Læsetid: 3 min.

Debile drengemænd

Sabina Erbillors romandebut ligner et forsøg på at opdatere Erlend Loes snart 20 år gamle nyklassiker ’Naiv. Super’
9. januar 2015

Fortælleren i Sabina Erbillors debutroman Debil tur-retur hedder Eskild, er 24 år og bor hjemme hos sin mor. Han arbejder til sin store fortrydelse i Matas og har i øvrigt ingen planer. Han har også en storesøster med kærestesorg, en kæreste han egentlig helst var fri for, og en ven, der synes, han trænger til ferie.

På mange måder samtaler Debil tur-retur med Erlend Loes naivistiske gennembrud Naiv. Super fra 1996, hvor den 24-årige fortæller møder ’muren’ af meningstab og som konsekvens barberer sin tilværelse ned til et minimum. Han melder sig ud af universitetet, sælger sine ting og slår i stedet træklodserne i bund på et Brio-hamrebræt og skriver lister, blandt andet over hvad han har og ikke har, mens han overvejer, om det stadig er muligt at være en »hædersmand« som hans bedstefar. Parallellerne er iøjnefaldende, for eksempel når Eskild, der som Loes fortæller er en ivrig cyklist, finder en særlig god pind, som bliver hans tryghedsmaskot i resten af historien, eller skriver en liste over »verdensmænd« (som ud over ham selv tæller hans ekssvoger Peter, Søren Ryge og Adolf Hitler – en verdensmand hinsides godt og ondt). Titlens debile tur, en pointeløs kanotur til Norge, kan både udgøre et modbillede på den perspektivgivende New York-rejse, som afslutter Naiv. Super, og en hilsen til en anden navnkundig Loe-figur, Doppler, som opsøger vildmarken i sit civilisationsafhop. Men hvor Loe med fin humor får genstillet nogle grundlæggende spørgsmål til civilisationen undervejs i sine naivistiske minimalplot, så rokker vi os ikke rigtig ud af stedet i Debil tur-retur. Eskild er som Loes fortællere, men minus meningstabet – han besidder ganske enkelt ikke det fornødne reflektionsniveau til at møde muren.

Men hvad er det så for en opdatering, Erbillor forsøger at skabe? Er den søgen efter sammenhæng, som Loes personer drives af, i mellemtiden fladet helt ud? Hvor Loes fortæller gradvis nærmer sig en positiv livsaccept via hamrebrættet, mødet med først et børnehavebarn og så en pige, og slutteligt en rejse ud i det ukendte, går Eskild uforstående, uforløst og stadig lige infantil gennem stort set de samme erfaringer. Der kunne ligge et forsøg på en parodi i udstillingen af den naive, selvoptagne drengemand, som Loe forbliver loyal over for, men spørgsmålet er, om det giver ret megen mening, når originalen er både sjovere, bedre skrevet og mere indsigtsfuld.

Den småpinlige, lidt for langtrukne træden vande i det retningsløse brakvand mellem teenager og voksen har ellers virket for andre romandebuterende i de senere år. På lignende baggrund har for eksempel Lone Aburas og Stine Pilgaard konstrueret rimelig charmerende, seminaive eller -sarkastiske fortællere, som danner ramme om vellykkede miniudviklingsromaner fra de halvunges Hverdagsdanmark. Men i dette tilfælde er det svært at tro på Eskilds stemme, og hans forvirring bliver aldrig hverken rigtig morsom, charmerende eller vedkommende.

Blottet for selvindsigt

Det er prisværdigt, når forfattere vælger at løfte blikket fra egen navle og skabe fortællere, som ikke ligner dem selv – men leger man for eksempel lidt med navnelighed mellem fortæller og forfatter eller tillader sammenfald i køn, alder og ydre livssituation, får man ofte et mål af troværdighed forærende – og måske derfor har mange af de mere vellykkede debuter i denne genre en snert af autofiktion.

Til forskel herfra har Erbillor kastet sig over en mandlig fortæller, som er demonstrativt blottet for både selvindsigt og empati, og som dertil benytter et særdeles uskønt dansk. Det kan være en farlig cocktail, når en urutineret forfatter kaster sig ud i konstruktionen af en sprogligt ubehjælpsom fortæller. At forlaget ikke har elimineret dumme stavefejl, klodsede sætninger og forvekslinger af »hans« og »sin«, er et svigt, men i det store billede blot ærgerlige detaljer i bogens samlede demonstration af, hvor svært det er at konstruere en naivistisk stemme, der hænger sammen over en hel roman. Der er ansatser til sjove situationer, og jeg kan sagtens more mig over enkeltsekvenser som da Eskild i fuldskab forulemper en smart type ved navn Karsten Arm i en stime af sproglige platheder a la »det kunne jeg da æggehvide« og »kom Anton, hvis du Tørklæde«, men meget mere er der ikke at komme efter i Debil tur-retur.

Debil tur-retur
Sabina Erbillor
Samleren
136 sider
199,95
Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu