Læsetid: 2 min.

Smuk film med uheldig påhængsmotor

Anders Morgenthalers nye film ’I Am Here’ – der har ingen ringere end Kim Basinger i hovedrollen – brillerer æstetisk, men halter fortællemæssigt
Kim Basinger er forrygende i ’I Am Here’.

Kim Basinger er forrygende i ’I Am Here’.

Nordisk Film

8. januar 2015

En rig kvinde sidder i sin Porsche med en blaffer, der er i gang med at ryge sin netop indkøbte heroin. Han havde virkelig brug for et fix.

»Mit liv bliver ikke fuldendt uden børn. Det er, som om jeg absolut intet formål har,« siger hun.

»Og det siger du til en hjemløs dværg med et narkoproblem?« replicerer han.

To verdener mødes og disharmonisk musik opstår mellem Anders Morgenthalers to hovedpersoner i hans nye film I Am Here.

Ingen ringere end Kim Basinger spiller hovedrollen som den velhavende forretningskvinde Maria, der roder sig ud i dramatiske omstændigheder, da hun efter endnu en ufrivillig abort er blevet erklæret ufrugtbar. Som dialogen oven for indikerer, så tager begivenhederne en uventet drejning, da Maria beslutter sig for at skaffe sig et barn på illegal vis.

Og hvis bare resten af dialogen havde været lige så bramfrit morsom, så ville I Am Here have været en bedre film. I stedet ender den med at fremstå som et respektindgydende æstetisk værk, men også som en episk mindre tilfredsstillende fortælling.

I Sturla Brandth Grøvlen har Morgenthaler en fint søgende fotograf, der forsker i det tildækkede, det slørede, lysets spil i glas og grene og – ikke mindst – i den sigende detalje. En vase med udtørrede blomster, hvorigennem vi ser ægtemandens nøgne krop. Basingers ryg eller nakke, der fortæller mere end ord.

Der er spændende lyddesign fra Morten Dalsgaard – især da en hjertestarter høres subjektivt, altså inde fra den krop, der modtager elektrochokkene. Og Jóhann Jóhanssons soundtrack rammer en fin balance mellem konventionelt drama og innovativ udfordring.

Men der er noget stivbenet højtideligt og stillestående over dialogen, i hvert fald indtil et stykke inde i filmen, hvor dværgen Petit i Jordan Prentices skikkelse kommer ind i billedet – i tragikomisk pandakostume. Her begynder dialogen at gnistre, fordi der kommer diskussioner om klassesamfund og moral i spil (og fordi Prentice har så smuk en diktion). Der er stærke locations, især et bordel med rødlig belysning, ledige unge piger og ond techno ridser sig ind i hukommelsen.

Jordan Prentice leverer et fint studie i desillusion trods lidt mimisk overspil i passager, mens Kim Basinger spiller aldeles fremragende, hun er i stand til med uantastelige virkemidler at signalere indre oprør. Til gengæld virker det døde fosters hviskede monolog til sin mor unødvendig og overforklarende, altså lige indtil den viser sig at være nødvendig for filmens klimaks. Der så til gengæld virker som en umotiveret påhængsmotor for plottet. Den guddommelige intervention virker helt enkelt påklistret. Og dermed virker både monolog og klimaks for konstruerede.

Marias lidelser hen mod slutningen virker samtidig som et for skingert action-/horror-element, der skal skrue op for fortællingens følelsespotentiale. Ligesom de også kommer til at grave den næsten bibelske krig mellem det onde og det gode ned i for dybe skyttegrave.

Med I Am Here udforsker Anders Morgenthaler en magisk socialrealisme, men han finder ikke balancen – ja, han skulle måske i stedet have troet på magien i en mere jordbunden historie og i de to hovedrollers solide skuespillerpræstationer.

’I Am Here’ Instruktion og manuskript: Anders Morgenthaler. Dansk (Vises ved en række såkaldte eventvisninger i enkelte biografer rundt om i landet frem til den 14. januar, hvorefter den kan fås på Video on Demand)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu