Læsetid: 4 min.

Historiens stof

Yvette Brackman genoptager utopien om kunstens integration i hverdagen i et sælsomt stofligt drama om familierelationer, flugt og erindring
Med farvet stof skaber Yvette Brackman besynderlige, tredimensionale kompositioner og fremmaner en formverden med tydelig inspiration fra den russiske avantgardes eksperimenter i årene umiddelbart omkring den russiske revolution i 1917.

Anders Sune Berg

26. november 2014

Et panel kan måske forstås som den rumlige pendant til stregen i en tegning. Det vil sige en klart defineret markering af en grænse, som skiller ét fra noget andet. Tynde, semitransparente paneler er der flere af i den amerikanskfødte, men i Danmark bosiddende, kunstner Yvette Brackmans (f. 1967) nye udstilling på Overgaden. Panelerne tjener både til at dele udstillingsrummene i forskellige afsnit eller scener og til at danne en provisorisk bygning, en teltlignende struktur, som man kan bevæge sig ind i. Ud over gulvobjekterne er væggene behængt med kostumer, der ligeledes er lavet af farvede stoffer, ligesom de store vinduer mod kanalen er delvist dækkede af stof.

Brackman tegner på den måde med farvet stof og skaber besynderlige, tredimensionale kompositioner, der sætter sig i forbindelse med det omgivende rum og danner sine egne rammer om et stille drama som indhyller betragteren i et særligt rum. Helt konkret er udstillingens genstande da også kostumer og rekvisitter fra et drama (skrevet af Brackman i samarbejde med Gitte Broeng og Suzy Tucker) med titlen AGIT MEM. Dramaet er primært til stede som et illustreret manuskript i avisform, men vil også blive opført to gange i løbet af udstillingsperioden.

Formverden

Udstillingstitlen AGIT FLIGHT refererer ligesom dramaets titel AGIT MEM i omskrevet form til den russiske statspropaganda, agitprop (agitation, propaganda), efter revolutionsåret 1917.

I Brackmans nye versioner indskrives henholdsvis flugten (flight) og erindringen (memory), som væsentlige komponenter der vel nærmest betegner den mørke bagside af statspropagandaens udbredelse, der nemlig også betød forfølgelse, fordrivelse og traumatisering af anderledes tænkende.

Som i mange af Brackmans tidligere værker fornemmer man også i AGIT FLIGHT en dyb interesse for arbejdets formelle aspekter, både hvad angår materialesammensætninger, og hvad angår kompositorisk bearbejdelse. Det er først og fremmest en formverden, Brackman fremmaner. En formverden, som meget tydeligt refererer tilbage i kunsthistorien til de russiske konstruktivister, men som også indirekte aktiverer elementer af Brackmans egen biografi som del af en russisk emigrantfamilie med jødisk baggrund.

I sin formverden henter Brackmans arbejder tydelig inspiration fra den russiske avantgardes eksperimenter i årene umiddelbart omkring 1917-revolutionen, hvor kunstnere som blandt andre Kazimir Malevich (1879-1935) og Vladimir Tatlin (1885-1953) stod bag radikale omkalfatringer af kunstbegrebet – inden de blev dømt dekadente formalister af regimet, der foretrak socialrealismens mere entydige og enkle udtryk.

Dramaet AGIT MEM er således direkte inspireret af den futuristiske opera Sejr over solen fra 1913, som Kazimir Malevich lavede scenografi såvel som kostumer til. Og hele Vladimir Tatlins livslange interesse for rum og bevægelse, sådan som man så det i hans berømte udkast til et kinetisk Monument til den Tredje Internationale og senere hans kuriøse flyvemaskine Letatlin, kan også siges at være indirekte tilstede i Brackmans udstilling. Allerede titlens ‘flight’ kunne ud over referencen til flugt indeholde en henvisning til Vladimir Tatlins eksperimenter med et flyveapparat, der aldrig var tænkt som en funktionel eller brugbar maskine, men derimod som et arbejde med form og materialer, rum og rumfang.

Erindringens væv

I sin æstetiske fremtoning og i tematiseringen af erindringens sælsomme væv trækker Brackmans udstilling således tråde tilbage til den russiske avantgardes radikale eksperimenter i begyndelsen af det 20. århundrede, men også til nedlukningen af dette rum for eksperimenter til fordel for totalitarismens brutale triumf, som betød enden på utopien om kunsten som en integreret del af alle menneskers hverdag.

Brackman genoptager ideen om kunsten som et element i hverdagen gennem anvendelsen af sin egen biografi og sine egne nære familierelationer i produktionen af kunst. I stedet for utopisk at tale på alle menneskers vegne, lader Brackman mere jordnært sammensmeltningen af liv og kunst handle om sin egen historie, sin egen identitet. Spørgsmålet om, hvordan vi erindrer, og hvordan materielle genstande bærer på erindringer, gennemstrømmer således udstillingen, der for eksempel benytter Brackmans mors ravsmykker som applikationer på et af kostumerne.

AGIT FLIGHT trækker én ind i hele dette tætvævede univers af erindring og historie på en inciterende måde. De egensindige og sælsomme tekstilarbejder bærer både på agitationens demonstrative og skrigende signalkarakter og på klædedragtens forfinede elegance. Det indbyggede drama, som udstillingen rummer, men som paradoksalt også er fraværende, henlægges til betragteren, der bliver tvunget til at agere med i Brackmans historie.

Ja, denne invitation til medspil er endda så udtalt, at Brackman har hyret en familieterapeut til at tilbyde udstillingsgæsterne terapeutiske sessions i udstillingens skærmtelt mellem kl. 15-17 på alle mandage i udstillingsperioden. I en vis forstand smugler Brackman altså alligevel reminiscenser af avantgardens utopi med ind i sin udstilling og viderefører dermed i en ny og opdateret udformning et idémæssigt slægtsbånd med aner mere end 100 år tilbage.

Yvette Brackman. ’AGIT FLIGHT’. Overgaden – Institut for Samtidskunst. Overgaden Neden Vandet 17. Indtil den 11. januar 2015. AGIT MEM opføres den 4. december kl. 18 og den 8. januar kl. 18

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu