvendigvis dens beundrere med kampgejst. Det kan også tage modet fra dem og give dem en knugende fornemmelse af magtesløshed.

Derfor er det et vellykket pædagogisk greb, som Rune Engelbreth Larsen foretager i sin bog Den danske naturs genkomst. Han fortæller i en lys og glad tone om, hvordan naturen udfolder sig rigt og alsidigt i de udvalgte områder, hvor mennesker lægger en dæmper på deres krigsførelse mod økologiske kredsløb. Han kredser sig ind på nogle af de naturområder, der i løbet af de senere år er blevet skabt eller genskabt på titusindvis af hektar i Danmark. Og Engelbreth skriver begejstret om de »opsigtsvækkende arter« – som han kalder det – der på lige så kort tid er vendt tilbage. Rune Engelbreths bog handler om naturgenopretning, og han griber sit emne praktisk an ved at aflægge rapport fra de områder, hvor der virkelig er indtruffet en forskel.

Mangfoldigheden

Man kan føre endeløse diskussioner om, hvad ’natur’ egentlig er. Engelbreth rundviser i diskussionens vildveje, men skærer praktisk igennem ved at gøre den interessante natur til den, der rummer mest biodiversitet – altså biologisk mangfoldighed: Rigdom og variation af økosystemer, arter, gener og naturlige processer.

Rune Engelbreth beretter: »Ordet ’naturgenopretning’ er et nyt ord, der er opfundet af Danmarks Naturfredningsforening i 1985, men allerede indgår i naturforvaltningsloven i 1989.«

Det er sandt, men der kan faktisk fortælles nærmere om den sag, idet nærværende anmelder – som daværende direktør for naturfredningsforeningen – var til stede, da ordet blev lanceret: Naturfredningsforeningen havde i sensommeren 1985 inviteret den radikale folketingsgruppe på en bustur til de storslåede naturområder ved Tystrup-Bavelse-søerne. På det tidspunkt var de radikale støtteparti for de borgerlige Schlüter-regeringers stramme økonomiske politik, men stod friere i andre spørgsmål. Under præsentationen af foreningens ønsker til en mere naturvenlig lovgivning sagde en af naturfredningsforeningens repræsentanter til de radikale: »Nu har I lagt stemmer til en genopretning af økonomien. Nu er det på tide, at de lægger stemmer til en genopretning af naturen.«

Da der var leet behørigt ad denne bemærkning, sagde den radikale leder, Niels Helveg Petersen: »Lav et udkast til et beslutningsforslag til Folketinget.« Det gjorde naturfredningsforeningen; de radikale bryggede videre, og vups vandt naturgenopretning indpas i lovgivning og daglig tale. Men altså: Uden Schlüters ’økonomiske genopretning’ var ordet næppe undfanget. Rune Engelbreth håndfører læseren rundt i ti af de største naturgenoprettede områder i landet, herunder al naturgenopretnings moder, Skjern å. Engelbreth fortæller sørgmuntert, at der i nutidskroner blev brugt lige så meget på at udrette åen, som det nu har kostet at gensno den. Selv om naturprojektet kun dækker halvdelen af det område, der i sin tid blev ødelagt. Rune Engelbreth må hele tiden gå en balancegang for at holde sig på den glade side af naturudviklingen. At det først og fremmest er den økologisk uforsvarlige udvikling af landbruget, der er skyld i naturens vidtudbredte og almindelige tilbagegang, er Engelbreth selvsagt nødt til at have med i sit billede. Her øser han af miljøforfatteren og -journalisten Kjeld Hansens nøgterne, men hjerteskærende dokumentationer, bl.a. i Folk & fortællinger fra det tabte land.

Vanvid

Det er uafviseligt absurd, at skatteborgerne gennem landbrugsstøtte og andet tilskud betaler for destruktionen af det levende liv i det åbne land – for dernæst gennem naturgenopretningsbevillinger at betale for genopretning af skaderne i særligt udvalgte områder. Mens altså – løbende – forringelser fortsætter over hele landet og verden. Hvornår kommer der en generation af politikere, der nægter at lade dette vanvid fortsætte? Beskæmmende nok ser det ud til, at Christiansborg-interessen for natur- og miljø er stærkt vigende. Også under den nuværende regering, der tilbeder ’vækst’ – uanset om det er væksten i dårligdomme.

Alle disse bekymringer kan man søge pusterum for ved at sidde hyggeligt inden døre og godte sig over Engelbreths dejlige naturbeskrivelser og fine illustrationer. Lykkeligst bliver man nok, hvis man sidenhen opsøger de beskrevne områder og bruger bogen som guide på stedet – uanset dens meget aflange format. I sin idéhistoriske studietid ved Aarhus Universitet var Engelbreth redaktør af tidsskriftet Faklen, der udbredte kultfilosoffen Erwin Neutzsky-Wulffs budskaber. Det fik teologiprofessor Johs. Aa- gaard til at beskylde kredsen bag tidsskriftet for at være »satanister«, og Aarhus-biskop Kjeld Holm påhæftede betegnelsen »terrorister, der udelukkende er interesserede i at sabotere«. I 2001-2 var Engelbreth formand for Borgerlønbevægelsen og i 2000 til 2005 var han formand og valgkampordfører for Minoritetspartiet, der opløste sig selv i 2007.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu