Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Folketro på genbesøg

Så har vi set det med! En billedbog til børn om pubertet, der taler om Bornholms underjordiske væsener som den naturligste ting i verden
’Skifting’ er en foruroligende historie om en pige på elleve år, der er ved at forlade sin velkendte verden og bevæge sig ud i det ukendte.Illustration: Anna Margrethe Kjærsgaard/fra bogen

’Skifting’ er en foruroligende historie om en pige på elleve år, der er ved at forlade sin velkendte verden og bevæge sig ud i det ukendte.
Illustration: Anna Margrethe Kjærsgaard/fra bogen

Kultur
7. november 2014

Den har billedbogens velkendte 32 sider, men i øvrigt er Skifting lidt af et særsyn som børnelitteratur. F.eks. er dens dominerende farve en syg grøn kulør, den har masser af sort og så en linje som denne, der står for sig selv: »Ellen kan ikke elske.«

Det er Dennis Gade Kofod, der har skrevet og Anna Margrethe Kjærgaard, der har illustreret. Begge er de fra Bornholm, og det er værd at nævne, fordi der er noget med at komme fra Bornholm og være inspireret af folketro og nævne skiftinger og de underjordiske som den naturligste ting i verden. Det oplevede man i Dennis Gade Kofods roman fra 2006, Brøndtjætten, om gamle Mogens, der har levet et langt liv med Bornholms særlige væsener.

Skifting fortæller og viser en foruroligende historie om en pige på elleve år, der er ved at forlade den velkendte verden i det lille hus og bevæge sig ud i det ukendte – ud til højen i den store skov. Ordet pubertet bliver lige nævnt en enkel gang af en sundhedsplejerske, der vejer Ellen, der kun spiser meget lidt og også på den måde er ved at forsvinde væk, blive til ingenting. Ellen forstår ikke, hvad sundhedsplejersken mener med ordet pubertet. Ellers skildres overgangsperioden bl.a. sådan her: »I frikvarteret leger drengene en leg, hvor de skubber til Ellen. Hun rejser sig, men bliver væltet omkuld igen og igen.« Kjærgaard arbejder også i sine illustrationer med det antydningsvise. En væltet kaffekop f.eks. i stedet for at tegne Ellen, der slår sin mor i ansigtet.

Grusomhed lokker

Frikvarteret i skolegården er en mur, asfalt, et nedløbsrør og en rist. Det hele holdt i sorte og grå nuancer. Er det lykkedes illustratoren at tegne noget så ukonkret som en følelse af, hvordan det er at blive skubbet til og »væltet omkuld igen og igen«? Oplevelsen af pludselig at være blevet en anden i drengenes øjne? Ja, det tror jeg minsandten.

Ligesom det er lykkedes Kjærgaard at tegne tomhed og en datter, der er ved at forsvinde fra sin mor. Eller hun er ved at forsvinde fra sin ene mor til en anden, hende der kalder på hende ude fra højen og bor sammen med Ellens søster. De kalder både, når Ellen drømmer, og når hun er vågen.

Skifting har en underjordisk forbindelse til Astrid Lindgrens Tyttebær-Maja og de historier, hun skræmmer børnene i Lønneberg (og sig selv) med. Lige så grusom og uhyggelig – det vil altså sige tillokkende og fascinerende – er den. Men Dennis Gade Kofods fortællestil lægger sig ikke op ad en mundtlig fortælletradition, det er blot indholdet, højen i skoven og et væsen som en skifting, der er hentet derfra. Teksten er ordknap og består næsten udelukkende af hovedsætninger. Anna Margrethe Kjærgaard lægger varsomt til: en faretruende økse i en træstub, en ildevarslende skade, der viser sig igennem hele bogen. Og så denne mærkelige ro i billederne, som om det hele alligevel er ved at falde på plads for Ellen.

Skifting
Dennis Gade Kofod (tekst) og Anna Margrethe Kjærgaard (illustrationer)
Jensen & Dalgaard
32 sider
248 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her