Læsetid: 3 min.

Turen går til Guantánamo

Soldater og fanger bekriger hinanden i Peter Sattlers ’Camp X-Ray’, et seværdigt drama om en ung kvindelig soldats venskab med en mistænkt terrorist på Guantánamo-basen
Det er en stor og vigtig historie, Peter Sattler fortæller. Han gør det lavmælt og koncentrerer sig klogt om to mennesker, der ender med at hjælpe hinanden og gøre hinanden – og os biografgængere – klogere.

Det er en stor og vigtig historie, Peter Sattler fortæller. Han gør det lavmælt og koncentrerer sig klogt om to mennesker, der ender med at hjælpe hinanden og gøre hinanden – og os biografgængere – klogere.

Filmbazar

15. januar 2015

Der foregår en veritabel krig, både psykologisk og mere håndgribelig, mellem de terrormistænkte fanger på den amerikanske Guantánamo-base – de kaldes ’tilbageholdte’, fordi så gælder Geneve-konventionen ikke – og fangevogterne, soldaterne, i spillefilmdebutanten Peter Sattlers humanistiske drama Camp X-Ray.

Fangernes våben er aggressiv adfærd, sultestrejke og bomber af lort, som de kaster efter soldaterne. Soldaternes våben er fastspænding, isolation og en proces, hvor de flytter en besværlig fange hver anden time i flere dage i træk for helt at udmatte vedkommende. Det virker.Ind i denne krigszone, der minder om den, den britiske instruktør Steve McQueen skildrede i sin debutfilm om konflikten i Nordirland, Hunger, kastes en ung, kvindelig soldat, Cole (Kristen Stewart). Hun vil gerne være en af gutterne og kæmper for at gøre sig hård på et sted, hvor det handler om at distancere sig så meget som overhovedet muligt fra fangerne og den upersonlige, inhumane behandling af dem. Så behøver man ikke at tage stilling til den.

Kollisionskurs

Det lykkes dog ikke helt for Cole, der i løbet af det år, hun er udstationeret på Guantánamo, knytter en slags venskab med Ali (Peyman Moaadi), der har været indespærret på basen i otte år. Til at begynde med udfordrer og afprøver han hende, ligesom han og de øvrige fanger gør ved alle de nye soldater, der kommer til basen.

Men efterhånden opstår der en slags fortrolighed mellem de to, ikke mindst fordi Cole i modsætning til flere af sine soldaterkammerater har svært ved lægge låg på sine følelser og fornemmelsen af, at måden fangerne behandles på, er forkert. Coles adfærd bringer hende på kollisionskurs med de overordnede, men den viser samtidig Ali en form for medmenneskelighed, han ikke har oplevet i mange år.

Da Camp X-Ray havde premiere i USA, fik den blandede anmeldelser og blev beskyldt for at behandle sit alvorlige emne på en lidt for glat og overfladisk facon. Personligt blev jeg meget berørt af filmen, hvori Peter Sattler genskaber det helt igennem sterile og kolde miljø, man forestiller sig, at et fængsel som Guantánamo må være. Soldaternes rutiner, der beskrives detaljeret, involverer selvmordsovervågning af fangerne – hvert tredje minut skal de tjekke hver eneste fange – hvilket både understreger monotonien og den umenneskeliggørelse, der følger med. Det er ganske enkelt skrækkeligt at være vidne til.

Frihedssymbolet Harry Potter

I sidste ende er det dog Kristen Stewart og Peyman Moaadis præstationer i rollerne som Cole og Ali, der gør Camp X-Ray så god og stærk en oplevelse, som den er. Det er ofte svært at blive klog på Stewart, når man ser hende på film, og her er hendes utilnærmelighed og distance kun med til at forstærke indtrykket af en ung, uerfaren kvinde, der forsøger at begå sig i et hårdt og maskulint miljø. Så virker det også så meget desto stærkere, når hendes facade i glimt krakelerer.

Peyman Moaadis Ali er ikke mindre svær at greje, når han i begyndelsen af filmen manipulerer med Cole og virker farlig og utilregnelig, men efterhånden får man øje på mennesket bag. Ali er ved at miste livslysten, fordi han ikke længere lever sit eget liv, men et liv på andres nåde, hvor han selv ingenting bestemmer. Han er tæt på at knække, men har hidtil overlevet, fordi han prøver at bevare en vis værdighed, uafhængighed og forstand, blandt andet ved at læse bøgerne om Harry Potter, der bliver en slags symbol på hans kamp og venskabet med Cole.

Peter Sattler, der også har skrevet manuskriptet til Camp X-Ray, kunne have ’råbt’ meget højere rent politisk og menneskeligt, end han gør, og det er en af filmens ubetingede styrker. Det er en stor og vigtig historie, Sattler fortæller, men han gør det lavmælt og koncentrerer sig klogt om to mennesker, der ender med at hjælpe hinanden og gøre hinanden klogere – ligesom filmen gør os biografgængere klogere på dem og deres situation.

’Camp X-Ray’ Instruktion og manuskript: Peter Sattler. Amerikansk (CinemaxX, Gloria, Palads og Vester Vov Vov i København og en række biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu