Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Guld, ædelstene og grådighed

Peter Jacksons storslåede fantasyværk slutter med et ordentligt brag i ’Hobbitten: Femhæreslaget’. Men det er i de stille stunder, at den flotte film er mest spændende
Troldmanden Gandalf (Ian McKellen) ser et stort lys i den lille, magelige hobbit, Bilbo (Martin Freeman), der sammen med et dusin dværge kommer på sit livs eventyr i Peter Jacksons Hobbitten-trilogi.

Twentieth Century Fox

Kultur
11. december 2014

Hvis bare der var flere, der interesserede sig for hjemmet i stedet for guld, ville verden være et bedre sted,« bliver der sagt på et tidspunkt i løbet af Hobbitten: Femhæreslaget, den tredje og sidste af Peter Jacksons film baseret på J.R.R. Tolkiens populære bog. Og hvis der er et budskab i filmen – og det er der – handler det om, hvordan grådighed, ambition og guldfeber kan forvandle selv det bedste menneske til et monster og skabe grobund for mørke og onde kræfter.

Det er faktisk et af de vigtigste budskaber i hele den new zealandske filminstruktørs nu seks film store og (forhåbentlig) afsluttede fantasyværk efter Tolkiens bøger. Men filmene fortæller selvfølgelig også om, hvordan selv beskedne størrelser – hobbitter – kan gøre en betydelig forskel.

I Ringenes Herre-trilogien handlede det om Frodo og hans følgesvende, i Hobbitten-filmene handler det om Frodos onkel – ja, kronologien er omvendt – Bilbo (Martin Freeman), der af troldmanden Gandalf (Ian McKellen) bliver hyret til en mission af de mere usædvanlige: Sammen med et dusin dværge skal Bilbo drage til dværgenes kongerige Erebor i Det Ensomme Bjerg, overvinde den guldglade, ildsprudlende drage Smaug, der i mange år har sovet i de storslåede haller oven på al dværgenes guld, og på den måde hjælpe med til at standse de mørke kræfter, der samles andre steder i Midgård.

Lys og mørke

Da film nummer tre, Hobbitten: Femhæreslaget, begynder, er det lykkedes Bilbo og dværgene at vække Smaug, der som hævn sætter sig for at jævne den nærliggende Søby med jorden. Den modige Bard (Luke Evans), en af beboerne i Søby, får dog ram på dragen, og snart er der i stedet ballade mellem dværgene, der med kong Thorin (Richard Armitage) i spidsen har indtaget deres Erebor, og beboerne i Søby, der mener, at Thorin skylder dem noget – det gør han også – og en hær af elvere, som søger nogle bestemte ædelstene blandt dværgenes ufattelige rigdomme.

Thorin, der er blevet som besat af det drageinficerede guld, kan og vil ikke lytte til fornuft. Men bedst som dværge, mennesker og elvere skal til at slås, dukker den onde troldmand Saurons hær af orker op, og så udbryder der krig. En brutal krig, der kommer til at koste liv, men som også får dværge, mennesker og elvere til at stå side om side i kampen mod det onde og for, at lyset og ikke mørket skal herske over Midgård.

Og så er der ellers lagt op til, at historien om Saurons genkomst kan fortsætte i Ringenes Herre-trilogien.

Samme historie

Jeg er stor fan af Peter Jackson og har været det lige siden hans første morsomme og billigt producerede splatterfilm, og jeg tvivler ikke på, at han har haft hjertet med i arbejdet med alle seks Tolkien-filmatiseringer.

Og nu hvor værket er tilendebragt, tager jeg hatten af for hans enorme bedrift. Det er noget nær 20 timers film af den mest storslåede og velproducerede slags. Hvornår har man i filmhistorien senest – om nogensinde – set noget mage til?!

Men jeg må samtidig indrømme, at jeg til en vis grad allerede havde fået nok af hobbitter og elvere og orker og eventyr, da jeg havde set den sidste af Ringenes Herre-filmene. Jeg havde ikke behøvet en filmatisering af Hobbitten, og jeg havde i hvert fald ikke behøvet, at Peter Jackson og hans medmanuskriptforfattere tog det, der er en lille og noget lettere bog end Ringenes Herres tre omfattende bind, og forvandlede det til tre film med en spilletid på mere end to timer hver.

Det forekommer mig helt og aldeles unødvendigt. Ikke fordi der ikke er materiale til det: Jackson har brugt hele Hobbitten, overskydende materiale fra Ringenes Herre, historier fra de bøger, Tolkien udbyggede sit Midgård-univers med, og endda selv skrevet til. Men fordi det reelt er den samme historie, instruktøren fortæller i Hobbitten som i Ringenes Herre: Et umage selskab af hobbitter, dværge og elvere må ud på en strabadserende vandretur for at bekæmpe ondskab og redde verden.

Thorins vanvid

Selvfølgelig er der forskel, men det er i småtingsafdelingen, blandt andet fordi Peter Jackson har villet give Hobbitten den samme tyngde, storhed og alvor som Ringenes Herre, som Tolkien selv kun var ved at varme op til, da han skrev Hobbitten, flere år før Ringenes Herre.

Dermed siger jeg ikke, at Hobbitten: Femhæreslaget – og de to første film – ikke er værd at se, blot at man skal være meget glad for universet og figurerne for virkelig at kunne nyde dem. Det er flot at skue, og hvor man i Ringenes Herre måske godt kunne finde enkelte elementer, der ikke fungerede visuelt og effektmæssigt, er der ikke mange fingre at sætte på Hobbitten, især ikke Femhæreslagets blodige batalje, der til tonerne af Howard Shores bastante musik dramatisk bølger frem og tilbage og vel varer halvdelen af filmen.

Det er dog i de mere intime scener, som når Thorin er ved at gå fra forstanden, at Hobbitten: Femhæreslaget fungerer bedst. I de scener føler man for alvor, at der er noget på spil, som krigsscenerne trods deres velkoreograferede voldsomhed ikke kan tilbyde. Det er, når vanviddet lyser ud af Thorins øjne, og en nervøs, men stålsat Bilbo forsøger at tale dværgkongen til fornuft, at budskabet om, hvordan ondskab og umenneskelighed næres af grådighed, går klarest igennem.

’Hobbitten: Femhæreslaget’ Instruktion: Peter Jackson. Manuskript: Peter Jackson, Fran Walsh, Philippa Boyens og Guillermo del Toro. Amerikansk-new zealandsk (Biografer i hele Midgård)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er ikke Gandalf (Ian McKellen) på billedet i baggrunden, men dværgen Balin (Ken Stott)...