Læsetid: 3 min.

Susanne Bier blandt skovhuggere

Den danske instruktør får bark på næverne i et hårdt pumpet melodrama efter gammeldags Hollywoodmønster, hvor Jennifer Lawrence og Bradley Cooper ses i uvante roller
Bradley Cooper nuancerer sin tømmer-tycoon, og også Jennifer Lawrence skaber en figur med flere schatteringer end der lægges op til.

Bradley Cooper nuancerer sin tømmer-tycoon, og også Jennifer Lawrence skaber en figur med flere schatteringer end der lægges op til.

Nordisk Film

27. november 2014

Hvad man end vil mene om den, så er Susanne Biers amerikanske film nr. 2, Serena, en speciel oplevelse.

Det er ikke hver dag, man ser Kim Bodnia reduceret til replikløs statist i en film med superstjernerne Jennifer Lawrence og Bradley Cooper.

Eller oplever skovene udenfor Prag illudere (fint) som Smoky Mountains i North Carolina. Eller for den sags skyld ser en ny dansk-instrueret film, som mere ligner en opdateret udgave af et saftigt melodrama fra Hollywoods kulørte guldalder end et nyt seriøst udspil fra blegfisede Skandinavien.

Handlingen er henlagt til slutningen af 1920’erne, men der er ikke noget henført nostalgisk over den barske baggrund: en stor tømmerhandel midt ude i et primitivt skov-distrikt, hvor træstammerne brager mod jorden, øksehuggene skærer sig tungt ind i barken, og en mand er en mand, indtil han slås til krøbling af en arbejdsulykke.

Det hårdføre mandfolkemiljø lever sanseligt i Susanne Biers sensitive instruktørhænder.

Jennifer Lawrence i underkjole

Forretningen ejes og ledes af en Bradley Cooper, der optræder som en moderne, mere romantisk drømmende version af Clark Gable. Han er det frie initiativs mand sat op over for de lokale naturbevarende kræfter, der sætter kæppe i hjulet på hans ekspansionstrang.

Hans ultimative drøm er at hugge løs på Brasiliens regnskove, men så langt når han ikke i selskab med sin nye brud, den underskønne Serena, som i Jennifer Lawrence’ blondine-afblegede skikkelse ligner en blændende skolerytter. Men i virkeligheden er hun en myndig skovhuggerekspert helt på linje med Bradley.

Da vi straks fra starten hører, at hun har haft en dybt traumatisk barndom, ved vi, at der trods den unge lykke er lagt i kakkelovnen til Bradley. I den slags melodramaer hævner fortiden sig altid. Serena viser sig så skæbnesvanger som nogen Barbara Stanwyck i femme fatale-underkjole.

Dette er bare hovedtråden i filmens sammenfiltring af sideintriger: Meget skal med – lidt for meget.

Især optakten virker forklippet og ophakket (det er her Bodnia lige når at titte kort frem), og ingen af personerne ses i bare tilnærmelsesvis hverdagslig livsrytme.

Dertil har de for travlt med at holde død og ulykke på afstand, værne sig mod forræderi, begå økonomisk og anden kriminalitet, bekymre sig om ’uægte’ børn, abortere (højdramatisk, selvfølgelig), jage pumaer, tæmme ørne, myrde skurke og stikke hele knaldhytten i brand.

Når filmen alligevel ikke virker totalt overgearet a la Bornedal, skyldes det Biers dygtige (person)instruktion og Mortens Søborgs foto, der sjældent ofrer personernes nærvær for en pralende komposition.

Det er frem for alt manuskriptet, der læsser for mange kliché-ingredienser og fortærskede replikker oven i hinanden. På dette vaklende grundlag har Bier forbløffende nok skabt en film, der på sin egen stakåndede måde holder sig på benene næsten til slutningen og underholder hele vejen.

Rollebesætningen er jo også noget nær maksimal. Bradley Cooper får mange nuancer ind i sin tømmer-tycoon og er lige ved at gøre ham sympatisk trods mange skyggesider. Jennifer Lawrence har nogle skarpskårne scener, hvor hun sætter sig igennem over for skovarbejderne, og også hun skaber en figur med flere schatteringer, end der lægges op til.David Dencik underspiller begavet som tvetydig forretningspartner, og Rhys Ifans virker autentisk skræmmende som Serenas farlige broder i ånden.

Svær kost for nogle

Alt i alt skulle man tro, at filmen havde hit-potentiale, men den har ligget på hylden i to år, et klart krisetegn, og Susanne Bier har nået at lave en dansk film siden, En chance til, som får premiere til januar.

Hvad er problemet? Måske to ting: Det virker stødende på nogle, måske især amerikanere, at se deres darlings, Cooper og Lawrence, spille så uvant blakkede karakterer som her. Og filmen kan være svær at genre-bestemme, fordi den på sin hårdt pumpede måde bevæger sig ind i et ingenmandsland mellem melodrama, krimi og kærlighedshistorie i et uvant miljø.

’Serena’ Instruktion: Susanne Bier. Manuskript: Christopher Kyle. Amerikansk-fransk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu