Læsetid: 4 min.

Med kærlig indlevelse

Med afsæt i fotografen Mary Willumsens utugtige fotografier undersøger Nanna Lysholt Hansen, hvad det vil sige med krop og sjæl at overtage en andens værkkorpus
Ringsted Galleriet blev i forbindelse med en åbningsperformance i sidste weekend transformeret til et fotostudie, hvor Nanna Lysholt Hansen performede som Willumsen-model foran et primitivt hulkamera. Herefter fremkaldte hun billedet i det dunkle skær fra fire røde mørkekammerlamper.

Ringsted Galleriet

28. november 2014

I flere af sine projekter har Nanna Lysholt Hansen (f. 1980) søgt ind i andre menneskers boliger og tilværelser for at afsøge sammenhænge mellem krop, rum og tid. Det kan lyde abstrakt, men de abstrakte størrelser bliver altid helt konkrete i Lysholt Hansens arbejder, der nærmest kan ses som en syntese af billedhuggerkunsten og performancekunsten garneret med en interesse for nyere billedteknologier. Sådan som det for eksempel ses i videoværket The Return to Waight’s Court fra 2012-13, som tidligere på året kunne opleves på Nikolaj Kunsthal. Her havde Lysholt Hansen fået adgang til private hjem i en boligblok i London, hvor hun med videokameraet som vidne udmålte og undersøgte fremmede menneskers rum med sin krop.

Kroppens tilstedeværelse i rum og dens forbindelse med tingsverdenens statiske genstande er ofte grundbestanddele i Lysholt Hansens projekter, og det er altid kunstnerens egen krop, med alle dens kønsmæssige implikationer, der som et skulpturelt og performativt medium er afsættet. Hendes besøg i Waight’s Courts private hjem tager sig således også mest af alt ud som skulpturelle interventioner, hvor kunstnerkroppen for eksempel liggende på gulvet i en snæver mellemgang afmærker både sin egen og rummets udstrækning på en måde, der transformerer boligens intime hverdagsvirkelighed til noget fremmedartet, mens den samtidig peger på kvindens genstandsgørelse i et patriarkalsk samfund.

Adoptioner

I sin aktuelle udstilling på Ringsted Galleriet bevæger Lysholt Hansen sig imidlertid i en lidt anden retning, nemlig med adoptioner af og interventioner i fotografen Mary Willumsens (1884-1961) fotografiske ouevre. Willumsen lavede i begyndelsen af det 20. århundrede diskrete erotiske optagelser af let påklædte kvinder på badeanstalten Helgoland ved Svanemøllebugten og solgte dem som postkort i københavnske kiosker. Det førte hende i politiets søgelys og medførte i 1920 en sigtelse for fremstilling af utugtige billeder. Siden hen er hendes billeder imidlertid blevet anerkendt for deres kunstneriske kvaliteter, og fotografierne har blandt andet været udstillet på Glyptoteket.

Et af Mary Willumsens mange nøgenstudier fra Helgoland.

Arkivfoto

Lysholt Hansen har anvendt Willumsens fotografier i flere arbejder. Men i stedet for at besøge Willumsens bolig, tager Lysholt Hansen så at sige bolig i hendes krop, overtager hendes teknik såvel som hendes modellers poseringer. Dear Mary (Steel) er en viderebearbejdelse af en serie hulkameraoptagelser med titlen Dear Mary (Memories of the Future), som Lysholt Hansen lavede i forbindelse med udstillingen Sculpture by the Sea i Aarhus sidste år. Her poserede hun i minutlange performances ved strandkanten for det meget lidt lysstærke hulkamera og fremkaldte motiverne på tynde stålplader med tydelige penselstrøg fra påsmøringen af den flydende emulsion.

De resulterende motiver er vanskelige at se. Det er tætte tågedannelser af ekspressivt flydende emulsion, hvorunder man svagt aner en figuration: sprosserne på et vindue, brædderne i en træbro, en fjern horisontlinje, konturerne af en krop. Alt sammen aftegnet negativt, hvilket yderligere vanskeliggør tydningen. Det materiale, hvori motivet opstår, insisterer så gennemtrængende på sin egeneksistens, at det næsten fuldkommen stjæler billedet. For så vidt som billederne viser en krop, må den med andre ord vige for billedets egen krop, billedets sælsomme grød af tindrende mørke, der også kan ses som en visuel censurering, en udtværet black bar, som demonstrativt mimer den censur, Mary Willumsen i sin tid blev udsat for.

I alt 24 hulkamerafotos fra serien vises på Ringsted Galleriet, og i tilgift hertil flere mindre arbejder samt en helt ny optagelse, der blev til i forbindelse med en åbningsperformance i sidste weekend. Her blev hele galleriet først transformeret til et fotostudie, hvor Lysholt Hansen foran det fremmødte publikum performede som Willumsen-model i cirka 30 minutter foran et primitivt hulkamera. Herefter blev hele gallerirummet mørkelagt, og Lysholt Hansen fremkaldte billedet i det dunkle skær fra fire røde mørkekammerlamper. Hele det omstændelige ritual omkring billedets optagelse og fremkaldelse – den analoge verdens langsommelighed – blev således den primære begivenhed.

Inkorporering

Lysholt Hansens arbejde med Willumsens fotografier er en tankevækkende og visuelt inciterende leg med psykologiske fænomener som projicering, identifikation og inkorporering – identitetskonstrueringer, der på forskellige måder peger på individets tætte samspil med medmennesker og den forslugne overtagelse af andres identiteter. Mary Willumsen er en oplagt figur at kaste sig over for Lysholt Hansen, dels fordi hendes skæbne i politiets hænder synes så determineret af hendes køn, dels fordi hendes billeder med deres erotisk legende kvaliteter er så nært forbundet med Lysholt Hansens interesser for fotografiets og videomediets performative egenskaber.

Dear Mary (Steel) er en vellykket og løfterig lille udstilling, hvor vi præsenteres for en episode af den mere omfattende undersøgelse af Mary Willumsen, som Lysholt Hansen er i færd med, og som vil blive udgivet i bogform i seks bind. Projektet er i sin konsekvente overtagelse og forskydning af Willumsens værk en interessant udvidelse af ideen om re-enactment, som i forskellige varianter har hjemsøgt kunstverdenen i det seneste årti. I Lysholt Hansens version udfolder genopførelsen sig imidlertid som et sært omvendt eller anakronistisk slægtsbånd, hvor barnet føder moderen, kunsten undfanger kunstneren – eller som en regulær og næsten alkymistisk kærlighedserklæring, sådan som titlens direkte henvendelse indikerer.

Sikkert er det, at noget manes til live i disse værker, og at Lysholt Hansen formår at udvinde det maksimale af sin forelskelse i Mary Willumsen.

Nanna Lysholt Hansen. ’Dear Mary (Steel)’. Ringsted Galleriet. Bøllingsvej 15. Ringsted. Indtil den 14. december

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu