Læsetid: 3 min.

Tilbage til evigheden

Bent Sørensens musik opløser og skaber sammenhæng
13. december 2014

Der er altid én eller anden koncert, der er julegaven i december måned. Man skal bare lede længe nok mellem messiasserne og juleoratorierne og alt det andet, og så er der altid ét eller andet sted, hvor livet går videre på trods af jul, og hvor græsset stadig er grønt, og mørket bliver lyst op af andet end pynt.

I år var det årets sidste koncert i Diamanten. Her uropførtes sidste del af Bent Sørensens trilogi Papillons for klaver og forskellig besætning ved en på mange måder kalejdoskopisk koncert. Første del, Pantomime, er for klaver og ensemble, anden del, Mignon, for klaver og kammerorkester og sidste del, Rosenbad, for klaver og strygekvartet. I nye perspektiver får samme klaverstemme lov at flagre gennem forskellige landskaber i syv satser, der også skifter pladser.

I selve koncertprogrammet var Bent Sørensens to nocturner for klaver, Mondnacht og Mignon, også selv sat i kalejdoskopisk perspektiv omkranset af Bachs fugaer, hørt gennem Mozarts udskrivning for strygere som endnu et udvidende lag.

Nattemusik

Bent Sørensens nattemusik er ekspanderende. Alligevel er de universale vidder omgivet af en tryg fosterhinde, som alt, der bliver skudt ud til evigheden, vil blive fanget af og glide ned på som en dråbe. Melodier trænger sig på som hørt i en anden tidsalder eller i deres eget forbisvævende univers. Prænatalt. Postcoitalt. Det store univers’ hjemme.

Bach bliver helt verdslig i Sørensens selskab. Og samtidig klæder de to komponister hinanden som to integrerede kunstnere i hver deres kunstneriske system i samme evighed.

Stenhammarkvartten rørte omsorgsfuldt og omhyggeligt ved Bachs toner og gav billedet videre til Katrine Gislinges følsomme fortolkninger af sin kærestes musik.

Og her i perspektivet tilbage fra evigheden fik man, da Mozarts klaverkoncert nr.13 kom svævende som endnu en sommerfugl på vej over de universelle vidder, anakronistisk lyst til at sige: »Jeg har i aften hørt noget musik af en ung komponist, der hedder Mozart ... det var bjergtagende, smukt og vitalt.« Sådan var man med Sørensens vuggende organismer og Bachs svævende himmelstiger draget bag om Mozart for at opleve ham i et dugfrisk perspektiv.

Den store sammensmeltning blev ikke mindre af, at Sørensen også havde skrevet kadencerne til klaverkoncerten, så de nye toner voksede umærkeligt ud af de gamle, så elegant, at hvis man ikke tør kalde det fortsættelsen af Mozart, så i hvert fald en fortsættelse af tanken og igen med stor musikalsk sikkerhed af den samme musikalske evighed.

Opførelsen med klaver og kvartet i stedet for orkester, og med så dejlige musikere, understøttede musikken som nyskabelse.

Et andet format

Man kunne kalde Sørensens musik for 4D-musik med den fjerde dimension som en dybde, der ikke bare går indad i billedet, men også udad og omgiver lytteren fra alle sider og fra alle tider og på den måde opløser tid og rum. De schumannske titler hænger i luften som erindringer, der både skaber orden og historisk præsens, men opløses også i deres 4D-format til mere evigtgyldige fænomener om måneskin og længsel.

I Rosenbad mødte klaverstemmen strygekvartetten. Sørensen kan sågar opløse selve instrumenterne, så de går ud af deres vante dragter. Når pedalen holdes nede på klaveret, fastholdes et klangrum som et akkompagnement, strygerne kan spille ind i, eller strygernes fastholdte dissonanser skaber et rum for klaveret. Klaveret kan efterligne strygerstrøget med let tremolo, eller strygerne kan imitere fløjter.

Instrumenterne kan nærme sig hinanden indtil en sammensmeltning, eller de kan helt ignorere hinanden, som når kvartetten bare svæver forbi i rummet i flageoletstrømme, mens klaveret kravler op og ned ad væggene i sin egen sorte boks. Når instrumenterne afklædes, bliver de endnu mere fysiske. Ligesom når strygerne til sidst lægger instrumenterne for bare at kradse smukt på nodepapiret til en sød lyd.

Med den gestus kradses der på det allermest nøgne i musikken, noderne, til den fuldendte opløsning af musikkens redskaber. I sammenhæng med en overordnet tanke om at forholde sig til den fra alle vinkler. I sommerfuglenes omskiftelige perspektiv.

Bent Sørensens musik, Katrine Gislinges kunstneriske færdighed, Stenhammer Kvartettens lydhøre musikalitet og et begavet koncertprogram var gaven i december.

Tirsdag den 9. december kl. 20. Diamanten, Dronningesalen. Klaver: Katrine Gislinge. Stenhammar Quartet. Musik af Bach, Mozart, Sørensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu