Læsetid: 2 min.

Stumheden breder sig

Norsk roman om grænsebrydende barndom
16. januar 2015

Den særdeles produktive norske forfatter Gaute Heivoll (f. 1978) er allerede præsenteret på dansk med to romaner, baseret på faktuelle hændelser. Hans metode er, på nærmest folkloristisk manér, at opsøge folk og interviewe dem om deres almindelige eller begivenhedsprægede liv og digte dem om i romanform. Således også med den nu oversatte Over det kinesiske hav fra 2013, hvor en jegfortæller reflekterer over sit liv og det nu, hvor han står i barndomshjemmet i en bygd nær Kristiansand med boet efter sine forældre, en spændvidde over årene fra 1945 til 1984. Han falder da over de papirer, der etablerede dem som private plejere af mentalt handicappede, som dengang udifferentieret kaldtes åndssvage.

Faren er diakon og moren sygeplejeuddannet, og de har da allerede, mens han er en halv snes år, tre voksne i deres varetægt, en yngre mand, Christian Jensen, nedbrudt af religiøse skrupler, der i sindsforvirring fører samtaler med sig selv, den til gengæld ordløse Matiassen, som hver eneste dag anbringer sig på sin skammel under asketræet på tunet samt onkel Josef med den vældige sangstemme, tillige stædig læser og genlæser af det lokale biblioteks bogsamling.

Dette brogede kompagni bliver en skønne dag beriget med hele fem søskende i op til 14-årsalderen fra et par opgivende forældre i Stavanger. De logeres i et fælles rum også på førstesalen, hvor de får deres mad leveret på bliktallerkner og tålmodigt fåmælt passer sig selv. Kun vores hovedperson synes at beskæftige sig med dem, ham er det, der knytter et venskab med den jævnaldrende pige, og i det hele taget er den, der søger at give ord til den tavse flok.

En appelsinkasses rejse

Det må siges at være en ganske speciel opvæksthistorie og et eksperiment med at tolke et alternativt verdensbillede af passivitet, der også synes at have ramt de formelt plejende forældre. Moren er standset i sine musikerdrømme, går helt i stå efter sit yngste barns død ved et ulykkestilfælde, som fortælleren forårsager, og hvorom en total tavshed ligeledes sænker sig. Heller ikke hans samvittighedskvaler analyseres. En stumhed breder sig næsten som en smitte i almindelig venlighed, alt dette til fordel for en mere fænomenologisk fremstilling i form af iagttagelse og beskrivelse og brug af en slags ledemotiver eller omkvæd, eksempelvis Matiassens asketræ, en minearbejderlygte, en fortjenstmedalje, de nævnte bliktallerkner, en pose med den afdøde lillesøster Tones tøj og frem for alt en appelsinkasse, som er fløjet ’over det kinesiske hav’ og dermed har givet titel til romanen. Den har været brugt til forskelligt, som seng til Tone og som motiv til storebrors godnathistorier.

Følelsesliv udtrykkes således principielt i handlinger, så få de er, og så i den midaldrende voksnes betragtninger over livet med mere rørte toner. Den generelt tilbageholdte, farveløse stilart giver kun undtagelsesvis udtryk for en humor, der ellers kunne være en fristelse i betragtning af det særprægede kompagni af mennesker, som her er samlet med ansatser af musik, sang og eventyr.

Over det kinesiske hav
Gaute Heivoll
Oversat af Camilla Christensen.
Samleren
254 sider
299, 95 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu