Turing, testen og tragedien

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Alan Turing en dag skule blive en af det 20. århundredes største videnskabsmænd. Skolegangen vægtede den humanistiske dannelse, hvilket ikke var Turings styrke. Til gengæld brugte han fritiden på at læse om først naturvidenskabelige og siden matematiske emner. Faktisk var det ikke før, det lykkedes ham at blive optaget på universitetet i Cambridge, at han til fulde kunne dyrke og udvikle sine egne intellektuelle interesser.

Det var under sine studier, at Turing stiftede bekendtskab med et af datidens brændende matematiske spørgsmål: Kan man finde en metode, som kan afgøre, om en matematisk påstand kan bevises? Turing tog udfordringen op, og han fandt en løsning, som han beskrev i sin første berømte artikel i 1936. Kort sagt bestod løsningen i en idé, som vi i dag kender som Turingmaskinen. Det særlige ved denne abstrakte maskine er, at den kan programmeres til at læse og skrive tegn på et uendeligt langt stykke papir. Dermed kan den udføre en hvilken som helst algoritme.

Turingmaskinen er dermed et svar på et matematisk problem, men nok så vigtigt er den samtidig en teoretisk beskrivelse af, hvordan en computer fungerer. Og så kan den programmeres til at behandle algoritmer. Det vil være for simpelt at sige, at Turing opfandt computeren. Andre udviklede ideen og bidrog væsentligt. På den anden side kommer man ikke uden om, at netop Turingmaskinen er en af de fundamentale ideer, som nutidens allestedsnærværende informationsteknologi bygger på.

Kodebryderen

Udviklingen af Turingmaskinen gav genlyd, og med krigens udbrud blev der brug for Turings evner i en helt anden sammenhæng. Han blev således rekrutteret af den engelske efterretningstjeneste til at deltage i det vigtige arbejde med at bryde den kode, der blev anvendt i især tyske ubådes krypterede meddelelser. Arbejdet foregik på det nu legendariske Bletchley Park, hvor et håndplukket team af markante personligheder fandt måder at dekryptere beskederne på.

Historien om kodearbejdet er farverig og dramatisk. Den involverer en intens jagt til søs på tyskernes maskiner og kodebøger og et næsten lige så intenst arbejde bag skrivebordene på Bletchley Park med at bryde koderne tids nok til, at efterretningerne kunne få militær betydning. Trods op- og nedture lykkedes det ofte, og der er ingen tvivl om, at det havde afgørende indflydelse på de allieredes afsluttende sejr.

Kan maskiner tænke?

Under og efter krigen fulgte Turing arbejdet med at bygge de første computere i England og USA, men samtidig begyndte han at overveje, hvad computerne ville være i stand til, når teknologien med tiden var blevet mere forfinet.

Kan maskiner tænke? spurgte Turing – et spørgsmål, som blev omdrejningspunkt for selvstændig forskning i kunstig intelligens. Vil vi på et tidspunkt få intelligente computere, og hvad vil det egentlig sige at være intelligent?

Turings bidrag til denne udvikling var ikke en systematisk filosofisk eller psykologisk udredning af, hvad intelligens kan siges at være, men derimod en konkret test, der kan afgøre, om en computer kan tilskrives intelligens. Man taler i den forbindelse om Turingtesten, men selv kaldte han den i en artikel fra 1950 for The Imitation Game.

I al korthed er ideen, at et menneske placeres i et rum, hvorfra han kan kommunikere med henholdsvis en mand og en kvinde, som er placeret i hver deres rum. Opgaven er gennem skriftlig kommunikation at afsløre manden som netop mand. Turing spørger nu, hvad der sker, hvis man erstatter manden med en computer. Hvis spørgeren ikke kan se forskel, er det lykkedes computeren at foregive at være en mand, hvorved testen er bestået, og computeren kan betragtes som intelligent.

Omstridt

Turings test er omstridt. For eksempel er det blevet påpeget, at den ikke beviser, at computeren har forstået noget overhovedet. Den følger blot nogle regler og har ingen anelse om, hvad den bliver spurgt om, eller hvad den svarer. Ikke desto mindre er testen bredt accepteret, og computere stiller jævnligt op i konkurrencer med det formål at bestå testen. Selv om nogle hævder, at det allerede er sket inden for snævre og afgrænsende områder, venter vi stadig på den computer, der kan imitere et menneske. Og på trods af at der jævnligt fremsættes optimistiske spådomme om, at den er på trapperne, så tyder meget på, at vi kommer til at vente længe endnu.

Turing var en af ophavsmændene til computeren, han arbejdede med at afkode krypterede signaler, og han analyserede muligheden for kunstig intelligens. Dermed er det ikke for meget sagt, at mange af de diskussioner, som i dag opleves som aktuelle og påtrængende, kan føres tilbage til netop hans arbejde. Det er i sig selv fascinerende, men samtidig var der flere lag i Turings personlighed, som gør et nærmere bekendtskab tillokkende.

En ting er, at han på nogle punkter var indbegrebet af den excentriske videnskabsmand. For eksempel fortælles det, at han på grund af sin allergi brugte gasmaske, når han cyklede gennem det engelske sommerlandskab, ligesom han løb sine lange ture med et vækkeur hængende omkring livet for at kunne tage tid på sit løb.

Homoseksuel

Noget andet og efter datidens standarder langt mere alvorligt var imidlertid hans homoseksualitet. Det var ikke sådan, at Turing holdt sin seksualitet hemmelig, men i datidens England var homoseksualitet ikke accepteret. Ligesom hos mange andre i samme situation medførte det en følelse af ensomhed og af ikke rigtig at høre til.

Helt galt gik det, da Turing anmeldte en kæreste for tyveri. Politiet spurgte ind til deres forhold, og den ærlige Turing lagde kortene på bordet. Resultatet var, at han kun kunne undgå fængselsstraf, hvis han underkastede sig en hormonbehandling. Turing valgte behandlingen, som selvfølgelig ikke fjernede hans homoseksualitet, men blandt andet medvirkede til, at den voksne mand udviklede bryster.

Livet bag sig

Turing blev kun 41 år gammel. En dag i 1954 blev han fundet død i sin seng. Der var en lugt af gift i værelset, og ved siden af ham lå et halvspist æble. Der blev ikke gennemført nogen grundig undersøgelse, men konklusionen var, at han havde begået selvmord. Den ensomhed og stigmatisering, som hans seksualitet gav anledning til, har givetvis spillet en afgørende rolle. Men nogle har også peget på, at de fleste store matematikere udfører deres mest banebrydende arbejde, når de er helt unge, og måske følte Turing, at den del af hans liv allerede lå bag ham.

Uanset hvad årsagen har været, har Turing uomtvisteligt bidraget til udviklingen af det, vi med en fortærsket glose kalder for informationssamfundet. Og det havde været passende, hvis teknologigigantens Apples logo, med det afbidte æble, var en reference til det æble, man fandt på Turings natbord og dermed en hyldest til hans evner og indflydelse. Men selv om historien ofte fortælles, så tænkte Apple ikke på Turing, da de valgte det nu så berømte logo. Det samme gælder vel for de fleste computerbrugere, der ikke skænker Turings maskine en tanke, når de sidder ved skærmen. En officiel undskyldning fra den engelske stat fik han først i 2009, og i 2013 blev han posthumt benådet for dommen for homoseksualitet.

Andrew Hodges har skrevet en fremragende Turingbiografi ’Alan Turing – the enigma’.

Hugh Sebag-Montefiore beskriver arbejdet med at bryde tyskernes koder i bogen ’Enigma: The Battle for the Code’. Bogen er mere spændende end selv de bedste kriminalromaner.