Læsetid: 4 min.

Sprængte rammer

Med værker i storskala forandrer Ruth Campau hele Overgadens underetage til en scene for subtil leg med maleriets historiske betydninger
Ruth Campau: ’Between the Past and the Coming (Eismeer)’ (2015).

Anders Sune Berg

30. januar 2015

Hvis arkitekturen skaber det rum, der umærkeligt folder sig omkring os, og maleriet omvendt illuderer det samme rum i mere eller mindre demonstrative imitationer, så har Ruth Campau (f. 1955) sat sig for at modbevise denne opfattelses simple modstilling af det to- og tredimensionale. Hendes maleri besidder sjældent reminiscenser af imitativ illusion, men danner tværtimod sine egne rum og tilnærmer sig mange gange den egentlige arkitektur i format. Campaus værker befinder sig så fjernt i udkanten af det udvidede maleris periferi, at de ikke kan undgå også at aspirere til helt andre betegnelser: installationskunst, bygningsintegreret kunst, udsmykning. Alligevel giver det mening at betragte hendes værker som maleri, for trods deres omsluttende, indgribende og rumskabende formater er et primært virkemiddel og en konstans farven.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu