Læsetid: 3 min.

Hekseri og landsbypolka

Der var mere workshop end koncert over saxofonkvartetten United Notions og slagtøjsmusikeren Marilyn Mazurs event søndag
17. december 2014

Med fem garvede, danske jazzkunstnere på scenen var vi garanteret en god musikalsk servering i Krudttønden. Kontinuiteten i koncerten blev sikret ved, at bandlyden – saxofonkvartet og slagtøj – var omtrent den samme hele vejen igennem. Men at sætlistens 12 programpunkter var komponeret af lige så mange forskellige komponister, hjalp ikke ligefrem flowet. Nok gav værkerne musikalsk mening hver for sig, men de var ikke relateret til hinanden.

De fem musikere havde hver især komponeret et stykke til koncerten. Kun én af dem, tenorsaxofonisten Anders T. Andersen, fik knyttet en interessant lille historie til sit nye opus. Sætlisten blev udleveret ved indgangen, og derudover fik publikum ikke ret meget at vide om musikken ud over titel og komponist. På et tidspunkt blev vi henvist til at spørge komponisten om meningen med titlen – han sad jo lige iblandt os. Det gav et lidt sjusket indtryk.

Men når først instrumentalisterne trådte ind i deres rette element, så kørte det bare. De havde en ydmyg tilgang til opgaven, gik til det som et kollektiv og blotlagde mange æggende momenter i de 12 uropførelser. De fem musikere kendes som solister og komponister fra mange andre konstellationer, men solisteriet var passende nedtonet til lejligheden. Vi var inviteret til et indblik i kunstnerværkstedet, gik det op for mig, selv om begivenheden var annonceret som en koncert.

Voodoo og gadefest

Det var ikke altså arrogance, men en vægtning af at få søsat så mange nye partiturer som muligt, der gjorde, at de fem musikere næsten udelukkende fokuserede på at spille og kun i lille grad på at introducere musikken. Det tager tid at indstudere nye noder, og ind imellem skulle saxgruppen holde tungen lige i munden igennem komplekse skær. I Marilyn Mazurs »Village Polkas« havde folkedansen – hvis man overhovedet kunne høre den – undergået en forvandling fra dens østeuropæiske ophav til en mere sammensat rytmisk struktur. Og i det hele taget stod hun for et mere eksotisk touch med pluk fra Afrika og Sydøstasien over for de mere urbant klingende saxherrer.

Det såkaldte tommelfingerklaver (mbira), et spartansk instrument med tynde metalstykker, der knipses, var langt fremme i lydbilledet i Signe Bisgaards tøvende »Who is Yours«. Gonger bidrog til at mane en shamanistisk stemning i det fragmentariske »Vinter« af Emil Hess. Og voodooen var ikke langt væk i introen af Pernille Bévorts »Witch-Craft«, hvor saxernes melodilinjer var mere strukturelle linjer end egentlige melodier.

Et mere happy og ubekymret univers mødte vi i Anders T. Andersens hyldest til en tidligere bandkammerat, den brasilianske guitarist Celso Mendes, der kørte som et velsmurt urværk trods modhager i form af nogle skæve akkordvoicings, og et kort men effektivt battle mellem alt- og barytonsax var også velgørende. Nogle enkelte gange (som i »U do dat« af René Mogensen) savnede man en udbygning af rytmegruppen til at lægge en fyldigere bund.

Generøst, at tunge musikernavne lægger sig sådan i selen for at introducere publikum for helt ny jazz med vægt på kompositionsdelen og mindre på improvisation. Som lytter kunne jeg dog godt have ønsket mig et fokus på måske kun tre-fire komponister, for en bedre sammenhæng i programmet og mere fornemmelse af koncert og mindre af workshop.

United Notions & Marilyn Mazur Simon Spang-Hanssen, altsax, Emil Hess, sopran- og tenorsax, Anders T. Andersen, tenor- og bassax, Pernille Bévort, baryton- og tenorsax, samt Marilyn Mazur på percussion og trommesæt spillede musik af medlemmer fra Komponistforeningen ToneArt den 14. dec. i Krudttønden, Kbh. Ø.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu