Læsetid: 7 min.

Efter 11. time

Hvad vi har gjort ved kloden, og hvad vi har til gode af fortrædeligheder på den konto kan være svært at fatte. Tre dokumentarer på årets CPH:DOX hjælper os på vej. En af dem stiller endda det sværeste spørgsmål: Er det repræsentative demokrati i stand til at reagere tilstrækkeligt på udfordringerne?
Jennifer Baichwal og Edward Burtynskys dokumentar Watermark er en æstetisk smuk og meditativ oplevelse. Men det er dokumentaren ’Last Call’, som bevæbner os til tænderne med muligheder, perspektive og argumenter.

Jennifer Baichwal og Edward Burtynskys dokumentar Watermark er en æstetisk smuk og meditativ oplevelse. Men det er dokumentaren ’Last Call’, som bevæbner os til tænderne med muligheder, perspektive og argumenter.

Fra filmen Watermark

6. november 2014

Forestil dig at du folder et almindeligt stykke printerpapir sammen igen og igen, så det hele tiden bliver dobbelt så tykt som før. Altså først dobbelt så tykt, så fire gange så tykt, så otte gange så tykt, så 16 gange så tykt. Fold det i alt 42 gange. Umuligt, javist, men det er en hjælp til at anskueliggøre et andet problem, så leg nu bare med. Okay. Hvor tykt bliver dette stykke papir efter 42 sammenfoldninger? Tykt nok til at nå fra Jorden til Månen. Og de store spring frem mod Månen sker i de sidste få papirfoldninger, hvor det bliver astronomisk meget tykkere, hver gang det foldes.

Det kan være svært at fatte omfanget af vores klimakrise. Fordi det i høj grad handler om eksponentiel vækst. Det vil sige, at inden for et bestemt tidsinterval fordobler industriens aktiviteter eller befolkningstallet sig. Det er ikke et problem, hvis ikke der er så meget CO2-udledning eller så mange mennesker, men hvis den eksponentielle vækst fortsætter længe nok, så er fremtidige fordoblinger katastrofale. Det er disse enorme fordoblinger, de sidste foldninger af papiret, som vi står over for.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Fredsted
  • lars abildgaard
  • Morten Pedersen
  • Malthe Majgård Nørbjerg
  • Britta Hansen
  • Kristian Løwenstein
  • morten Hansen
  • Jens Skovgaard Jensen
  • Peter Jensen
  • Niels-Arne Nørgaard Knudsen
  • Kurt Nielsen
  • Torsten Jacobsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
John Fredsted, lars abildgaard, Morten Pedersen, Malthe Majgård Nørbjerg, Britta Hansen, Kristian Løwenstein, morten Hansen, Jens Skovgaard Jensen, Peter Jensen, Niels-Arne Nørgaard Knudsen, Kurt Nielsen, Torsten Jacobsen, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skøn er artiklen, fordi den ikke forskønner det forfærdelige. Og ja, jeg har også købt billet til Last Call.

"En af dem stiller endda det sværeste spørgsmål: Er det repræsentative demokrati i stand til at reagere tilstrækkeligt på udfordringerne?

Et på flere måder luftigt spørgsmål - og måske derfor svært i dén forstand at det er uhyre vanskeligt tilgængeligt. For det første fordi termen 'tilstrækkeligt' er voldsomt flertydig; tilstrækkeligt til at sikre menneskehedens overlevelse - evt. på bekostning af hvad? Eller tilstrækkeligt til at redde livet, som vi kender det, på jorden - eller i en ny form? Rækken af spørgsmål er lang ... og det repræsentative demokrati findes vel næppe i praksis; vel højest i form af mere eller mindre skueprocessuelle ritualiseringer, hvor den demokratiske involvering og oplysning af befolkning og offentlighed fortrinsvist består af markeds(for)førte værdisignaler? Artiklen fremdrager flere synspunkter og perspektiver i denne retning, hvormed ovenstående citat forlener det samlede indtryk med en lidt pusseløjerlig, naivistisk bule.

Peter Ole Kvint

Altså befolkningstilvæksten sker i få lande. Særligt i Afrika , fordi regeringerne er ligeglade med befolkningens uddannelse og sundhed.

Jeg har flere gange fremhævet demokratiets manglende evne i dette spørgsmål og følgelig tydeliggjort ledernes store ansvar. Det er ansvarsløst at afvente vælgernes stillingtagen.
Erkendes et brusende eksprestog hen mod en forhindring, er der ikke tid til at spørge passagerene. Lokoføreren skal bare bremse.

randi christiansen, Ejvind Larsen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Kristian Løwenstein

Der er rigtig mange gode pointer. Jeg hæftede mig ved to.

Utilfredshed er en styrke i sig selv, selvom du ikke helt kan sætte ord på følelsen.

Hvis du vil have folk med på forandringsbølgen, så gør det sjovt.

Kristian Løwenstein

og selvfølgelig ideen om at "det videnskabelige perspektiv skal formidles til lægmand, og det humanistiske perspektiv til videnskabsfolket."

