Læsetid: 4 min.

Den rastløse Dinesen

Tom Buk-Swienty driver i anden del om kaptajn Wilhelm Dinesen fortsat stålsat historien frem mod sin tragiske afslutning i den mesterlige beretning
14. november 2014

Bind to af Tom Buk-Swientys fortælling om kaptajn Dinesen har været ventet med utålmodighed af mange, inklusive denne anmelder.

Vi forlod Dinesen efter hans rystende oplevelser under den fransk-tyske krig 1870-71 og den blodige nedkæmpelse af den efterfølgende ’pariserkommune’, oprøret mod det franske kejserdømme.

Dinesen lever sit liv i hug, efter indskydelser. Til tider manisk, til tider depressivt. Efter hjemkomsten fra Paris i 1871 lider han tydeligvis af posttraumatisk stress, faktisk kan han kun holde ud at være alene, og snart finder vi ham dybt inde i det nordlige Wisconsins dengang nærmest ubeboede skovområder, hvor han formentlig har det bedre, end han nogensinde får det igen. Alligevel må han hjem, pligterne kalder, og han må opgive drømmen.

Dinesen falder ikke til ro. Aristokratsønnen, som færdes i de bedste kredse og har penge nok, farer land og rige rundt, til både jagter, selskaber og jagtselskaber.

Han rejser Europa tyndt, er lige i Spanien og Algeriet og så i Paris, og efter en ulykkelig forelskelse må han af sted igen, være i bevægelse, for heldigvis er der udbrudt en ny europæisk krig, han kan være med i, den russisk-tyrkiske 1877-78, og atter, som efter det franske felttog, vender han hjem, nedbrudt på krop og sjæl. Denne gang må han indlægges.

Altid på farten

Han kommer sig langsomt. Men aldrig finder han ro, det er, som om han leder efter noget, men ikke ved, hvad det er. Han har det kun godt, når han er på vej ind i vildnisset, ud i ødemarken eller over endeløst hav, finder sig selv liggende på ryggen i en smålandsk lysning, betragtende de drivende skyer eller på jagt efter jyske agerhøns eller københavnske grossererhjems tjenestepiger.

På godset Basnæs (som dog ikke ligger i Jylland) kunne han under et af sine besøg i princippet have mødt H.C. Andersen, som kom der ofte; vi ved det bare ikke, for indimellem er der huller i kilderne, og så må man tie.

Det er muligt, den omkringfarende Dinesen har været for rastløs til at kunne passe det, men man kan ikke lade være med indimellem at gribe sig i at tænke, at manden ville have haft godt af at tage et helt almindeligt arbejde, bare for en tid.

I stedet farer han rundt; der er intet, der hindrer ham i det, heller ikke den familie, han omsider stifter med sin anden store kærlighed, Ingeborg Westenholz, og som gav os Karen Blixen.

Bestandig må han rejse og være sig selv og alene med naturen, eller, når han er ovenpå, prøve kræfter med den omgivende virkelighed, som da han i sine sidste år lader sig vælge til Folketinget – kun for at søge tilflugt på et skib til Finland – ligesom han med fornyet styrke kaster sig over skribentvirksomheden.

Og han har helt klart talent: Hans Paris under Communen fra 1873 er i dag en klassiker og gælder i Frankrig som et standardværk, og Georg Brandes roste hans senere arbejder, heriblandt de kendte Jagtbreve.

Motiverne bag

I sin uophørlige kamp for at blive tro mod sig selv kommer Dinesen til at svigte andre. Det må næsten ende ulykkeligt og gør det også. Buk-Swienty har et godt bud på hvorfor.

Man skal ikke forvente en fortælling om overklassesønnen, der af borgerlig kedsomhed arbejder sig længere og længere ud i banalt adrenalinsus og dødsdrift. Hvad der tværtimod giver bind to ekstra tyngde, er forfatterens insisteren på at finde motiverne bag denne helt igennem tragiske historie.

Den unge Dinesen, der gerne vil være rebel, men ikke har det i sig. Dinesen, som søger en formentlig tyrannisk faders anerkendelse, men som fejler i forsøget på at efterfølge hans eksempel og i modsætning til faderen hele tiden ender på den tabende side, ja, ligefrem opsøger den, og som heller ikke får fred, da han endelig har den, sjælefreden, inden for rækkevidde i de nordamerikanske skove.

Fortællingen er tilrettelagt med stort overskud. Læseren tages gerne ved hånden og mindes om, hvor vi før har mødt dén og dén, og vi er aldrig i tvivl om den historiske kontekst.

Politiske og militære begivenheder ridses op, sociale forhold antydes, uden at det bliver docerende, og uden at det går ud over de personlige historier, som jo er det bærende. Mødet og den potentielle konflikt mellem Dinesens konservative godsejerbaggrund og hans udkårnes borgerlige baggrund er f.eks. eminent skildret.

En ufattelig god historie

Hvad er det, der gør Buk-Swientys værk om Wilhelm Dinesen så mesterligt? Er det det ukrukkede sprog, den professionelle kildebehandling, hvor hver en sten er vendt og præmisserne lagt frem?

De korte og præcise indføringer i dansk småpolitik og europæisk storpolitiks veje og vildveje i slutningen af det 19. århundrede?

Det overdådige billedmateriale, de præcise miljøbeskrivelser, de udførlige, men aldrig for lange biografiske skitser af Dinesens slægtninge, våbenbrødre og rejsekammerater?

Det er det hele på én gang. Det er bare en ufattelig god historie – og en passioneret fortæller, som gør, hvad han er god til.

Tom Buk-Swienty: Kaptajn Dinesen – Til døden os skiller. Gyldendal. 530 sider. 349,95 kr.

Læs anmeldelse af første bind i Tom Buk-Swientys serie om familien Dinesen: Nederlagets mand på bestandig flugt fremad

Læs anmeldelse af tredje bind i Tom Buk-Swientys serie om familien Dinesen: Krig og kærlighed på første klasse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu