Læsetid 4 min.

Syresuppe i heksekedlen

Med kreativt overskud og kropslig appel udfordrer de danske orkestre Selvhenter, Gooms og ÆMÆX den gængse ide om, at undergrundsmusik er smal og svært tilgængelig
16. januar 2015

Når vi taler om dansk undergrundsmusik, har vi nogle gange for vane at forfalde til klicheer. Tag bare den velbeskrevne scene omkring spillestedet og øvelokalekomplekset Mayhem. Stedet henter en stor del af sin fotogene attraktionsværdi i kraft af sin ’anderledeshed’. Men fascination af det anderledes og normafvigende kan også gå hen og blive en barriere for fordomsfri lytning og videre udbredelse.

For scenen omkring musikkollektiver som Yoyooyoy, Mayhem, Posh Isolation, Escho, Af Med Hovedet og Eget Værelse er vel ikke som sådan fremspirende miljø af excentriske kunstnertyper, der laver svært tilgængelig musik, som vi kan observere med antropologisk nysgerrighed. Det er snarere et omfangsrigt græsdække med dybe rødder og konstant krydsbestøvning, som uden for landet indkasserer anerkendelse for sine eksperimentlystne og genrekonventionsnedbrydende egenskaber.

Heksekedel

Det er det mageløse ensemble Selvhenter et godt eksempel på. Motions of Large Bodies er blot det andet album fra de fem musikere, der også har deres gang i forskellige andre prisværdige konstellationer som Pinkunoizu, Frk. Jacobsen, Valby Vokalgruppe, Ymers Pizza og Choir of Young Believers. Herhjemme bliver de med en slags eksotiserende forundring stadig modtaget som et kuriosum i dansk musikliv, selv om de spiller masser af koncerter i udlandet og i det hele taget er forholdsvist etablerede.

Selvhenter er stadig en heksekedel, hvori Maria Bertel, Jaleh Negari, Sonja LaBianca, Maria Diekmann og Anja Jacobsen i fællesskab sammensmelter elementer fra alternativ rock, avantgarde og freejazz. Åbningsnummeret »Golden Boy« er eksemplarisk. Det starter med et uheldssvangert gyserfilmsorgel, som giver plads til et langsomt trancegroove, der atter udmunder i et insisterende blæsertema. Det er manende og medrivende, og det går direkte i nervesystemet. Med biplyde fra det ydre rum bygger »Spirituel Vækstpakke« et skummelt indre landskab, mens »Balinesisk Ruder« med den minimale rytmik nærmest kan karakteriseres som håndspillet techno.

Selvhenters superhelteevne er deres hele to trommeslagere Negari og Jacobsen, der binder den strittende herlighed sammen med dumpe, repetitive stammegrooves med umiddelbar kropslig appel – for så at opløse det hele igen i frenetiske freejazz-bækkener, der eksploderer i tusind retninger.

I forhold til forgængeren fra 2012 er teksturerne blevet mere righoldige. Aske Zidores produktion tilføjer en nærmest cremet smag til de vilde improforløb. Men den store gåde er dog stadig, hvordan det lykkes det femhovedede kollektiv at omforme deres forkærlighed for kaos til et velstruktureret rum, man føler sig bekvem ved at flytte ind i. Motions of Large Bodies er et vanedannende bekendtskab, der cementerer Selvhenter som et af de mest interessante danske navne lige nu.

Zappermentalitet

Gooms hedder et nyt band, der heller ikke lader sig kyse af genrekonventioner. Medlemmerne er nu gamle travere fra forskellige andre sammenhænge: Førnævnte Aske Zidore fra hedengangne Oh No Ono, Jens Ramon fra Figurines, Lasse Bækby Buch fra Birthgiving Toad samt Suni Zacharis fra Twins Twins. På Beyond Life dyrker de en demonstrativ antikonformisme, der synes at gentage Frank Zappas etos om, at rockmusik godt må være fjollet.

Der er en overvældende idérigdom og meget lidt stedsans i den musikalske tilgang, som vækker minder om det tidlige Animal Collective. Skal man endelig pege på et gennemgående træk, må det være de abrupte rytmestrukturer, der lyder som indierockens svar på børne- legen ’rødt lys stop’. En flippet og spraglet mathrock, som overornamenteres med virtuos spilleglæde i kriblekrablende guitar-arabesker.

Med udpræget zappermentalitet bliver dén syresuppe iblandet alt fra kitschede horrorfilmklip til lækkersøvnig firsersoul fremført af Zidores letgenkendelige Mickey Mouse-stemme. Beyond Life er en lidt uoverskuelig plade, der konstant løber om hjørner med én. Men hvis man kan lide godt med gakkelak i sin rock, så er det her, man skal finde den.

Hos ÆMÆX er der til gengæld i høj grad en bagvedliggende logik på spil. Projektet er organiseret omkring en cellekerne af Theis Boisen Hansen og Michael Mørkholt, der førhen kaldte sig MX. På Stof & Energi er der tilføjet seks yderligere medlemmer, hvilket forklarer bogstavforøgelsen.

Ligesom på forgængeren, Ni Runder Modsols, har de to herrer gang i en komprimeret universalistisk fortolkning af folkemusik fra hele verden, hvor skandinavisk spillemandstradition møder dansende dervisher og appalachiske hillbillies i et rundtosset eksperimentarium. Vi bliver holdt i hånden og danser rundt i ring omkring en cirkulær tematik, der løber igennem hele pladen – lige fra de hypnotiske rundgange på »Gloende Kugle« til pladetallerkenens fysiske drivmekanik, der snurrer rundt ude hos lytteren selv.

Der er tale om en liveplade optaget i Angels Selskabslokaler i Thorsgade på Nørrebro, som siden er nedfældet på vinyl. Helt i tråd med plademærket Lille Kommunes sædvanlige konceptuelle tilgang varer den nøjagtig 2.000 sekunder, hvilket svarer til 33 minutter på 33 omdrejninger i minuttet. Og den fuldfede psykedeliske energi strømmer ufortrødent ud af højttalerne, rundt og rundt, så man har lyst til at vende pladen om og starte forfra.

Selvhenter: ’Motions of Large Bodies’ (Eget værelse).

Gooms: ’Beyond Life’ (Escho).

ÆMÆX: ’Stof & Energi’ (Jvtland/Lille Kommune)

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu