Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Eksistentiel nøgenhed

Med den første skandinaviske præsentation af Paula Modersohn-Becker sætter Louisiana et aktuelt og påtrængende lys på en nyskabende, feministisk kunstner
Et af Paula Modersohn-Beckers malerier fra udstillingen på Louisiana. Selv nåede den tyske maler kun at være moder i 18 dage, før  hun døde som 31-årig i 1907.

Et af Paula Modersohn-Beckers malerier fra udstillingen på Louisiana. Selv nåede den tyske maler kun at være moder i 18 dage, før  hun døde som 31-årig i 1907.

Louisiana Museum of Modern Art

Kultur
5. december 2014

Midt i en krænkelseskultur, hvor ingen lader chancen løbe af hænde for at indtræde i den ædle positur som stødt og provokeret, kan det overraske, at Paula Modersohn-Beckers malerier af ammende mødre er over hundrede år gamle. De ligner grangiveligt noget, en rabiat feminist kunne have skabt lige ind i de dagsaktuelle debatter om moderkroppens funktioner og ikke mindst det brændende spørgsmål om amningens synlighed i offentlige rum. Fra i dag kan man på Louisiana se ublu, nærmest nydelsesfuld tilskuestillelse af amning, endda i maleriske close-ups, der ingen tvivl levner om, hvad der vises.

Den tyske billedkunstner Paula Modersohn-Becker (1876-1907) voksede op i Dresden i en familie tilhørende det bedre borgerskab, som fra begyndelsen støttede hendes ønsker om at arbejde med kunst. Vel at mærke i en tid, hvor kvinder ikke havde adgang til formel kunstnerisk uddannelse, hvorfor Modersohn-Becker stod i lære hos forskellige kunstnere i Berlin og Paris. Fra 1898 boede hun i kunstnerkolonien Worpswede i Nordtyskland, hvor hun blandt andet mødte sin mand, Otto Modersohn (1865-1943), men også sin nære ven, digteren Rainer Maria Rilke (1875-1926).

Rig på nuancer

Modersohn-Becker var en søgende og eksperimenterende kunstner, der ikke gik på kompromis i skildringen af et erfaringsunivers, der nøgent udmalede eksistensen i dens mest sitrende bevægelse, dirrende af autenticitet og indlevelse. Hendes stil betegnes ofte som grov, måske fordi den indarbejder træk fra en folkloristisk tradition. Men egentlig er den det modsatte: uendeligt fin og sart, oprørt og rig på nuancer, levende, vibrerende, dramatisk. Modersohn-Becker dynamiserer sine billedrum med effektfulde kompositioner og markante penselstrøg, som modarbejder den figurative illusionismes glatte perfektionisme til fordel for en betoning af den tidslige dimension og tingenes voluminøse tyngde.

Motivisk kan man derimod ofte tale om grovhed, da bondekulturen og landlivet indtager en central plads i Modersohn-Beckers ouevre. Bondekonerne, bondebørnene og de forblæste landskaber er hyppigt optrædende motiver og fremstilles med akkurat så fine og sarte midler, at grovheden overbeviser på næsten slående vis. De trevlede birkestammers lysende bark står livfuldt svajende i Modersohn-Beckers præcise og økonomiserende skildringer, ligesom huden på de nøgne bondebørn, hun maler.

Og ligesom de ammende mødre, hvis nydelsesfulde hengivelse til amningen kan virke chokerende i Modersohn-Beckers utilslørede fremstillinger af al den introverte ømhed og alt det strømmende begær, som mælkens forening af moder og barn bærer med sig. Selv nåede Modersohn-Becker kun at opleve moderskabet ganske kort tid, da hun i 1907 døde af en blodprop kun 18 dage efter at have født sin datter Mathilde, 31 år gammel.

På forkant

Ingen tvivl om, at Modersohn-Becker var på forkant med sin tid, velorienteret som hun var i de nyeste kunstneriske strømninger, blandt andre Paul Cézannes malerier, som hun stiftede bekendtskab med under sine ophold i Paris. Hendes modernistiske radikalitet sikrede da også posthumt Modersohn-Becker en plads i nazisternes skræmmekabinet over ‘degenereret’ kunst. På den store udstilling med Entartete Kunst i nazisternes højborg i München i 1937, optrådte Modersohn-Becker med to selvportrætter – som i øvrigt begge vises på Louisianas aktuelle udstilling.

I nazisternes optik var Modersohn-Beckers maleriske stil ’ukvindelig og grov’, og dermed kvalificeret til forhånelse. Den manglende honorering af nazisternes stereotype forventninger til såvel det kvindelige køn som til trivielt klassicerende skønheds-idealer pegede så entydigt bort fra ikke blot hele det nittende århundrede, som hun som ung trådte ud af, men hele køns- og kunsttraditionen, at misforståelsen var forudsigelig. Modersohn-Becker var original og egensindig på begge områder, hvilket gennemstrømmer hele hendes værk og liv. I 1906 lod hun sig efter fem års ægteskab separere fra sin mand og kastede sig fuld af energi ud i et nyt liv i Paris, fri af alle tøjler, som hun skrev til sin mor.

Uhildet blik

Både stilistisk og tematisk vidner Modersohn-Beckers værker om et uhildet blik, der ikke viger tilbage fra at tage kvindekroppen og kunstnerkroppen i betragtning på nye måder. En signifikant del af Modersohn-Beckers værker består af selvportrætter, og blandt disse udgør de nøgne selvportrætter en væsentlig og vægtig del. Modersohn-Becker kan meget vel have været den første kvindelige kunstner, der fremstillede sig selv nøgen. Dermed generobrede hun en genre – den kvindelige nøgenfigur – som i århundreder havde været den mandlige kunstner og den mandlige betragters domæne.

Og dermed kan Modersohn-Becker også forstås som en feministisk kunstner, der ser lige gennem alle de slidte seksuelle implikationer ved kvindekroppen og ankommer til en rå, eksistentiel nøgenhed. Som Rilke skrev i sit smukke rekviem til Modersohn-Becker efter hendes tidlige død, så dvælede hendes blik foran spejlet uden nyfigenhed »vidtåbent, skuende, og sagde ikke: se dette, det er mig; nej: dette er.«

Denne karakteristik af det udpræget apsykologiske ved Modersohn-Beckers portrætter indfanger præcist den fænomenologiske stræben efter blotlæggelsen af legemernes rene væren, som alle hendes arbejder demonstrerer.

Louisianas præsentation af Modersohn-Becker tæller 150 værker, der er tematisk ordnede og kommer grundigt omkring de fleste sider af hendes korte, men særdeles produktive virke. Især selvportrætterne, nøgenfigurerne og børneskildringerne besidder en så radikal fornyelse af maleriets formsprog og tematik, et så fremadpegende favntag med billedkunsten, at det giver god mening at præsentere det i et museum for moderne kunst, hvis hovedfokus egentlig ligger på tiden efter Anden Verdenskrig. I sin egensindighed frembragte Modersohn-Becker nemlig et udfordrende ouevre, der i dag forekommer af vigtighed historisk, men også påtrængende aktuelt, ja ligefrem samtidigt.

Paula Modersohn-Becker. Louisiana–Museum for Moderne Kunst. Humlebæk. Indtil den 6. april 2015.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her