Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Hellere kugler i maven end ingenting’

Baggårdteatrets ’839 dage’ er en stærk forestilling om sult. En velskrevet beretning om en dansk gidseltager mellem somaliske pirater – netop så løsrevet fra det dokumentaristiske, at forestillingen kan funkle som fiktion
Jacob Bjerregaard Engmann og Rasmus Hammerich spiller stærkt piraten og sømanden i Baggårdteatrets blændende forestilling ’839 dage’. For magtbalancen kan vende hvert sekund.

Jacob Bjerregaard Engmann og Rasmus Hammerich spiller stærkt piraten og sømanden i Baggårdteatrets blændende forestilling ’839 dage’. For magtbalancen kan vende hvert sekund.

Rico Feldfoss

Kultur
12. november 2014

Alene tanken om pirateri er ubehagelig. Konkrete fortællinger om danske sømænd, der fanges af somaliske pirater, har efterladt sig spor af rædsel. Derfor er det også lidt spøjst at tilbringe en ’underholdende’ aften i teatret med piratlidelser. Personligt har jeg i hvert fald ikke stået i kø for at få biografbilletter til Captain Phillips med Tom Hanks.

Alligevel gik der bare et minut på Teater Grob med Baggårdteatrets forestilling 839 dage, før jeg var fuldstændig fanget … Ikke af truslerne og frygten. Men af skuespillernes evne til at formidle alle de modsatrettede følelser, som uvægerligt må løbe gennem én, når man pludselig befinder sig i en piratkapring. Hvad enten man er piraten eller sømanden.

Ingen skyldige

Henrik Szklanys manuskript er en yderst raffineret fiktion over de konkrete Mærsk-kapringer. For her er ingen ’skyldige’ eller ’uskyldige’. Her er blot en række fakta om Somalias fattigdom og pirateriets mafiaverden og gidseltagningsmetoder, som effektfuldt flettes med autentiske beretninger fra uendelige dage og nætter. Netop så løsrevet fra det dokumentaristiske, at fiktionen funkler.

Her er bevægende situationer med alt for skarpe våben og for lidt medfølelse. Og her er spændende portrætter af mennesker, som holder fast i deres ære. Stærkt og maskulint.

Tag solbriller på

Der er dog hverken hav eller ørken på scenen. Scenografen Nathalie Mellbye har skabt en spartansk sceneopbygning, der domineres af et panel med tal, der hele tiden skifter, mens man sidder med i den brændende sol og i nattemørkets mareridt mellem ørkenlydene.

For instruktøren Rasmus Ask har fået de to performere til at spille ofre og bødler med maksimal spænding. Man mærker, at magtbalancen vil kunne vende på et sekund. Derfor sidder man på kanten af stolen og stirrer på disse mænd, der skifter roller mellem mafiaboss og bedstefar og familiefar og dealer – uden at gøre andet end at smide en skjorte eller tage et par solbriller på.

Egon Olsen er helt

Jacob Engmann Bjerregaard spiller piraten på sin rå ærlighed, men også ud fra en nærmest logisk brutalitet. Men han spiller også den fangne sømand, så man bliver bevæget. Når Bjerregaard fortæller sin somaliske fangevogter om, hvordan han sidder og genser alle Olsenbanden-filmene i tankerne, så bliver man rørt. For helteskurken Egon Olsen minder om både sømanden og piraten: De vil jo begge to også bare gerne score penge på en genial plan – og rejse rige væk til de varme lande…Rasmus Hammerich spiller på sin humor – og på sin store, hvide krop i rollen som udsultet, somalisk teenagepirat. Eller som han uimodståeligt griner ud under sit skaldede hoved og siger: ’Der er svedperler under mit store, krusede hår.’

Ingen ketchup

Så har vi ligesom skudt fantasien i gang. Samtidig med fortællingen om, hvad sult får folk til at gøre både ved sig selv og ved andre. »Hellere kugler i maven end ingenting«. Sådan lyder en begynderpirats ubekymrede motto.

Volden fylder meget. Men tilskueren får selv lov til at forestille sig al blodet; her er ingen ketchup. Allervoldsomst er faktisk en scene, hvor en af piraterne slagtes af en af sine egne. For på scenen er det ham selv, der slår på sin egen krop, til han dør. Som et ækelt billede på mafiaens effektive nedbrydningsprincipper.

839 dage er et flot eksempel på teater, der med kløgt og kropslighed – og en enkelt stol – formår at sætte civilisationen på spidsen. I en blændende skildring af den sult, der kan ophæve medmenneskeligheden.

’839 dage’. Tekst: Henrik Szklany. Iscenesættelse: Rasmus Ask. Scenografi: Nathalie Mellbye. Musik: SpejderRobot. Baggårdteatret på Grob til 14. november. Herefter videre turné frem til 3. december bl.a. til Nykøbing Mors 18-29. november og Møllen i Haderslev 20. november. www.grob.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her