Læsetid: 3 min.

Kun chokterapi kan kurere kloden

Superstjerne-forfatteren Naomi Klein opfordrer til et verdensomspændende oprør fra neden i sit nye slagordsmanifest, som anviser en radikal vej mod klodens frelse
Forudsætningen for at kunne omkalfatre den globale økonomi – og udligne de ekstreme skævvridninger mellem på den ene side de jordbundne befolkninger i de fattige lande, der i stigende grad får deres økosystemer smadret, og på den anden side eliten i de rige lande, som blot ser nye forretningsmuligheder i uoprettelige naturødelæggelser – er ifølge Klein ikke længere den hidtil mislykkede grønne pragmatisme, men snarere en ny konfrontationslinje med en rødere kant.

Forudsætningen for at kunne omkalfatre den globale økonomi – og udligne de ekstreme skævvridninger mellem på den ene side de jordbundne befolkninger i de fattige lande, der i stigende grad får deres økosystemer smadret, og på den anden side eliten i de rige lande, som blot ser nye forretningsmuligheder i uoprettelige naturødelæggelser – er ifølge Klein ikke længere den hidtil mislykkede grønne pragmatisme, men snarere en ny konfrontationslinje med en rødere kant.

Chris Young

18. november 2014

De kulsorte købmænd, der finansierer klimafornægternes effektive propaganda, trænger til at få tilbage af samme skuffe: Tiden er til radikale løsninger. Nøjagtig ligesom finanskrisen blev udnyttet af konservative politikere til at skabe en undtagelsestilstand, der kunne legitimere sociale nedskæringer og såkaldt austerity-politik, er det på høje tid at skrue hårdt op for klimaretorikken – og bruge klodens alarmerende ophedning til at mobilisere befolkninger på tværs af grænser i kampen for en ny socialt afbalanceret verdensorden.

Sådan lyder den storladne hovedpointe i den canadiske bestseller-forfatter Naomi Kleins nye bog, Intet bliver som før, en glimrende titel-oversættelse af originalen This Changes Everything: Et lettilgængeligt murstensværk, som kan blive en tiltrængt trædesten for en skarpere og mere polemisk klimakamp.

Ifølge den 44-årige forfatter er den globale opvarmning nemlig ikke kun forårsaget af vestligt overforbrug af fossile brændstoffer, men skyldes selve kapitalismens iboende og nådesløse destruktion af naturgrundlaget.

Naomi Klein bygger slagkraftigt videre på indsigterne fra sine to tidligere bøger, No Logo (2000), som handlede om varemærkernes magt, sweatshop-arbejdere og behovet for en ny modstand mod den globale forbrugerisme, og ikke mindst Chokdoktrinen (2008), som beskrev, hvordan reaktionære kræfter siden 1970’erne succesfuldt har udnyttet kriser, krige og katastrofer til at gennemtvinge privatiseringer, skattelettelser og nedskæringer. Nu vil hun vende det alt sammen på hovedet.

Klimakamp er klassekamp

I Intet bliver som før udfordrer hun præmissen for den udbredte forestilling om, at en bæredygtig såkaldt ’grøn’ omstilling vil kunne gennemføres under og forenes med de globalt deregulerede markedskræfter. Ifølge Klein er små tekniske fix tæt på ligegyldige, så længe kapitalismen skævvrider og omfordeler ressourcerne fra de allerede besiddelsesløse til klodens superrigeste.

Denne gang forsøger hun dermed at gøre alt det, som de kommercielle mørkemænd har lært hende, indirekte. I en form for politisk jiu-jitsu forsøger Naomi Klein at dreje og bruge modstandernes kraft imod dem selv, ganske enkelt ved dels at udnytte varemærke- og marketingsverdenens just do it-mentalitet til at lancere en letfattelig opsang om at turde kræve det umulige og dels ved at kopiere de multinationale koncerner og deres politiker-marionetdukkers kyniske evne til at bruge force majeure-situationer til pludselig at gennemtrumfe spareløsninger.

Én af Naomi Kleins mange overraskende, skarpe pointer er, at klimafornægterne rent faktisk har ret, når de betegner klimapolitik som socialisme i forklædning – som det senest kom til at udtryk her i weekenden, da den australske konservative premierminister Tony Abbott afviste den amerikanske præsident Obamas nye klimapakke til fattige lande med en opsigtsvækkende formulering om, at det blot var »socialisme forklædt som miljøbevidsthed«. På provokerende vis opfordrer Naomi Klein til, at skræmmebilledet ikke gendrives, men i stedet bruges til at hæve ambitionsniveauet.

Sorte penge styrer

Forudsætningen for at kunne omkalfatre den globale økonomi – og udligne de ekstreme skævvridninger mellem på den ene side de jordbundne befolkninger i de fattige lande, der i stigende grad får deres økosystemer smadret, og på den anden side eliten i de rige lande, som blot ser nye forretningsmuligheder i uoprettelige naturødelæggelser – er ifølge Klein ikke længere den hidtil mislykkede grønne pragmatisme, men snarere en ny konfrontationslinje med en rødere kant.

Bogen er båret af en kritisk optrævling af de pengeinteresser, som står bag bestræbelserne på dels at nedtone klimaforandringernes fremskredne omfang, og dels at negligere de sociale spændinger, som følger i kølvandet. Balancerende på kanten af det konspirationsteoretiske formår Naomi Klein at påvise, hvor stærke kræfter der arbejder for at forvirre debatten om de ubekvemme kendsgerninger, som forskere har fremlagt i årevis.

Folkelig mobilisering

Som mangeårigt ikon for globaliseringskritiske demonstranter, særligt i Nordamerika, nærer Naomi Klein selv store forventninger til potentialet i folkelig mobilisering, som det f.eks. er sket i Vendsyssel mod den franske energigigant Totals skifergas-projekt.

Hun beskriver en række spirende og grænseoverskridende tendenser til øget klimaengagement, som hun kalder ’Blockadia’: en ny modstandsbevægelse mod naturødelæggelse. Ligefrem optimistisk kan Naomi Kleins bog dog ikke kaldes.

Til gengæld er hendes grundpointe om at udnytte det klimatiske opbrud til at påføre verdensøkonomien en ny chokterapi, denne gang socialt progressiv, så spektakulær og umådeholden, at hun måske endnu en gang kan være med til at skabe lidt intellektuel ravage? For indtil videre synes alt at være som altid.

Naomi Klein: Intet bliver som før. Forlaget Klim, 580 sider, 349 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lone Christensen
  • Jens Falkesgaard
  • Kjeld Hansen
  • Olav Bo Hessellund
  • Anne Eriksen
  • Benny Larsen
  • Leif Koldkjær
  • Henrik Christensen
  • Carsten Søndergaard
  • morten Hansen
  • lars abildgaard
  • Rasmus Kongshøj
  • Holger Madsen
  • Michal Bagger
  • Torben Nielsen
  • Torben Selch
  • Curt Sørensen
  • Britta Hansen
  • peter fonnesbech
  • Katrine Visby
  • Marianne Rasmussen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Niels Engelsted
  • Jørn Petersen
  • John Fredsted
  • Jan Weis
  • Kim Øverup
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Kurt Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • randi christiansen
  • Bente Petersen
  • Niels Møller Jensen
  • Ervin Lazar
  • Niels-Simon Larsen
Lone Christensen, Jens Falkesgaard, Kjeld Hansen, Olav Bo Hessellund, Anne Eriksen, Benny Larsen, Leif Koldkjær, Henrik Christensen, Carsten Søndergaard, morten Hansen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Holger Madsen, Michal Bagger, Torben Nielsen, Torben Selch, Curt Sørensen, Britta Hansen, peter fonnesbech, Katrine Visby, Marianne Rasmussen, Jørgen Steen Andersen, Niels Engelsted, Jørn Petersen, John Fredsted, Jan Weis, Kim Øverup, Mikael Velschow-Rasmussen, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, randi christiansen, Bente Petersen, Niels Møller Jensen, Ervin Lazar og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

- Sæt DR's Martin Krasnik på sagen.

Hvis ikke budskabet bliver udbredt, så er budskabet ligegyldigt.

Det er i øvrigt det, som er USA's succes. Ingen andre i denne verden har forstået magten i at udbrede budskabet så effektiv som USA.

- De er i stand til selv at gøre en sodavand til en myte.

Torben Andersen

Må jeg komme med en efterlysning i relation til denne artikel/debat? OK, tak:
Jeg husker for en artikel for en måned el. to-tre siden om en amerikansk professor der forudsagde at det kapitalistiske system indenfor de næste ca. 30 år nærmest pr. automatik ville udvikle sig til en helt anderledes form: Udjævning mht. til rig/fattig, opkomst af produktionsfællesskaber, demokratisering etc. var hvad jeg lige fangede uden nærmere læsning. Den artikel vil jeg gerne læse mere grundigt nu. Hvor finder jeg den?? Må sikkert ha været Inform, Pol, DR?

CEPOS, LA og Venstre er ved at komme efter det (effekten i udbredelse af budskabet).

- Men fagbevægelsen og rød blok løber rundt som høns uden hoveder.

randi christiansen

God pointe omkring det mediebårne budskab om klimaproblemerne - kan vi konstatere, at de, som viderebringer det, er the good guys? Kan vi konstatere, at the bad guys er ved at fatte, at det også er deres røv, der kommer på komedie? Eller forholder det sig så skrækindjagende enkelt, at vi er passagerer i et runaway train? Under alle omstændigheder må ansvaret - og dermed ansvaret for handling - placeres hos magten = pengene. Det synes, at denne magt består af komplet hjernedøde ignoranter, som klamrer sig til en synkende skude, fordi de ligesom kong midas ikke vil slippe guldet, hvilket skygger for indsigt i faren, der også omfatter dem selv. De er syge, de smitter, de må isoleres og pacificeres - eksileres og idømmes behandlingsdom. Asocial adfærd er ødelæggende for et integreret system og kan derfor ikke tillades. Alternativet eksisterer og er klart - at mennesker lever i overensstemmelse med den kærlige og sociale del af sig selv i stedet for at følge rovdyret.

Og katrine - hønsehold i baggårde eksisterer - bl.a. på nørrebro.

Niels-Simon Larsen

Sådan en personage som Søren Sørensen har ikke noget at komme med selv, og derfor har han kun ironiske kommentarer til overs for dem, der har. Der er et par stykker, der anbefaler ham længere oppe i tråden. Kunne man få dem til at uddybe? Jeg bor selv på Østerbro, og derfor synes jeg, indlægget er så langt ude, man kan komme.

Hvad skal man mene? Det skal man måske heller ikke. Gør noget! Feje for sin egen dør først. Hvis familien, gruppen, arbejdet, samfundet tillader det.

Kleins indsats skal ikke forkleines, men hun fortjener sympati - gennem handling.

Lone Christensen

Mogens Christensen,
Strålende ide med 'det grønne Wiki' men jeg vil dog ønske, at det også kunne have en kategori for skattely!

Jeg er lidt frustreret over, at Claus Meyer og Løgimose er blevet rost fornylig, men ingen journalister har boret i, at deres største investeringpartner har adresser både i Luxenbourg og Jersey. For mig er det altså ikke nok, at varerne er økologiske, produceret uden brug af børnearbejde og kemikaler m.m., hvis firmaet så har konstrueret en smart skatteaftale, hvor de ungår at betale til fællesskabet i det land, hvor pengene bliver tjent.

Jeg tænker, at ideen er født, og nu mangler vi nogle igangsætterer, IT-nørder m.m., så vil jeg gerne være med til at udfylde og dele viden m.m.

Kurt Nielsen, curt jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Søren Sørensen
19. november, 2014 - 13:39

Det er jo næsten pinlig, at læse det du skriver...

Du burde have taleret i FN næste gang verdens ledere samles for at diskutere tiltag for, hvordan verden kan undgå de værste menneskeskabte klimaændrings scenarier som her forleden.

Menneskeskabte klimaforandringer er i dag akcepteret som fakta af det meste af verden og dokumenteret af videnskaben så godt som det nu en gang er muligt. 100% vished for vi aldrig, men 95% vished er nu en gang ikke til at overse.

En ting vil jeg dog give dig ret i.

- Verden og dermed naturen skal nok overleve. For det gør den altid. Med eller uden mennesket.

Torben Andersen

Et forslag til lidt debatsystematik fra en grønskolling:
Jeg er aldeles ny her og har opgivende svært ved at finde rundt i hvad hvem siger til/om hvem!
Når man henviser til en andet indlæg kunne man så ikke udover personnavnet lige notere dato og tid - fx "Kurt Jensen 19/11 - 17:46". Så ka osse jeg følge med ;-)

Søren Sørensen

Kjeld Hansen - jaja, det siges der jo af alle de mennesker der er ansat til at formidle det budskab til masserne.
Men hvem har ansat dem?
Det er altså mainstreammedierne der bringer alle disse historier - og de er altså ejet eller kontrolleret af de samme grupper der ellers her på siden tilskrives alle onde ting mht "klimakampen".

Igen - venstrefløjen "bekæmper" en mere eller mindre imaginær trussel hvis forudsagte, åh, så dramatiske, konsekvenser* først vil vise sig om 50 - 100 år, og spilder tiden på det, mens neoliberalisterne lige så stille overtager resterne af demokratiet - fordi de velmenende er godt beskæftiget med at redde verden.

Del og hersk.

* Og selv ipcc regner kun med en max stigning i vandstanden i verdenshavene på 88 cm indtil 2100

Mogens Christensen

Lone Christensen plus evt. andre.

Fint, så lad os sgu da gå igang! Lad os skabe kontakt og lægge vores individuelle kompetencer sammen. Selv den længste rejse starter med det første skridt. Selv den mindste snebold kan starte en lavine.

mogensbonderup@gmail.com

randi christiansen

Søren Sørensen, du skal vide, at vi endnu ikke har set de fulde konsekvenser af de udledninger, som er foretaget siden 70'erne. Udledningerne er endnu ikke standset er tværtimod stigende, og der er ingen seriøse tiltag til forandring - og selvom al klimaforstyrrende aktivitet blev lagt ned nu, er en lavine sat igang, som vi ikke har set de fulde konsekvenser af. Methanen opvarmer havene, et kæmpe methandepot er under opbygning og kan eksplodere når som helst med enorm effekt på jordens klima og vil sandsynligvis gøre det meste af kloden ubeboelig. I det lys er det måske forståeligt at ippc og andre nedtoner scenariet af hensyn til den folkelige panik. Måske er det derfor, at pengedyrene bliver stadig mere grådige i den tro, at de vha alle deres penge vil kunne undvige katastrofen.

jamen hvorfor SKER der ikke noget? Hvorfor er der ikke nogen der GØR noget? Skal vi nu ikke allesammen lægge vore forskelle til siden og gøre noget VED det her problem?
Så skal vi ikke starte med at synge en sang med Holger Fællesnævner?
MEN ALTSÅ:
der er simple mekanismer i den menneskelige natur, som er fremragende klart analyseret af David Pollard:
http://howtosavetheworld.ca/2012/09/18/why-we-cannot-save-the-world/

anbefales højt!

randi christiansen

Bob - vi er også flokdyr, og info rejser hurtigt i disse tider. Stadig flere indser det nødvendige i et opgør med hjerne-og hjerteløs ressourceadministration i et cirkulært system > den rammer os simpelthen som en boomerang. Kan vi nå at omstille? Det ser sort ud, men som dave pollard siger : lad os alligevel nyde vore kostbare, vidunderlige liv og på den måde forhåbentlig komme i bedre samklang med os selv og vores biotop - og således måske eksponentielt skabe den nødvendige forandring. Kærlighed og generøsitet, samarbejde og glæde er nye højeste mode - skal vi være enige om det.

Søren Sørensen

randi christiansen - hmm, interessant, jeg troede det for klimaet relevante metan allerede var gemt væk i depoter i tundraen (og for den sags skyld på havbunden) der bare venter på at det bliver frigjort af varmere klima...

Men at tro på en sådan klimaomvæltning, at jorden bliver ubeboelig af den, er nok at tage pessimismen en tak for langt ud.

Men lever man i en sådan grotesk frygt for fremtiden, så er det klart man bliver handlingslammet overfor de problemer der rent faktisk eksisterer i nutiden.

Helt ærligt - vi har en "rød" regering der sænker skatterne for de rigeste, gør de fattige fattigere, forringer folkeskolen så det eneste reelle alternativ er privatskoler, sælger ud af landets infrastruktur til private virksomheder, som har mindsket åbenheden omkring politikernes beslutningsprocesser og som for lige at holde vælgerne helt for nar netop har nedsat en kommission for at se om det er lovligt at embedsmænd finder på "nødløgne", og i tænker på klimaet om 100 år?

Dette land (og det meste af den industrialiserede verden, der jo følger de samme trends) bliver da ubeboeligt længe inden klimaet ændrer sig, hvis i bliver ved med at fokusere på disse apokalyptiske klimaændringer og bare passivt ser på mens demokratiet bliver afviklet og vi ender i neofeudale gigantstater styret af et umenneskeligt erhverv i kombination med dybt korrupte politikere...

randi christiansen

Søren - jeg er helt enig i dit syn på den yderst uhensigtsmæssige og korrupte globale ressourceadministration, men det er desværre et faktum, at udledningerne har sat en irreversibel reaktion i gang. At temperaturstigningen i en periode er stabiliseret, skyldes havenes absorbering af varmen - hvilket på et tidspkt vil frigive metanen. Som sagt er en kæmpemetanboble under opbygning, og kan de facto eksplodere når som helst. Yderst skræmmende, ref. professor guy mc phersson. God fornøjelse - han levner intet håb, idet han påviser, at den eksponentielle, allerede påbegyndte stigningstakt er irreversibel. Professor lovelock har en tese om gaias selvstabiliserende evne, hvilket han dog ikke mener vil fritage os fra endog meget store og ødelæggende omvæltninger. Mc pherssons perspektiv er 2020 - 2040, lovelocks lidt længere.

Søren Sørensen

randi christiansen - Ok, først af alt, folk der bruger begrebet "Gaja" (Lovelock) er charlataner eller hippier der har taget lidt for meget syre. Nogle gange begge dele samtidigt.

Og så har du en biolog (McPherson) der tjener penge på at være klimaalarmist og råbe højlydt at enden er nær.
http://fractalplanet.wordpress.com/2014/02/17/how-guy-mcpherson-gets-it-...

Vi er jo helt ovre i den fundamentalistisk religiøse afdeling for verdensundergangsscenarier her...

Søren Sørensen

randi christiansen - nope, jeg forholder mig bare til hvem der afsender et givet budskab.

Og lige de to du nævnte har netop ikke seriøse bud på klimaforandringer og disses konsekvenser.

Jeg mener, den ene tror på at planeten er en levende selvregulerende organisme, den anden udbreder et budskab (som ingen andre videnskabsfolk i øvrigt tror på) om at jorden går under indenfor et par årtier.

Simpel kildekritik. Skidt fra kanel og den slags.

randi christiansen

Ok søren - mcpherson er et nyt bekendtskab, men lovelocks teorier finder jeg ræsonable. Faktum er, at det for lægfolk er temmelig vanskeligt at sortere skidt fra kanel, og at det netop derfor i al for høj grad bliver et trosspørgsmål. Ikke hensigtsmæssigt, men ser ud til at være sagen pt.

Søren Sørensen

randi christiansen - jeg erkender blankt at hele klimatingen for mig stadigvæk ligner et trosspørgsmål.

Ikke at det ikke er blevet varmere, det er det sikkert - men at løsningen blandt alle de mulige faktorer der spiller ind på noget så komplekst som en planets klima lige præcist er en reduktion i co2udledning (der, så vidt jeg har forstået, er en af de mindst bidragende faktorer i jordens drivhuseffekt) synes jeg bare virker en anelse for nemt. Og meget belejligt for de herskende kræfter.

Denne ufatteligt simple løsning (set i lyset af kompleksiteten af en planets klimasystem) rammer selvfølgeligt lige ind i den puritanske tanke om at forbrug er af det onde, og spægelse og anger er det der skal til for at sikre frelsen - og som sagt har denne påstand om at det er vores frygtelige overforbrug der vil afstedkomme en katastrofe, fuldstændigt lammet venstrefløjen der spilder deres tid med at "redde planeten" og helt glemmer at se på den førte realpolitik.

Men altså, skulle der virkeligt komme en klimakatastrofe, så vil effekten af den bedre kunne afbødes hvis vi ikke lever under et neofeudalistisk system.

Så alle de skønne kræfter der spildes på at marchere og demonstrere "for klimaet" burde hellere bruges på at forhindre at vi synker ned i et ultraliberalistisk diktatur som det vil være meget sværere at komme ud af end at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne...

randi christiansen

Søren - netop i lyset af hvor svært det er for alle og derfor især lægfolk at vurdere klimasituationen, er det vigtigt ikke at glemme klassekampen. Jeg må undersøge den store methanboble, som mcpehrson refererer til - men jeg synes, at det er indlysende, at vi står os bedst ved ikke at forgifte vores egen rede/biotop. Udover den ukendte risiko ved massivt økologisk aftryk (overvej også faren ved atomkraftværkers afhængighed af kølesystemer) overbelaster vi vores fysiske og psykiske sundhedstilstand, når vi lever i et modsætningsforhold til planetens iboende lovmæssigheder/cirkulære økologi. I stedet for tidligere tiders urenlighedssygdomme ser vi nu andre former for urenlighedssygdomme, såkaldt livsstilssygdomme. Opgaven for menneskeheden må være at leve i balance med sig selv og sine omgivelser, men da vi åbenbart er en ekstremt ekspansiv art, er det ikke så ligetil. Alt vokser i phi > det gyldne snit > 1,618 - lad det være et målestoksforhold for vores bevidste samarbejde på og med planeten.

Sider