Læsetid: 3 min.

Blæret blodrus over økobacon

Teatergruppen Von Baden serverer økologiske drømme om svineproduktion med grotesk veloplagthed i Kaspar Colling Nielsens stærke undergangsstykke ’Umælende kræ’ på Svalegangen i Aarhus
Når Anders Brink Madsen først slipper aggressionerne løs på sin økogris, så sprøjter det med blod og smadrede idealer i Von Badens stærke forestilling Umælende Kræ.

Morten Fauerby

19. november 2014

Var det noget med et stykke svin?’ Sådan spørger to smilende mænd, mens de rækker flæskesvær frem mod os, da vi træder ind i teatersalen.

Men smilene stivner. For i Umælende kræ er der både grisedyr og menneskesvin på spil. Dette vellykkede stykke af Kasper Colling Nielsen er nemlig ikke blot en skræksatire over danskernes forlorne omgang med økologisk bacon. Det er i lige så høj grad et rammende portræt af vores indestængte dyriskhed – og en skildring af den stress, der lurer, når krisen kradser. Uanset hvor romantisk det ellers skulle være med økologi og grøftekanter.

Stresshormoner

Konkret foregår stykket hos en familie, som flytter fra byen ud på landet for at overtage slægtsgården – og som lægger driften om fra traditionelt landbrug til økologisk anti-stress-have …

Men tingene går ikke helt, som de burde. Naboerne synes, at alt det med økologi er opreklameret – og at grisekødet smagte meget bedre, dengang det var proppet med penicillin. Indtjeningen daler. Og vreden over den mislykkede dyrevelfærd bliver efterhånden til aggressioner hos landmanden, der forvandler sig til et udyr og tæsker løs på de svin, der har taget stoltheden fra ham …

Grovhedslogik

Teatergruppen Von Baden har tidligere skabt samfundsaktuelle forestillinger om både mandlige fængselsfanger og soldater i Afghanistan. Og nu er det så landbrugssammenbruddet, som gruppens machospillere har kastet sig over.

Henrik Vestergaard finder læbestiften frem og spiller den idealistiske hustru, der tror på, at det nok skal blive godt alt sammen, men som også har en dragning mod den destruktive mystik ude på landet. Og Frederik Meldal Nørgaard spiller ’den onde’ med manipulerende øjne og slesk stemme, uanset om han spiller den griske advokat eller dyrlægen med de tvivlsomme MRSA-målemetoder. Det er så vanvittigt, at man skriger af grin – og dybt tragisk.

Den evige machomuskel John

Men det er Anders Brink Madsens landmand – den evige ’John’ – der bærer forestillingen. Hans evne til at lade sig fascinere af fremtidsdrømmene om glade dyr og en harmonisk familie er så renfærdig.

Men samtidig kan man se, hvordan minderne fra barndommens traumer om mishandlede dyr i staldene giver ham hæmorider og angstanfald … Egentlig føles det helt logisk, da han til sidst smider skjorten og afslører alle sine machomuskler – og hævner sig på dyrene i en blodrus, der forvandler ham til et udyr. Faderens voldelige gener slår i hvert fald uhindret igennem, mens Freud tilfreds ser til gennem staldvinduet. Drifternes frie spil, hedder det vel. Med eller uden økologisk rodeosex. De belastende mandeidealer udstilles overalt i den imponerende effektfulde jordscenografi af Laura Rasmussen. Her er skrækindjagende forhæng i halvgennemsigtigt plastic.

Selvgravet grav

Her dratter lig ned fra loftet, og her stikker lig op af mulden. Og her er indespærrende høje trævægge med stalker-afstand mellem brædderne – bygget på en bunke jord, der mere og mere minder om en selvgravet grav: En undergangsverden fyldt med hormontikkende mænd, der kæmper for at overleve med muskelkraft og naivitet i farligste blanding.

Instruktøren bag grovhederne er Per Scheel-Krüger, der tidligere har skabt hyperrealistiske forestillinger på Teater Grob som soldaterforestillingen Hjem Kære Hjem og udenlandsdanskerforestillingen Hotel Nelson. Han går her skridtet videre og skaber grotesk mareridtsteater, der er blændende stiliseret.

Det er rædselsvækkende blæret scenekunst. Med en skildring af den psykologiske glidebane hos disse positivt tænkende økofreaks, der går meget stejlere nedad, end man overhovedet havde nået at forestille sig.

Så nej tak. Jeg tror, at jeg springer det tilbudte stykke svin over – og den tilhørende machomand.

’Umælende kræ’. Tekst: Kaspar Colling Nielsen, baseret på romanen ’Den Danske Borgerkrig 2018-24’. Iscenesættelse: Per Scheel-Krüger. Scenografi: Laura Rasmussen. Von Baden på Svalegangen i Aarhus til den 29. november

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu