Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Havebog som roman

I Karen Sybergs nye havebog er forfatteren selv hovedperson. Handlingen er så vejret, vækst og visnen og hvad de forskellige måneder byder på af arbejde og lyksaligheder
’Mellem paradisæbler og skvalderkål’ er en lykkelig strøm af korte kapitler om året i en have. Men lader sig også læse som en roman, med forfatteren som hovedperson. Foto fra bogen

’Mellem paradisæbler og skvalderkål’ er en lykkelig strøm af korte kapitler om året i en have. Men lader sig også læse som en roman, med forfatteren som hovedperson. Foto fra bogen

Kultur
14. november 2014

Jeg har dette efterår forelsket mig i en række paradisæbletræer på en kirkegård, jeg ofte lægger vejen igennem, så mit hjerte var beredt, da jeg fik Karen Sybergs Mellem paradisæbler og skvalderkål i hånden.

I en have med en nedlagt landbrugsejendom, i et landskab nær Østersøen, det er, hvor det foregår i Karen Sybergs bog, og denne klare optegning af stedet fik mig, mens jeg læste den, til at tænke på en anden bog, der ganske vist er meget anderledes, nemlig Marguerite Duras roman: Dæmning mod Stillehavet, men som fæstnede sig i mig på lignende vis, og som også foregår i et hus i et fladt landskab nær havet. Et tydeligt sted, hvor man bliver værket igennem, det er meget befordrende for i hvert fald min hukommelse – fremgangsmåder og opskrifter på det ene og det andet bliver næsten listet ind i en. Men det er slet ikke anvisninger, der dominerer bogen, det er stedet selv, disse 4.000 kvadratmeter indhegnet jord (på adskillige sprog betyder haveindhegning, hvilket også ’Paradis’ gør), som havemennesket elsker og arbejder på at gøre så skønt og udbytterigt (grøntsager, frugt, bær, honning) som muligt, og himlen over det, og fuglene, der lander og bliver fodret – slår sig ned eller straks er videre igen. Verden kort sagt: over, under (mikroorganismerne, regnormene) i og omkring haven. Og mens jeg læste, fik jeg det håb, at det at skrive så konkret om verdens mangfoldighed og forunderlighed kunne være bare en måde at tilskynde folk til at passe på det hele – klimaforandringerne er også smerteligt nærværende i denne bog, for eksempel er der ved at blive for varmt for mange sommerfuglearter i Danmark, de rykker mod nord.

Bogen er også verdensvendt, på den måde at den citerer rigt fra sange og digte og fra Marx til Tolkien, her kommer en bid af Ludvig Holsteins bidigt: »Langt i Vest og langt i Øst/Kuben er mit eget bryst,/se, jeg aabner Kubens Dør,/flyv, min Sværm, beruset, ør/om de hvide Tjørne,/brummende som Bjørne« (fra Digte, 1895).

Døde bier

I en fantastisk scene i bogen, viser det sig, da kuben åbnes, at alle bierne er frosset ihjel – bier forsøger at holde varmen ved at skiftes til at sidde inderst og yderst i klyngen, men her er det gået galt. Syberg citerer også fra sin egen havedagbog og fra sin fars med, der fortæller om vejret, dage inden hun selv blev født; og der citeres fra andre havebøger, en enkelt så streng, at den næsten kan drive homo hortus til selvmordets rand.

»Hernede på mikroplanet er motiverne uden ende« står der om de mønstre, rim danner, men det kan gælde som billede på hele denne rige og levende bog, hvor det eneste, jeg kunne have ønsket mig mere af, er fotografier.

Om rims kniplingemønstre med et nærsynet blik følgende: »Her er grove mellemværkssømme og sarte tønderkniplinger, her er barokornamenter og bånd af brüsselerkniplinger. Dér springer art noveau-liljer frem, her flyder valencienneskniplinger rundt om trappen, og dér folder et stort stykke cloisonné sig ud. Her er forlæg for mange århundreders kunsthåndværk.«

Mellem paradisæbler og skvalderkål er blevet til på baggrund af Sybergs haveklummer i Information, og har tidligere optrådt i dels Admiraler elsker sukkerpærer (2001) og dels Havetid (2004), og her er de så i udvidet og redigeret udgave, et utal af korte kapitler, tilsammen en lykkelig strøm om året i en have; egentlig lader bogen sig læse som en roman, med forfatteren selv som hovedperson, og hendes mand med, begge havemennesker, og genkommende bipersoner: naboerne, bilæreren Holger, der siger: »Når rønnebærrene er røde, ligger bitrækket øde«, og flere til. Hvad er det så, der foregår? Man ser forfatteren gribe sin kikkert og kigge på fuglene, smelte margarine med havregryn til dem, rejse sig og gå ud og anlægge havedam, samle de visne blade på en presenning, beskytte de unge æbletræer mod mus ved at vikle tjærepap om dem, luge mellem sine brosten på gårdspladsen, indtil hun får det råd at skifte den alt for gode jord ud med sand, anlægge højbed, rejse flagstang, sylte og uendeligt meget andet – homo hortus er i næsten evig aktion. Handlingen er så i øvrigt vejret, vækst og visnen, hvad de forskellige måneder byder på af arbejde og lyksaligheder (hvor havearbejdet selv er en lyksalighed, fuldstændig opslugende og meningsfuldt). Det må være tid til et vue over i det mindste sydhaven:

»Således er sydhaven efterhånden blevet til i et mønster af runde og buede former, der åbner sig mod hinanden. Sluttet inde mod nord og vest af staldlængen og pergolaens rette vinkel. Mod øst sørger de fire rektangulære højbede for disciplinen, omgivet af tre rækker grå ’herregårdssten’, det var forårets store anlægsprojekt.

Nu ser alt ud, som det hele tiden har været meningen.

Måske er det sådan, det går. At en have med tiden finder sin form, at årenes miskmask af plan og tilfældighed til slut går op i en højere enhed. Bare man er tålmodig nok.«

Så kan homo hortus puste ud et øjeblik, massere sin værkende ryg og nyde sin plet i verden.

Mellem paradisæbler
og skvalderkål
Karen Syberg
Lindhardt og Ringhof
416 sider
299,95 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her