Ja, der er nok at tage fat på her i skumringstiden.

The Limits of Growth gjorde et kæmpe indtryk på mig, da vi diskuterede bogen i gymnasiet og har aldrig forladt mine tanker siden.

Jeg glæder mig til filmen Last Call samt debat med Connie Hedegaard!

Søren Sørensen

Ah - altså har vi nu en trussel (de onde klimaforandringer) der kun kan bekæmpes gennem et diktatur, og nu skal vi så bare acceptere en velgørende og human verdensregering der selvfølgeligt nok skal sørge for at jorden også er beboelig om 200 år.
Uden demokrati kan problemer jo løses meget nemmere end med...

...tænk sig hvis farerne ved klimaforandringerne ikke havde mere hold i virkeligheden end "jødespørgsmålet" udgjorde et reelt problem for tyskerne i 30'ernes tyskland?

At læse at folk faktisk gerne ser demokratiet afskaffet pga et eller andet mediebåret problem (der altid fører til udslettelse, det skal jo være en solid trussel) er faktisk lidt uhyggeligt.

Søren Sørensen - Jeg forstår din indvending. Men demokratiet afskaffes jo ikke.
Tror du ikke på problemets alvorlige karakter, er din bekymring helt forståelig.
Det gør videnskaben derimod, og spørgsmålet er så, om vores ledere skal reagere herpå eller på klimaskeptikerne - dem der ikke tror på det menneskabte - eller om de skal se tiden an og vente på at tilstandene bliver så åbenbare, at selv du og ligesindede må bøje sig.

Viser en meningsmåling et flertal for videnskabens udsagn, har politikerne en baggrund for handling. Viser den derimod et overvejende flertal for dit synspunkt om en mediebåren illusion - både om ændringernes realitet og om de er menneskeskabte - er det aktuelt at lederne ikke venter, men udviser ansvarlighed.
Man kunne tænke sig en folkeafstemning : Ønsker du at folketinget beslutter............, som du ikke selv har en mening om ?
Det kan jo ikke forventes, at alle borgere vil og kan tage stilling til så kompliceret en sag.
Du skal stadig til folketingsvalg og afkrydse din mand/kvinde/parti på tinge - sammen med alle andre i den demokratiske verden.
Faktisk stadig hyggeligt :-)

Søren Sørensen - Tænkte præcist det samme.

Det er betryggende at de moralsk overlegne verdensmænd herinde kan overtage roret, eller videregive kontrollen, når pøblens intellekt kommer til kort.

Hold da kæft en gang ævl - altså det med styre formerne. Jeg havde glædet mig til at få en god ide til hvordan vi/man kan gøre... Det kom der ikke.

En kommentar dialog omkring kommunisme, diktatur, kapitalisme o.s.v. gør ikke tingene mere operationelle. En ting er helt sikkert. Verden redes IKKE af teoretikkere - heller ikke dem i denne blog. Og absolut heller ikke af "den globaliserede" verden (dem med pengene). I USA bruger man 24% af verdens elforbrug på aircon - ja du læste rigtigt. Forestil dig hvad der sker når Kina, Indien, Brassilien og nogle få andre får kæmpet sig op på det krav-spec-niveau. Afrika - glem dem, de har fået besøg af kineserne fordi de ikke kan komme ud af start-hullerne selv, så de bliver ikke det største problem foreløbig.
En af de få løsninger på vores store problem er nogle gigantiske katastrofer med et abnormt højt tabs tal, så vil der MÅSKE ske et eller andet. Der er ingen der kan tvinge Kina, USA og Brasilien til noget som helst - desværre. Kineserne frygter kun en ting, oprør mod ledelsen. USA frygter kun en ting - ikke at blive valgt næste gang og Brasilien styres af en ting - penge, så der kan de rammes ellers ikke. Virksomhederne i verden kan og vil INTET gøre nogensinde, de måler kun på penge. Det eneste man måske kunne gøre var at skabe en enorm stor inflation i alle de rige lande, så ville dem med mange penge komme på røven for at hele tiden skulle investere i fremtiden, hvem ved.

Søren Sørensen

Leo Nygaard - nope, jeg tror (med betoning på tro) ikke på at der er tale om menneskeskabte klimaforandringer.
Og jeg tror bestemt ikke på at vi kan gøre afbigt ved at afsværge os vores syndige livsstil og dermed afvende dommedags komme.

Historien om klimaforandringerne er lidt for meget lig den med elefanten og musen der går henover en bro hvor musen udbryder "nøjh, hvor vi gungrer"...
Og det er menneskeheden der er musen.

Må det ikke være ubehageligt at skulle stille om? Kan vi ikke bede mennesker om at påtage sig en byrde i en større sags tjeneste? At leve under nogle reguleringer, nogle grænser, vedvarende? Hvis ikke, så er løbet i mine øjne allerede kørt helt og aldeles, for så befinder vi os i håbløs vuggestuetilstand.