Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

En stum bølles prøvelser

Den komplet ordløse ukrainske film ’The Tribe’ fortæller om kriminalitet og kærlighed på en trøstesløs kostskole for døvstumme. Det er en sindsoprivende interessant idé, der desværre ikke realiseres helt tilfredsstillende
Den komplet ordløse ukrainske film ’The Tribe’ fortæller om kriminalitet og kærlighed på en trøstesløs kostskole for døvstumme. Det er en sindsoprivende interessant idé, der desværre ikke realiseres helt tilfredsstillende
Kultur
30. oktober 2014

»Boom. Just like that,« skrev den amerikanske filminstruktør Darren Aronofsky på sin Twitter i starten af september. »’The Tribe’ by Myroslav Slaboshpitsky and film is never the same.«

Aronofsky, der står bag film som Requiem for a Dream, Black Swan og Noa, mener altså, at The Tribe radikalt har forandret filmkunsten. Og den ukrainske film er da også en helt særlig størrelse i den moderne filmåbenbaring.

Plottet er enkelt. Det handler om Sergey, der ankommer til en totalt nedslidt kostskole, hvor han hurtigt bliver indrulleret i stedets bande, der sælger tyvekoster og organiserer prostitution. Manddomsritualer som nævekamp, druk og hor er fast inventar, og Sergey klarer sig godt, fordi han forstår at slå på tæven. Men han forelsker sig også i en af de prostituerede pigeelever. Og så har vi balladen.

Det er ikke noget sindsoprivende manuskript, og afviklingen går af og til lige lovlig langsomt. Men det er til gengæld sindsoprivende, at The Tribe udspiller sig komplet ordløst. Kostskolen er nemlig for døvstumme, så al kommunikation foregår med tegnsprog, mimik og gestik.

Det er et ok vellykket eksperiment, men med undladelsessynder, hvor Slaboshpytskiy negligerer lyddesignet og ikke mindst skuespillernes mimik alt for meget. Lyden er egentlig bare lyden af en affolket ukrainsk by og en voksentom kostskole, hvor de unge er henvist til selv at løse deres problemer.

Kameraets distance

Og så er The Tribe filmet med, hvad der ligner et nyt sæt dogmeregler. Der skydes ofte i lange ubrudte sekvenser med bevægeligt kamera, og der skydes kun i totale og halvtotale indstillinger. Altså: Enten ser vi personerne i fuld figur eller også fra overkroppen og opefter. Det indsætter dem med stor socialrealistisk og politisk kraft i de trøstesløst nedslidte miljøer, og det giver undervejs nogle formidable tour de force-scener med mindelser om Francis Ford Coppolas fabelagtige ungdomsbandefilm Motorcykeldrengen. Der er virkelig smæk på miljøskildringen, når vi følger, hvordan bøllerne, deres kumpaner og ofre agerer i de harske bylandskaber.

Men kameraets distance gør det også svært at opleve empati. Uden dialog, så afhænger vores identifikation med personerne jo i høj grad af mimik, og den kommer vi aldrig tæt på. Det er en enorm forpasset mulighed. Stumfilmen er jo den ældste filmkunst, så det er ikke første gang at vi ser skuespillere klare sig uden ord. Men i The Tribe befinder vi os på afstand af alt det, som ansigtet kan fortælle. Og det er en skam. For The Tribe er et i perioder et ekstatisk vellykket eksperiment, hvor man vitterlig føler, at – bum! – her er en ny mulighed for den moderne lydfilm. Også fordi det er lykkedes Myroslav Slaboshpytskiy at skabe et manuskript og instruere et skuespil, der får tilskuerne til selv at undertekste filmen. Man er nemlig aldrig – i hvert fald ikke i den overordnede kontekst – i tvivl om, hvad der foregår i scenerne, hvad der er på spil. Alene dét er en bedrift. Men flere closeups næste gang, tak.

’The Tribe’ Instruktion og manuskript: Myroslav Slaboshpytskiy. Ukrainsk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her