Læsetid: 3 min.

Hun får for lidt

Der findes en stor åben plads i ’Der findes en stor åben plads i Bordeaux’, læseren kan fylde ud. På den anden side: Der findes et væld af gode bøger i verden, så hvorfor kede sig med Ørstaviks?
5. december 2014

»Jeg elsker dig, siger han og ser på mig med de lysebrune øjne som kan være så varme.«

Næh, Hanne Ørstaviks roman Der findes en stor åben plads i Bordeaux, som jeg har fattet er optaget af begær, består ikke sætningstesten. Den test, hvor man slår ned på en tilfældig sætning og spørger: Hvad har vi så her? Hvad læser jeg? Hvad mærker jeg? Her er et nyt forsøg, en beskrivelse af en smagsoplevelse, det smagte er en drink:

»Skål, vi drikker, det smager af champagne og noget græsagtigt og noget andet, stærkt, som noget dybere, længere nede.« Hvordan skal og kan det forstås? Dybere, længere nede end græs? Og stærkt i forhold til hvad?

Den kvindelige billedkunstner, der er hovedperson og evig tankekværnen i romanen, har indledt et forhold til kunsthistorikeren Johannes, der ikke begærer hende nok. Sex har de ikke, i stedet går Johannes på stripklub og møder prostituerede. Kvinden er i Bordeaux for at udstille, i tankerne er hun hos Johannes og det begær, han vækker i hende.

Ustyrligt mange ord om ingenting

Kvinden intellektualiserer og stiliserer alt, hun ser og opsøger. Det er et valg, forfatteren har truffet, en metode, den er jeg med på. Det giver en prosa med usandsynligt mange ord om næsten ingenting. Der er ikke det smil, det hår og den cykellås, der ikke kan få mindst to beskrivelser eller et par spørgsmål med på vejen. Her er et par ude at gå: »De begynder at gå. De går sammen ind gennem porten, under buen. På indersiden står træerne over dem som et tag. De mærker det ikke. De er inde i skyggen under træerne, solen står lavt, den lyser hen over gruset længere henne mod indgangen. De går på gruset i skyggen under træerne og så kommer de ud igen, der hvor der er sol.«

Og så var der spørgsmålene og deres flimren, hvem kan mon svare? F.eks. på hvorfor Johannes ikke gramser på kvinden, da hun har købt en ny bh og tager den på foran ham: »Se, så fin jeg er. Se, brystvorterne kan ses igennem. Mærk, sagde jeg.«

En grundstemning i romanen formuleres ligeledes som et spørgsmål: »Hvad skal der ske«. Men, som man kan se, altså uden spørgsmålstegn. Og jo jo, sådan kan eksistensen da indfanges, ligesom den bliver det med det værk, kvinden udstiller i Bordeaux. Det er en stor åben plads, den besøgende kan træde ind på og følge »diagonalen der var markeret med lys fra nogle projektører som hang i loftet så det blev som et rum, en tunnel, en lysende gang.«

Et hoved på stripklub

På pladsen møder den besøgende så en af de kvindelige skuespillere, kunstneren har valgt skal medvirke i værket. Et møde mellem to mennesker i et betydningsmæssigt åbent rum, ingen ord kun blikke og kroppe. Hvad vil der ske? Hvem vil svare på det?

Tidligt i romanen kommer man med hovedet i en pornobutik. Hun insisterer på at tale norsk og siger »påspændingspikke«, mens ekspedienten siger strap-on – og det er da lidt sjovt, bare lidt. Sidst i romanen kommer man så med hovedet på stripklub, idet billedkunstneren opsøger det rum, Johannes udlever sit begær i. Og ligesom alle andre steder i romanen er også stripklubben overdænget med ord uden at ramme noget særligt præcist. Her er det musikken: »Der er musik, dejlig musik, sådan noget jeg godt kan lide, dæmpet og sugende, højt, men ikke ubehageligt.« Hm, dæmpet, højt og dejligt – hvordan lyder det? Om en af stripperne hedder det: »Hun ser ikke dum ud«. Nej, hvorfor skulle hun dog det?

For mig er det ikke et spændende sted at være, der inde i hovedet på en intellektuel billedkunstner, der får for lidt. Jeg er irriteret over det upræcise ordgejl, og jeg har ikke den mindste trang til at besvare alle de spørgsmål.

Det skal ikke ende med en landskamp mellem Danmark og Norge, men nu går jeg altså hen til reolen og finder Christina Hesselholdts Camilla and the horse frem. Jeg vil genlæse stedet, hvor Charles og Camilla er på klub i Berlin. Og bagefter er der Christel Wiinblads passionsspil Ingen åbner, som også kan læses og mærkes. Jeg behøver slet ikke kede mig.

Der findes en stor åben plads i Bordeaux
Hanne Ørstavik
Gyldendal
216 sider
280 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu