De er lidt ligeglade med, om det er kunst. De vil bare fortælle om tusindøjede rædsler, rumskibsarmadaer i kamp, mord i regnstænkede baggyder og forhekset trolddom. Men de vil gøre det på deres egen, skæve måde.
En ny generation af tegneserie-skabere er kommet til. En generation, der er vokset op i det frirum, som skaberne af det, vi har lært at kende som graphic novels, har tilkæmpet sig i løbet af de seneste 10-15 år ved at trække tegneserien væk fra det fantastiske, det overnaturlige, og ind i det mere virkelighedsnære.
Disse nytilkomne er ikke på samme måde drevet af et ønske om at gøre op med tegneseriens historie, men snarere interesseret i, hvorledes de kan udnytte de traditionelle genrer – krimi, skræk, science fiction, romance, fantasy, osv. – til at udtrykke noget, der nok er underholdende, men samtidig mere personligt, end det var normen, dengang tegneserier var tiltænkt et fortrinsvist ungt massepublikum.
Tendensen er international, og Danmark er ingen undtagelse. Som for eksempel Lars Kramhøft og Tom Kristensen. De er begge rundet af miljøet omkring animationsskolen i Viborg, der med sin nyoprettede tegneserieuddannelse er et nyt kraftcenter i dansk tegneserie. Fordærvet er en klassisk gyser. Efter sin fars død kaldes Michael tilbage til sit barndomshjem på landet ledsaget af kæresten Rose. Huset er (naturligvis) hjemsøgt af spøgelser og gemmer på grumme hemmeligheder og en ondskab, han siden barndommen har søgt at fortrænge, men som nu kræver sit offer. Der piskes på lovende vis en ond stemning op, men makkerparret overspiller desværre deres kort og ender i effektjageri. De giver sig ikke tid til at dvæle ved de enkelte gys, før nye og væmmeligere af slagsen trænger sig på. Vi skal have knivsplat, myldrende edderkopper, barnemisbrug og -mord, graviditetshorror og indforståede nik i retning af den amerikanske gyserforfatter H.P. Lovecraft, før vi får lov at lægge bogen på natbordet.
Kristensens billeder låner en stor del af deres formsprog fra den australske tegner Ben Templesmiths mørkt gnistrende tegneseriesider, men ligesom denne savner han stadig et godt greb om anatomi, rumbeskrivelse og flow fra billede til billede. Han kompenserer med en dramatisk glødende farvelægning, men det ender i grums. Kramhøfts tekst er svulstig og påtrængende vulgær, som om han ikke helt tror på sin egen historie og derfor giver den en ekstra tand. Ærgerligt, men talentet, ambitionen og perspektiverne er der.
Gumpetung symbolik
Psykologuddannede Tatiana Goldberg arbejder med noget lignende i sin albumdebut Anima. Det er actionpræget, dystopisk science fiction med klart afsæt i Ridley Scotts filmklassiker Alien (1979), og som det er tilfældet med H.R. Gigers uforglemmelige filmmonster, forlener Goldberg sine rædsler med jungiansk symbolik. Resultatet er desværre gumpetungt. En svært bevæbnet, men spinkelt og delikat proportioneret mand iført orange ABC-beskyttelsesdragt bevæger sig ind de mørke ruiner af en fabrik overrendt af dødsensfarlige kryb. Han skal finde en lille pige, der imidlertid viser sig at være hovedtruslen, titlens kvindelige urkraft. På vejen skal han (naturligvis) gennem en del prægnant mørke åbninger, og langsomt viser det sig, at den virkelighed, vi tror, vi er vidner til, måske er en helt anden.
Goldberg planter allerede tidligt på ganske subtil vis visuelle markører om, at tingene ikke er, hvad de ser ud til. Men desværre modarbejder hendes rudimentære, overskraverede billeder fortællingen. Det er ofte svært at se, hvad der foregår, og den mudrede iscenesættelse sagtner farten. De kantet akavede figurer hjælper heller ikke, mindst af alt i de mange actionsekvenser. Goldberg tilføjer endvidere et frustrerende efterord, hvor den psykologiske symbolik i serien forklares, som insisterede hun på en dybde i arbejdet, hun selv tvivler på er til stede.
Kolonialistfabel i prunkløs stil
Glenn August, uddannet animator fra føromtalte skole i Viborg, skildrer i Lava en lignende rejse ind i det symbolladede, kvindeligt kønnede ukendte. Hans splejsede hovedperson i ABC-dragt hejses ned i en vulkan, der ligeledes rummer adskillige ovale åbninger. Han møder et grønhudet stammefolk, der byder ham velkommen med en skiveskåret kæmpemaddike, og hvis kvinder betænkeligt hurtigt stiller sig til rådighed for ham. Det viser sig, at de har deres egen dagsorden, og at den ikke er behagelig for vor helt.
August har tegnet denne lille kolonialistfabel i en charmerende prunkløs stil – figurerne er designet, som det traditionelt er set i børnetegneserier, med små kroppe og store hoveder. Deres omgivelser og rekvisitter er holdt på et minimum, mens en nedtonet, elegant farvelægning forlener de ellers tyndt optegnede billeder med både rumfornemmelse og atmosfære. Det visuelle udtryk står således i åbenlys kontrast til historiens betændt seksuelle ladning og understreger effektivt hovedpersonens patriarkalske naivitet.
August er et tydeligt talent, men Lava ender en anelse uforløst, hvilket bevirker, at dens skrækscenarie virker en kende letkøbt. Den er imidlertid strammere disponeret end sin væsensbeslægtede, længere forgænger, Flora, som han publicerede på nettet i fjor. Så det går fremad, og man kan formentlig vente sig spændende ting fra hans hånd i fremtiden.
Ud og hjem igen
Rune Ryberg, endnu en alumnus fra Animationsskolen, lægger et mere traditionelt, romantisk snit i sin formfuldendte tegneseriedebut, Gigant. Hovedpersonen Ozzy er minsandten også en splejs, hvis ironiske tilnavn giver historien sin titel. Han og hans kæreste Donnas romantiske aften i skoven afbrydes af et tusindøjet kæmpemonster, der sluger dem og derved transporterer dem til en pangfarvet fantasyverden.
Her skal Ozzy, som helten i et videospil, kæmpe sig gennem den ene livstruende situation efter den anden, før han møder end of level-monstret og genforenes med Donna. Historien skildrer på klassisk vis hovedpersonens træden i karakter, mens pointen er af intern, psykologisk art.
Ambitionsniveauet er måske ikke højt og slutningen en anelse flad, men det er umanerligt veloplagt og forrygende realiseret. Ryberg har – som alle gode animatorer lærer det – gennemarbejdet sine figur- og monsterdesigns og gjort sig umage med udviklingen af det fantastiske miljø, de bevæger sig rundt i. Og han mestrer på imponerende vis for så uprøvet en tegneseriemager at iscenesætte sine hæsblæsende actionsekvenser, så der er plads til både spænding og humor. En stor lille tegneserie.
’Fordærvet’, Lars Kramhøft og Tom Kristensen, Valeta, 130 sider, 299,95 kroner (paperback), 53 kroner (e-bog).
’Anima’, Tatiana Goldberg, Tellerup, 102 sider, 249,95 kroner.
’Lava’, Glenn August, Fahrenheit, 36 sider, 79,00 kroner.
’Gigant’, Rune Ryberg, Forlæns, 64 sider, 148,00 kroner
